Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1050 af 12/08/2025

Skatteministeriet

Brændstofforbrugsafgiftsloven § 3c

Af afgiftspligtige biler, der er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, betales afgift af bilens CO2-udledning, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som gram CO2 udledt pr. kilometer. Afgiften svares med de nedenfor under A anførte beløb.

A. Alle biler og udligningsafgift for dieseldrevne biler
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
CO2-baseret afgift (gram CO2 udledt pr. kilometer)Afgift pr. 6 måneder (kroner)Udligningsafgift for dieseldrevne biler pr. 6 måneder (kroner)
Højst 58390160
Over 58, men ikke over 65440160
Over 65, men ikke over 73460160
Over 73, men ikke over 80480160
Over 80, men ikke over 87510160
Over 87, men ikke over 102540160
Over 102, men ikke over 116590740
Over 116, men ikke over 1316401.320
Over 131, men ikke over 1456801.420
Over 145, men ikke over 1601.0401.570
Over 160, men ikke over 1741.3901.690
Over 174, men ikke over 1891.7701.820
Over 189, men ikke over 2032.1301.960
Over 203, men ikke over 2182.4802.100
Over 218, men ikke over 2322.8402.260
Over 232, men ikke over 2463.1902.400
Over 246, men ikke over 2623.5602.560
Over 262, men ikke over 2773.9202.680
Over 277, men ikke over 2904.2802.810
Over 290, men ikke over 3194.9803.110
Over 319, men ikke over 3505.7303.370
Over 350, men ikke over 3776.4403.630
Over 377, men ikke over 4097.1503.950
Over 409, men ikke over 4337.8704.180
Over 433, men ikke over 4618.6004.440
Over 461, men ikke over 4929.3104.770
Over 492, men ikke over 51910.0305.020
Over 519, men ikke over 54810.7705.290
Over 548, men ikke over 58111.4905.600
Over 581, men ikke over 60512.2005.880
Over 605, men ikke over 64512.9106.240
Over 64513.6506.530

Stk. 2. For benzin- og dieseldrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger oplysninger om CO2-udledning fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, fastsættes CO2-udledningen ved at multiplicere det efter § 3, stk. 9, beregnede brændstofforbrug udtrykt i liter pr. 100 km med 36,2 for benzindrevne biler og med 40 for dieseldrevne biler.

Stk. 3. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Stk. 4. For kalenderårene 2025 og 2026 nedsættes de i stk. 1 angivne beløb for udligningsafgift med 30 pct. Fra og med kalenderåret 2027 nedsættes de i stk. 1 angivne beløb for udligningsafgift med 21 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således nedsatte beløb for udligningsafgift i stk. 1 opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter nedsættelsen.