Branchevejledning for forurenede træimprægneringsgrunde (Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 1998)

2. Generel beskrivelse af branchen

2.1. Branchedefinition og afgrænsning

Brancheafgrænsning

Denne rapport omhandler træimprægnering, der her skal forstås som industriel kemisk behandling af træ ved metoder, hvor imprægneringsmidlet inkorporeres i træet, der skal beskyttes.

Rapporten omhandler således ikke træbeskyttelse i form af »overfladebehandling« ved mere »håndværksmæssige metoder«, såsom påstrygning eller påsprøjtning af træbeskyttelsesmidler. Imprægnering ved dypning henregnes normalt til overfladebehandling, men kan dog også have haft industriel karakter, hvorfor beskrivelsen tillige indeholder bemærkninger om dyppemetoder.

I begrænset omfang omhandler denne rapport tillige brandhæmmende imprægnering af træ.

Danmarks Statistik

I Danmarks Statistik er kun virksomheder med mindst 6 ansatte medtaget. Dette gør statistikken mindre velegnet som redskab til at identificere træimprægneringsgrunde, idet imprægnering dels har foregået på relativt små virksomheder, dels ofte har været en del af anden virksomhed, f.eks. savværk, tømmerhandel eller snedkeri.

Erhvervsregistre

I Kompass findes træimprægnering under gruppe 25-11, der yderligere er inddelt i følgende undergrupper:

20 Olieimprægnering

21 Saltimprægnering

22 Trykimprægnering

23 Vacuumimprægnering

24 Imprægnering ved saftfortrængning

35 Brandimprægnering

Kompass kan således være et udmærket redskab til at finde frem til træimprægneringsgrunde i et givet område, men det skal bemærkes, at ikke alle virksomheder har valgt at være opført i Kompass. Endvidere vil virksomheder, hvor træimprægnering er en del af en anden produktion, ikke nødvendigvis være opført under gruppe 25-11.

I Kraks vejviser, Hvem leverer hvad? (1997 udg.) er træimprægneringsvirksomheder opført under side 1871, spalte 5259. Nace branchekoden er 20.10.20.

Brancheforeninger

Foreningen af Imprægneringsanstalter i Danmark eksisterede fra 12. marts 1941 til 1991.

Trærådets Træbeskyttelsesudvalg, TTU med sekretariat i Træbeskyttelseslaboratoriet, DTI Træteknik eksisterede fra 1963 til ultimo 1994.

Brancheforeningen Dansk Træbeskyttelse, DTB, Lyngby Kirkestræde 14, Lyngby blev oprettet 16. december 1993. Den har videreført en række af TTU's aktiviteter og optaget nye aktiviteter.

2.2. Branchens strukturelle udvikling

I England begyndte man at eksperimentere med de første metoder til træbeskyttelse i starten af 1800-tallet. Imprægneringsmidlet var kviksølvchlorid (»sublimat«), og den mest kendte metode blev udviklet af Kyan i 1823 /2/.

Da de første jernbaner blev anlagt omkring 1830, steg behovet for træbeskyttelse stærkt. I 1831 anvendte Breant for første gang en trykcylinder til behandling af træet, og hermed var den industrielle træbeskyttelse skabt. Stenkulstjæreolie blev indført som beskyttelsesmiddel af Bethell i 1838, og i 1840 fik den franske læge Boucherie patent på en metode til imprægnering af nyfældede master med en opløsning af kobbersulfat. Boucheriemetoden var i brug i Danmark til omkring 1955, i princippet uændret, blot med anvendelse af andre imprægneringsmidler /2/.

I den første halvdel af 1800-tallet arbejdede man empirisk med udvikling af nye imprægneringsmetoder og -midler, men med Pasteurs opdagelse af mikroorganismerne og deres betydning for træs ødelæggelse (omkring 1860) gik forskningen i retning af udvikling af stoffer, som er giftige for de svampe, der er med til at ødelægge træet /2/.

I Danmark er udviklingen stort set sket parallelt med udviklingen i udlandet. Den første jernbane blev anlagt mellem København og Roskilde i 1847 med ubehandlede egetræssveller, hvis levetid kun var omkring 10 år. I 1858 begyndte man derfor at eksperimentere med beskyttelse ved kogning af bøgetræssveller i en opløsning af zinkchlorid. I andre tilfælde behandlede man bøgetræsstammer med kobbersulfat efter Boucheries metode og udsavede derefter svellerne. Denne imprægnering fandt sted på en imprægneringsanstalt bygget i Sorø i 1861 af Statstelegrafen til behandling af master /2/.

