Patienter, som før 1. juli 1992 er blevet opereret med Boneloc-cement, har ret til erstatning og godtgørelse efter reglerne i lov om patientforsikring, jf. dog §§ 5 og 6. Det samme gælder for efterladte til sådanne patienter.
Patientforsikringsforeningen modtager, oplyser og afgør sager efter denne lov.
Stk. 2. Sundhedsministeren udbetaler erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med afgørelser truffet efter denne lov. Sundhedsministeren afholder endvidere andre udgifter som følge af denne lov og indgår herunder aftale med Patientforsikringsforeningen om, at staten afholder udgifter i forbindelse med foreningens administration af sager efter stk. 1 samt andre udgifter, foreningen måtte have som følge af erstatningsordningen.
Har den driftsansvarlige sygehusmyndighed anerkendt erstatningspligt i anledning af en operation som nævnt i § 1, kan krav efter denne lov først rejses, når sygehusmyndigheden har tilkendegivet, hvilken erstatning m.v. der kan ydes.
Stk. 2. Ved udmåling af erstatning og godtgørelse efter denne lov i sager som nævnt i stk. 1 foretages der fradrag svarende til sygehusmyndighedens tilkendegivelse.
Bestemmelsen i § 19 i lov om patientforsikring om forældelse af erstatningskrav gælder ikke for patienter, der anmelder deres krav til Patientforsikringsforeningen efter denne lov.
Loven omfatter alene krav anmeldt til Patientforsikringsforeningen inden den 1. januar 2003.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
§ 1 fastlægger lovens anvendelsesområde. Loven gælder for patienter, der inden 1. juli 1992, hvor lov om patientforsikring trådte
i kraft, har fået isat en protese med fikseringsmidlet Boneloc. Det samme gælder for efterladte til sådanne patienter.
Patienter opereret før patientforsikringslovens ikrafttrædelse får en ret til, efter ansøgning, at oppebære erstatning efter en
konkret vurdering, der foretages af Patientforsikringsforeningen i henhold til Patientforsikringsloven.
I praksis vedrører dette i næsten alle tilfælde hofteopererede patienter. Patientforsikringsforeningen oplyser dog, at
Boneloc-cement i sjældne tilfælde tillige har givet anledning til skade i forbindelse med knæ- og tommelproteser.
Loven gælder for patienter, der her i landet er påført en fysisk skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende
foretaget på offentlige sygehuse og sygehuse, som det offentlige har driftsoverenskomst med.
Dette betyder, at patienter, der måtte være opereret på private klinikker, ikke er omfattet af Patientforsikringsloven, og dermed
heller ikke af nærværende lov, idet loven ikke tilsigter, at etablere en gunstigere erstatningsadgang for patienter opereret på
private klinikker før 1. juli 1992 end efter dette tidspunkt.
Sundhedsministeriet vil i samarbejde med Patientforsikringen ved offentlig annoncering gøre opmærksom på nyordningen, ligesom
sygehusene vil blive anmodet om at foretage en opsøgende virksomhed om erstatningsadgangen overfor patienterne. Det forudsættes at
Patientforsikringsforeningen af egen drift genoptager sager, der tidligere er afvist under henvisning til, at skaden er forårsaget
før patientforsikringslovens ikrafttræden den 1. juli 1992.
Hvis patienten allerede har fået sit tab erstattet fra de driftsansvarlige sygehusmyndigheder i form af en anerkendelse af kravet,
kan patienten ikke også oppebære erstatning efter patientforsikringsloven. Dette følger af dansk rets almindelige
erstatningsregler. Disse patienter forudsættes dog efterfølgende også at kunne forelægge deres sag for Patientforsikringen
specielt med henblik på en vurdering af erstatningsberegningen.
På denne måde stilles alle Boneloc-opererede patienter ens med hensyn til mulighederne for at ansøge om erstatning og med at få
vurderet deres erstatningskrav hos Patientforsikringsforeningen på baggrund af det samme retsgrundlag (Patientforsikringsloven),
med en for patienterne lempeligere bevisbyrdevurdering og ankeadgang til Patientskadeankenævnet m.v.
