VEJ nr 60515 af 01/01/1998
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Branchevejledning for forurenede træimprægneringsgrunde (Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 1998)
5. Undersøgelser
5.1. Generelt
I lighed med undersøgelse af grunde anvendt til andre formål indledes undersøgelsen med en orienteringsfase efterfulgt af en undersøgelsesfase. For en nærmere beskrivelse af en orienterings- og undersøgelsesfase henvises til den vejledning om oprydning af forurenede lokaliteter /15/, hvori der beskrives, hvorledes en undersøgelse mest hensigtsmæssigt gennemføres. I vejledningen gennemgås i forbindelse med:
Orienteringsfasen
Indsamling af historiske data om arealanvendelsen.
Indhentning af geologiske og hydrologiske data for området.
En besigtigelse af lokaliteten.
Vurdering af de indsamlede data og opstilling af en hypotese for mulige forureninger.
Undersøgelser
Prøvetagning af jord og vand.
Prøvetagning af luft
Kemiske undersøgelses- og analysemetoder.
Indsamling af data vedrørende bygninger (i forb. med indeklimasikring)
Geologi og hydrologi
5.2. Orienteringsfasen
Overordnet udføres orienteringsfasen som beskrevet i den vejledning om oprydning af forurenede lokaliteter /15/. For træimprægneringsgrunde er det vigtigt at få fastlagt imprægneringsgrundens nøjagtige beliggenhed (matrikel nr. og adresse). Her skal man være opmærksom på, at grunden tidligere kan have haft en større udstrækning end på undersøgelsestidspunktet, da der kan være foretaget udstykninger. Det er vigtigt at få fastlagt placeringen af imprægneringsanlæggene samt eventuelle dræn- og kloakledninger. Det er endvidere vigtigt, at få fastlagt grundens udnyttelse i øvrigt, da forurening erfaringsmæssigt også forekommer under f.eks. steder med opbevaring af imprægneringsvæsker, barkrester og imprægneret træ.
Der bør indhentes oplysninger om driftsperioder og rutiner samt produktionsmetoder. Det er ofte relevant at indhente kortmateriale og flyfotos fra forskellige tidspunkter af virksomhedens driftsperiode - specielt, hvis driften har strakt sig tilbage til før midten af 1950'erne, hvor der skete et skift i de anvendte metoder.
Kilder til indhentning af informationer er nævnt i vejledning om oprydning af forurenede lokaliteter /15/. For træimprægneringsgrunde kan det være relevant at supplere med informationer indhentet via:
Foreningen af Imprægneringsanstalter i Danmark,
Dansk Teknologisk Instituts afdeling for træteknik.
5.2.1. Status for branchens miljøbelastning
På træimprægneringsgrunde kan der som omtalt i tidligere afsnit være flere kilder til jord- og grundvandsforurening. I kapitel 4 og 5 er der udarbejdet tabeller over mulige miljøbelastninger fra forskellige aktiviteter, der kan foregå/har foregået på træimprægneringsgrunde. I oversigterne er de mest sandsynlige miljøbelastninger nævnt.
På baggrund af ovennævnte tabeller er der nedenfor givet en prioriteret liste over forureningskilder på et træimprægneringsvirksomhed /14/. Der gøres opmærksom på, at listen er baseret på generelle erfaringer, hvorfor listen i hvert enkelt tilfælde skal vurderes sammen med de konkrete forhold på det aktuelle træimprægneringsvirksomhed.
Kilder som altid medtages i en undersøgelse Imprægneringsanlæg, utætheder i rør og slanger eller tankanlæg Afdrypningssteder for imprægneret træ Oplag af imprægneret træ Affaldsoplag fra imprægneringsanlæg Kilder som anbefales medtaget i en undersøgelse Oplag af imprægneringsmidler Kilder som i specielle tilfælde kan medtages i en undersøgelse Bortskaffelse af slam fra imprægneringskar
Spild og uheld andre steder
På træimprægneringsgrunde kan der være såvel koncentrerede som diffuse forureningskilder. Det er især Boucherieimprægnering samt afdrypning af imprægneret træ, der medfører miljøbelastninger, hvorfor undersøgelsen først og fremmest bør omfatte disse steder. På træimprægneringsgrunde er det relevant at undersøge for såvel jord- som grundvandsforurening. Undersøgelsen bør tilrettelægges efter, hvorvidt de potentielle forureningskilder er koncentrerede eller diffuse.
På træimprægneringsgrunde anbefales det at undersøge for såvel jord- som grundvandsforurening. Poreluftanalyser kan også indgå, når der kan være forurening med stofgrupperne; chlorerede opløsningsmidler, olie-/benzinprodukter og phenoler.
5.3. Undersøgelsesfasen
Jordprøver udtages i tilknytning til udførelse af lokaliserings- og undersøgelsesboringer. Udførelse af boringer og udtagning af jordprøver er beskrevet i vejledning om oprydning af forurenede lokaliteter /15/.