I 1889 byggede trælasthandler Andreas Collstrup det første anlæg for trykimprægnering i Køge. Anlægget blev næsten udelukkende anvendt til imprægnering af fyrretræssveller importeret fra de baltiske lande til brug for Statsbanerne og privatbanerne. Som imprægneringsmiddel blev indtil 1907 anvendt en blanding af zinkchlorid og tjæreolie (Rütgers metode) /8/. Efter 1907 er alle sveller blevet imprægneret med tjæreolie (Rüpings metode), bortset fra perioder under 1. og 2. verdenskrig. Alle sveller, anvendt af DSB, har siden 1889 været trykimprægneret /1/.

I år 1900 opførte Collstrup endnu en imprægneringsanstalt, denne gang i Horsens, og produktionen udvidedes med telefon- og ledningsmaster, havnebygningstømmer m.m. Den første telegraflinie med master var blevet etableret i 1854.

Collstrup opførte i 1937 en imprægneringsanstalt i Stevnstrup til imprægnering af granstammer efter Boucheries metode. Som imprægneringsmiddel benyttedes natriumarsenit og fluornatrium (NAF-salt) /8/. På pladsen havde Jydsk Telefon haft et creosotanlæg til master fra ca. 1915 /10/. Det er ubekendt, hvornår dette anlæg blev nedlagt, men det kan have været i forbindelse med overdragelse af pladsen til Collstrup /10/.

Collstrup begyndte at imprægnere bygningstræ med det kobber- og chromholdige imprægneringsmiddel Celcure samt hegnspæle og ensilagesiloer med creosotolie i 1950'erne /10/. Imprægnering af bygningstræ tog for alvor fart i 1960'erne med det grønne trykimprægnerede træ. 1965 indledtes vacuumimprægnering af vinduer og udvendige døre /10/.

Trykimprægnering med brandhæmmende midler (Minalith) blev indledt af Collstrup i 1950'erne /10/. Brandimprægnering, dvs. trykimprægnering med brandhæmmende midler, har i de fleste tilfælde foregået på anlæg, der også arbejdede med andre typer imprægnering /5/.

Antal anlæg

Figur 2.1 viser placeringen af eksisterende og nedlagte træimprægneringsanlæg pr. 1986.

Figur 2.1

Placering af eksisterende og nedlagte træimprægneringsanlæg pr. 1986.

Skønsmæssigt har der været 227 lokaliteter i Danmark, hvor der har været træimprægneringsvirksomheder.

Imprægneringsanlæggene er fordelt på følgende imprægneringsmetoder:

Metode	Antal anlæg /1/
Boucherie-metoden	23
Saftfortrængningsmetoder (Gewecke-metoder)	14 (16 ifølge /2/)
Rüping-metoden	3
Trykimprægnering	61
Vacuumimprægnering	76
Dyppemetoder	-
Diffusionsmetoder	1

Alle eksisterende Boucherie-anlæg blev nedlagt i 1954-55. Nogle af virksomhederne opførte samtidig nye masteimprægneringsanlæg, der var indrettet til saftfortrængningsimprægnering efter Gewecke's metoder - karsugemetoden henholdsvis kedeltryksuge-metoden. 2 af disse anlæg benyttes fortsat /10/.

I 1986 var der vacuumimprægneringsanlæg på 76 pladser, hvoraf der på de 3 har foregået eller foregår trykimprægnering /5/.

Antallet af lokaliteter, hvor der har foregået imprægnering ved dypning, er ukendt. Metoden har formentlig været udbredt på en række mindre virksomheder som en del af anden virksomhed, f.eks. savværk, tømrer- og snedkerværksteder m.v.

Figur 2.2 viser udviklingen i de benyttede metoder i Danmark i perioden 1920 til 1986 /5/. Figuren er ikke helt korrekt, idet der kun vises 2 og ikke 3 creosotolieanlæg (»tjæreimprægnering« på figuren), ligesom trykimprægnering indledtes allerede i 1950'erne og ikke efter 1960, som figuren viser /10/.

Figur 2.2

Udvikling i imprægneringsmetoder, 1920 til 1986.