Bogføringsloven § 27

Der findes ikke i den gældende bogføringslov bestemmelser om reaktioner i forhold til virksomheder eller udbydere, der ikke efterlever påbud om lovliggørelse i forhold til krav til digital bogføring.

Efter den foreslåede § 27, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen, hvis en virksomhed uanset påbud efter forslagets § 26, stk. 1, nr. 2 eller 3, undlader at lovliggøre dets bogføringssystem eller skifte til et lovligt bogføringssystem, påbyde virksomheden at anvende et digitalt bogføringssystem, som er registreret efter § 20, stk. 1.

Det følger af forslagets § 16, stk. 2, nr. 2, at i de tilfælde, hvor en virksomhed opbevarer registreringer og bilag efter forslagets § 16, stk. 1, nr. 2, i et digitalt bogføringssystem, der ikke er registreret efter forslagets § 20, stk. 1, påhviler det virksomheden at sikre, at kravene til det digitale bogføringssystem efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf, er opfyldt, herunder i forbindelse med opdateringer og ændringer af bogføringssystemet.

Efter forslagets § 24 gennemfører Erhvervsstyrelsen en risikobaseret kontrol med at virksomheder, der anvender et digitalt bogføringssystem, som ikke er registreret efter forslagets § 20, stk. 1, opfylder kravene efter forslagets § 15 og regler udstedt i medfør heraf. § 23, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

Der skal foretages en vurdering af de konkrete forhold i forbindelse med virksomheders eventuelle overtrædelser. En virksomhed kan således kun pålægges eventuelt at skifte til et digitalt bogføringssystem, der er registreret efter forslagets § 20, stk. 1, hvis der er tale om så væsentlige mangler vedbogføringssystemet, at man ikke kan opnå formålet med forslagets § 15. Konkret betyder dette væsentlige mangler i forhold til opbevaringssikkerhed, it-sikkerhed og forudsætninger for automatisering.

Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen, hvis udbyderen af et digitalt bogføringssystem uanset påbud efter forslagets § 26, stk. 1, nr. 2 eller 3, undlader at anmelde et bogføringssystem efter forslagets § 19, stk. 1, eller undlader at ændre systemet, så det overholder kravene efter § 15 eller regler udstedt i medfør heraf, forbyde fortsat markedsføring af det digitale bogføringssystem indtil påbuddet efterleves.

Er der er tale om fejl eller mangler, som kan medføre væsentlige risici for sikkerheden i virksomhedernes bogføring, kan Erhvervsstyrelsen efter stk. 3 påbyde udbyderen at advare virksomheder omfattet af forslagets § 16, stk. 2, nr. 1, der bruger det pågældende bogføringssystem, om disse risici.

De mulige reaktioner der følger af bestemmelsen i stk. 2 og 3, kan alene bringes i anvendelse, hvis udbyderen har undladt at efterleve et påbud om lovliggørelse efter forslagets § 26, stk. 1, nr. 2-3. Inden Erhvervsstyrelsen eventuelt kan bringe de foreslåede reaktioner i anvendelse, skal styrelsen desuden have påmindet udbyderen om påbuddet, og gjort opmærksom på konsekvenserne af fortsat ikke at efterleve dette.

Efter forslagets § 25 gennemfører Erhvervsstyrelsen en risikobaseret kontrol med, at udbydere af digitale bogføringssystemer overholder pligten efter forslagets § 19, stk. 1, til at anmelde digitale bogføringssystemer til registrering, og at bogføringssystemer, der er registrerede efter § 20, stk. 1, fortsat overholder kravene efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf. Kontrollen vedrører således udbyderens pligt til at anmelde et digitalt bogføringssystem med henblik på registrering og pligt til at overholde kravene til digitale bogføringssystemer efter registreringen. Overholdelse af begge pligter er væsentlige for troværdighed og tillid til digitale bogføringssystemer, men især pligten til at anmelde er helt afgørende, idet den er forudsætning for kontrol og registrering efter forslagets § 20, stk. 1. Manglende anmeldelse vil derfor altid medføre et markedsføringsforbud efter den foreslåede bestemmelse, indtil systemet er blevet anmeldt.

Når det gælder pligten til efter registrering at sikre fortsat overholdelse af lovkrav til digitale bogføringssystemer, er det nødvendigt at foretage en vurdering af de konkrete forhold. I sådanne tilfælde kan markedsføringsforbud kun anvendes, hvis der er tale om så væsentlige mangler ved bogføringssystemet, at man ikke kan opnå formålet med forslagets § 15. Konkret betyder dette væsentlige mangler i forhold til opbevaringssikkerhed, it-sikkerhed og forudsætninger for automatisering. Hvis der er tale om sikkerhedsmangler, som kan medføre væsentlige risici for sikkerheden i virksomhedernes bogføring, kan Erhvervsstyrelsen efter bestemmelsen påbyde den pågældende udbyder at advare virksomhederne.

Efter det foreslåede stk. 4 finder stk. 2 tilsvarende anvendelse, hvis en udbyder undlader at efterkomme Erhvervsstyrelsens anmodning om oplysninger efter § 25, stk. 2. Undlader en udbyder uanset forbud mod markedsføring efter stk. 2 fortsat at efterkomme Erhvervsstyrelsens anmodning om oplysninger, finder § 29, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen vil kunne anvendes i tilfælde, hvor en udbyder nægter at udlevere oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har anmodet om, og som udbyderen har pligt til at udlevere efter forslagets § 25, stk. 2. I så fald kan Erhvervsstyrelsen forbyde fortsat markedsføring af det pågældende bogføringssystem, indtil udbyderen udleverer de oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har anmodet om. Såfremt udbyderen selv efter et sådant forbud mod markedsføring fortsat undlader at efterkomme anmodningen om oplysninger kan Erhvervsstyrelsen slette det pågældende bogføringssystem fra fortegnelsen over registrerede bogføringssystemer.

Om baggrunden for bestemmelsen henvises til afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.