Ved undersøgelse af overfladenære tungmetalforureninger på træimprægneringsgrunde er det endvidere muligt at udtage terrænnære jordprøver ved prøvegravninger. Udtagning af vand- og luftprøver er nærmere beskrevet i vejledning om oprydning af forurenede lokaliteter /15/.
5.3.1. Prøvetagning
Jordprøver udtages i tilknytning til udførelse af lokaliserings- og undersøgelsesboringer. Udførelse af boringer og udtagning af jordprøver er beskrevet i vejledning om oprydning af forurenede lokaliteter /15/.
Ved undersøgelse af overfladenære tungmetalforureninger på træimprægneringsgrunde er det endvidere muligt at udtage terrænnære jordprøver ved prøvegravninger. Udtagning af vand- og luftprøver er nærmere beskrevet i vejledning om prøvetagning og analyse af jord /13/.
Boringer
Udførelse af boringer og udtagning af jord- og vandprøver er beskrevet i vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter /15/, hvortil der henvises. Boringer er velegnede til at undersøge koncentrerede forureningskilder samt til undersøgelser af grundvandsforurening.
Gravninger
I forbindelse med undersøgelse af diffuse forureningskilder, bør det overvejes at supplere borearbejdet med gravninger.
Gravninger er velegnede til at undersøge store arealer for diffus forurening. Gravningerne kan udføres med maskiner, f.eks. rendegraver eller »bob cat« eller med håndkraft ved hjælp af spade eller jordspyd/-håndbor. På træimprægneringsgrunde anbefales gravninger således til undersøgelse af arealer, hvor der har foregået imprægnering ved Boucherie-metoden samt på de arealer, hvor afdrypning og oplag af imprægneret træ har fundet sted.
Vandprøvetagning
På lokaliteter, hvor der findes et terrænnært grundvandsmagasin, anbefales det at minimum en boring pr. lokalitet filtersættes med henblik på vandprøvetagning. Vandprøvetagning er beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger på området /15/.
5.3.2. Analyser
Den indledende karakterisering foretages på samtlige jordprøver, der er udtaget i forbindelse med feltarbejdet.
Den indledende karakterisering bør omfatte:
registrering af laggrænser i jordprofilet
geologisk karakterisering
registrering af misfarvninger
registrering af evt. lugt
PID-måling (måling med photoionisationsdetektor) og/eller feltmetoder til påvisning af metaller.
Der kan under ekstreme forhold registreres grønlige udfældninger af kobbersalte. Ellers er en eventuel metalforurening ikke synlig.
Ved anlæg hvor der udelukkende har været anvendt uorganiske imprægneringsmidler og/eller dinitrophenol, kan PID-målinger ikke anvendes. PID-målinger kan derimod anvendes på lokaliteter, hvor man ikke har oplysning om, hvilke imprægneringsmidler, der har været anvendt. Endvidere kan PID-målinger afsløre uventede forureninger med flygtige stoffer.
Retningslinier for udførelse af PID-måling er anført i Miljøstyrelsens vejledning om prøvetagning og analyse af jord /13/.
For vandprøver vil det som regel på forhånd være besluttet hvilke boringer, der skal benyttes til prøvetagning, hvorfor der som regel ikke foretages indledende karakterisering. Dog bør lugt eller tilstedeværelse af oliefilm i forbindelse med prøvetagningen noteres.
Felt- og screeningsmetoder
Til hjælp til udvælgelse af jordprøver på træimprægneringsgrunde samt til afgrænsning af forureningen anbefales følgende felt- og screeningsmetode:
Metalscreening ved røntgenfluorescensteknik, EDXRF.
Metoden er kort beskrevet i det følgende.
| Metalscreening - EDXRF | Anvendelsesområde | Almindeligvis bestemmes Cr, Ni, Cu, Zn, As og Pb med de fleste typer EDXRF-udstyr |
|---|---|---|
| Kort om princip | Måling af metallerne med røntgenfluorescensteknik direkte på jordprøven (evt. først tørret) | |
| Fordele | Ingen oplukning eller prøveforberedelse<br>Kan anvendes i felten<br>Væsentligt billigere end andre metalscreeningsmetoder | |
| Ulemper | Bestemmer jordens totale indhold af de forskellige metaller,<br>Detektionsgrænseniveauet er højere end ved AAS og ICP analyser | |
| Henvisninger | Udkast til vejledning om analyser og prøvetagning fra Miljøstyrelsen, /13/ |
Ved udvælgelse af jordprøver til metalanalyse fra træimprægneringsgrunde, hvor der har været anvendt imprægneringsmidler med arsen, krom og kobber, kan man anvende feltudstyr baseret på XRF, men må så benytte kobberindholdet som »indikator« på tilstedeværelse af også arsen og krom, idet detektionsgrænseniveauet for arsen og krom med felt EDXRF typisk er højere end jordkvalitetskriterierne for disse stoffer.