Alle patienter, der får deres erstatning opgjort efter Patientforsikringslovens regler vil blive omfattet af den særlige regel
(§ 5, stk. 2) om at erstatning mv. kun udbetales, såfremt den samlede erstatning overstiger 10.000,- kr. Erstatning under 10.000
kr. kan søges opnået ved at anlægge sag ved domstolene.
En del af forudsætningen for den aftale et flertal af Folketingets partier har indgået den 9. februar 1999 er, at kravene for
Boneloc-patienter uanset operationstidspunkt skal vurderes af samme instans på baggrund af samme retsgrundlag
Da Patientforsikringsforeningen i henhold til Patientforsikringsloven modtager, oplyser og afgør alle sager, herunder foretage
beregning af størrelsen af erstatning og godtgørelse efter patientforsikringsloven, vil det derfor også være
Patientforsikringsforeningen, der er rette instans til at træffe afgørelse i sagerne om erstatning.
Patienter omfattet af denne lov har adgang til at anke Patientforsikringens afgørelser til Patientskadeankenævnet og indbringe
nævnets afgørelser for landsretten. Klageberettigede er de personer og instanser, der har en retlig interesse i sagen, hvilket i
praksis er patienten eller dennes efterladte og som noget særligt efter dette forslag; Sundhedsministeriet.
Bestemmelsen i § 2, jf. § 3, betyder også, at patienter, der tidligere har modtaget erstatning eller godtgørelse fra en
sygehusmyndighed, kan få efterprøvet, om de er berettiget til yderligere erstatning og godtgørelse ved at indgive anmeldelse til
Patientforsikringsforeningen. Herved sikres også, at disse patienter få mulighed for at indbringe deres sag for
Patientskadeankenævnet.
Den samlede erstatning som disse patienter kan modtage, kan ikke overstige den erstatning, som andre patienter er berettigede til
efter loven.
I henhold til patientforsikringslovens § 17, stk. 1 har Patientforsikringsforeningen hjemmel til at forlange enhver oplysning, som
foreningen skønner er af betydning for behandling af sager efter loven. Det betyder blandt andet, at Patientforsikringsforeningen
kan kræve oplyst, i hvilket omfang patienter har fået tilkendt erstatning af de driftsansvarlige myndigheder.
I § 2, stk. 2, fastslås, at det er staten, der udbetaler erstatning og godtgørelser. Når Patientforsikringsforeningen har
foretaget beregning af erstatningsstørrelsen, indberettes sagen til Sundhedsministeriet til brug for udbetaling af erstatningerne.
Det samme gælder med hensyn til sager, der er afgjort af Patientskadeankenævnet.
Ifølge lovforslaget skal staten afholde alle udgifter i forbindelse med etableringen af retten for patienter opereret med
Boneloc-cement før den 1. juli 1992 til at få vurderet deres sager i Patientforsikringsforeningen.
Patientforsikringsforeningen skal derfor friholdes for driftsudgifter ved ordningen, samt udgifter i forbindelse med eventuel
annoncering m.v. om erstatningsordningen.
Det forudsættes endvidere, at sundhedsministeren indgår aftale med Patientforsikringsforeningen om, at Staten afholder udgifterne
i forbindelse med foreningens administration af sager efter stk. 1. I henhold til § 12 stk. 2 i lov om patientforsikring
finansieres udgifter til foreningens drift for så vidt angår sager efter 1. juli 1992, af de forsikringsselskaber og de
selvforsikrende myndigheder, der er omfattet af loven.
Patientforsikringsforeningen vil ligeledes ved den nævnte aftale skulle kompenseres for de udgifter, der efter
Patientforsikringslovens § 14, stk. 8 påhviler Patientforsikringsforeningen til drift af Patientskadeankenævnet for så vidt angår
de Boneloc-sager, der måtte blive anket til nævnet i medfør af denne lov.
Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor den driftsansvarlige sygehusmyndighed selv har enerkendt at være erstatningsansvarlig i
anledning af en Boneloc-operation, men hvor myndigheden endnu ikke har tilkendegivet, hvilken erstatning m.v. der kan ydes som
følge heraf. Det er uden betydning, om anerkendelsen er sket før eller efter lovens ikrafttræden.