Kemiske analyser
Det er vigtigt i orienteringsfasen at være opmærksom på, hvilke imprægneringsmidler der har været anvendt på den konkrete lokalitet. Analyseprogrammet skal indrettes i overensstemmelse hermed. I tilfælde af manglende oplysninger bør der tilsvarende ske en udvidelse af undersøgelsen/analyseprogrammet.
På de træimprægneringsgrunde, hvor der har været anvendt arsen, er det forventeligt, at dette stof vil være udslagsgivende for risikovurderingen. Dette er baseret på arsens toxicitet sammenlignet med de øvrige metaller.
Hvis der udelukkende er benyttet ikke-arsenholdige, uorganiske midler, bliver andre parametre styrende. Dette kan typisk være kobber, der var dominerende ved Boucheriemetoden.
Jordprøver
Det anbefales, at udvalgte jordprøver udtaget terrænnært på træimprægneringsgrunde analyseres for parametrene anført i tabel 5.2.
Tabel 5.2
Anbefalet analyseprogram for jordprøver
| Analyseprogram | Følgende parametre bestemmes | Analysemetode | Detektionsgrænseniveau |
|---|---|---|---|
| Metaller | Arsen | AAS (hydridteknik) | 0,1-2 mg/kg |
| Krom | ICP eller AAS | 0,1-2 mg/kg | |
| Kobber | ICP eller AAS | 0,1-2 mg/kg | |
| Andet | pH | DS | - |
| Organiske stoffer | Tjærestoffer (PAH, phenoler)<br>Terpentin<br>Petroleum<br>Mineralolie<br>PCP | Ekstraherbare, organiske stoffer ved GC/FID evt. i kombination med specifik bestemmelse af PAH ved GC/MS | Ca. 0,1 mg/kg for enkeltkomponenter<br>2-50 mg/kg for sammensatte produkter |
Analysemetoderne er kort beskrevet i Vejledning om prøvetagning og analyse af jord /13/.
I tilfælde, hvor der har forekommet større spild af imprægneringsmiddel, kan der forekomme en høj koncentration af krom(VI), som endnu ikke er reduceret til krom(III). Da krom(VI) er mere mobilt og toksisk end krom(III), kan det i sådanne tilfælde være relevant at analysere specifikt for krom(VI) i jorden. Krom(VI) analyseres ved en kolorimetrisk metode (diphenylcarbazin-metoden).
Da fluoridholdige imprægneringsmidler altid har indeholdt et eller flere af de øvrige stoffer, er det ikke relevant at analysere for fluorid i jordprøver.
Phenoler og chlorphenoler (f.eks. PCP) analyseres ved GC/MS eller ved GC/ECD efter derivatisering. Analyser af phenoler i jord er vanskeligt, da phenolerne er meget vandopløselige. Phenoler ses af samme grund sjældent i jordprøver.
pH medtages, fordi pH har betydning for vurdering af metallernes mobilitet i jorden.
Hvis der findes fyldestgørende og pålidelige informationer om, at der kun er anvendt bestemte midler, kan analyseprogrammet reduceres i overensstemmelse hermed.
Hvis det omvendt erfares (ved orienteringsfasen eller i forbindelse med feltarbejdet), at der er brugt organiske imprægneringsmidler, hvor fungicider kan være tilsat, kan det komme på tale at udvide analyseprogrammet med stoffer som pentachlorphenol og/eller organisk tinforbindelser.
Vandprøver
Vandprøver fra træimprægneringsgrunde bør analyseres efter følgende program (tabel 5.3):
Tabel 5.3
Analyseprogram for vandprøver
| Analyseprogram | Følgende parametre bestemmes | Analysemetode | Detektionsgrænseniveau |
|---|---|---|---|
| Metaller | Arsen | AAS (hydrid) | 1 µg/l |
| Krom | AAS (grafitovn) | 2 µg/l | |
| Kobber | AAS (grafitovn) | 5 µg/l | |
| Andet | pH | DS | - |
| Ledningsevne | DS | - | |
| Fluorid | DS 218 | ||
| Organiske stoffer | BTEX<br>Naphthalen<br>Terpentin<br>Petroleum<br>Mineralolie | Ekstraherbare, organiske stoffer ved GC/FID | 0,2-1 µg/l for enkeltkomponenter |
| Phenoler (phenol, cresoler og xylenoler) og chlorphenoler (PCP) | GC/ECD eller GC/MS | 1-2 µg/l |
Note: De anførte detektionsgrænser er hentet fra metodebeskrivelser og prislister fra et udvalg af danske analyselaboratorier.
Metalanalyserne i grundvand må udføres ved AAS med grafitovn, da det ellers ikke er muligt at nå ned på de detektionsgrænser, der er nødvendige for at overholde de kvalitetskrav for grundvand er anført i Miljøstyrelsens vejledning /15/.
Som anført for jordprøver, kan analyseprogrammet for vandprøver ligeledes reduceres eller udbygges afhængigt af, hvilke oplysninger om anvendte imprægneringsmidler der kan fremskaffes i den konkrete undersøgelse.