I sådanne tilfælde indebærer bestemmelsen, at patienten eller de efterladte må afvente sygehusmyndighedens tilkendegivelse, før
der kan rejses krav efter loven. Formålet er at holde sygehusmyndighederne økonomisk fast på ansvar, som de selv har erkendt.
Omvendt indebærer bestemmelsen, at patienter m.v. selv om de har rejst krav over for sygehusmyndigheden tillige kan rejse krav
over for Patientforsikringsforeningen, såfremt sygehusmyndigheden endnu ikke har erkendt at være ansvarlig.
Endvidere vil der kunne rejses krav over for Patientforsikringsforeningen, når sygehusmyndighedens tilkendegivelse er modtaget.
Sagen skal herefter behandles efter lovforslagets regler, sammenholdt med patientforsikringsloven. Da den erstatning, som
sygehusmyndigheden har tilbudt, selvsagt ikke også skal betales efter den foreslåede ordning, bestemmes det i § 3, stk. 2, for en
ordens skyld, at der i så fald foretages fradrag svarende til sygehusmyndighedens tilkendegivelse. Finder
Patientforsikringsforeningen derimod, at patienten er berettiget til en lavere samlet erstatning end den, sygehusmyndigheden har
tilbudt, vil konsekvensen alene være, at der ikke udbetales yderligere erstatning m.v. efter patientforsikringslovens regler.
Efter bestemmelsen træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Hermed sikres, at erstatningsordningen kan
iværksættes snarest muligt.
De almindelige forældelsesfrister i patientforsikringsloven vil i nogle tilfælde kunne medføre, at erstatningskrav fra patienter
omfattet af lovforslaget vil være forældet. Dette skyldes, at de patienter, der er omfattet af nærværende lov, er opereret i
perioden 1990 til 1992 og eventuelt reopereret indenfor en kortere årrække.
Derfor kan reglen i patientforsikringslovens § 19, stk. 1, hvorefter et erstatningskrav efter loven skal være anmeldt til
Patientforsikringsforeningen senest 5 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden,
betyde at erstatningskravet er forældet, og skaden ikke vil kunne erstattes.
Forældelse vil også kunne finde sted efter patientforsikringslovens anden forældelsesregel i § 19, stk. 2, hvorefter en forældelse
af erstatningskrav dog altid indtræder senest 10 år efter den dag, skaden er forårsaget.
Derfor foreslås Patientforsikringslovens § 19 ikke at gælde patienter m.v., som er omfattet af denne lov, jf. lovforslagets § 5,
og erstattes med en frist, jf. § 6, der er sat til 1. januar 2003. Hermed gives der patienterne knap 4 år til at søge om
erstatning efter lovens ikrafttræden eller mere end 10 år efter, at skaden er forårsaget.
Det bemærkes, at der, jf. de almindelige bemærkninger, vil blive iværksat en offentlig annoncering om erstatningsadgangen og en
opsøgende virksomhed herom fra sygehusene overfor patienterne.
Typisk vil det, jf. de almindelige bemærkninger, være patienter, hvor løsning af protesen er sket inden for 3 år efter
operationen, der vil være omfattet af erstatningsbetingelserne.
Når Patientforsikringsforeningen har færdigbehandlet de pr. 31. december 2002 anmeldte og verserende sager og eventuelle ankesager
efter loven (Patientskadeankenævnet og eventuelt Landsretten) er afsluttede, vil Patientforsikringsforeningens opgaver efter
lovforslaget således være afsluttede.
I bestemmelsen indføres den sædvanlige adgang til, at loven kan sættes i kraft ved kongelig anordning på Færøerne med de
afvigelser, de særlige færøske forhold tilsiger. For Grønlands vedkommende er kompetencen til at fastsætte regler indenfor
sundhedslovgivningen overgået til hjemmestyrets myndigheder, jf. § 1 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsnet i Grønland.
Ønsker Grønlands hjemmestyre regler af tilsvarende indhold gennemført i Grønland, må dette ske ved landstingsforordning.
Der er imidlertid så vidt vides ikke udført operationer med Boneloc på Færøerne, idet patienterne er sendt til operation på
hospitaler i Danmark og hermed vil være omfattet af lovforslagets særlige erstatningsadgang.