Bogføringsloven § 23

Den gældende bogføringslov indeholder ikke hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan kontrollere, om de omfattede virksomheder overholder lovens krav til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale. Kontrol med overholdelse af bogføringslovens bestemmelser indgår i dag som en del af Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol, idet årsregnskabslovens § 159 b giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at påse overholdelsen af en række love på selskabs- og regnskabsområdet, herunder bogføringsloven, i forbindelse med udførelsen af regnskabskontrollen.

Efter det foreslåede § 23, stk. 1, gennemfører Erhvervsstyrelsen en risikobaseret kontrol med overholdelse af reglerne i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, der ikke har indsendt virksomhedens første årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., og virksomheder, der har fravalgt revision, jf. årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 3. pkt.

Erhvervsstyrelsens mulighed for at indlede en kontrolsag efter det foreslåede stk. 1 forudsætter, at styrelsen vurderer, at der er øget risiko for, at virksomheden har overtrådt bogføringsloven. Det er endvidere et krav for, at bestemmelsen i stk. 1 kan anvendes, at der vurderes at være risiko for væsentlige overtrædelser. Udvælgelsen af virksomheder vil blive foretaget på et risikobaseret grundlag. Der vil ved udvælgelse af virksomheder i styrelsens kontrol blive anvendt en dynamisk model, hvor faktorerne for udvælgelse over tid ændres under hensyn til udviklingen i erhvervsmønstre og samfundet i øvrigt.

Erhvervsstyrelsen vil med den foreslåede hjemmel kunne indlede en kontrol, hvis der efter Erhvervsstyrelsens vurdering kan være grund til at udvælge en gruppe af virksomheder, og hvor en række risikofaktorer indikerer, at der kan være behov for en nærmere kontrol, bl.a. indikationer, som er tilvejebragt fra selskabsregistreringen. Indikationer for ikke-reviderede virksomheder kan også komme fra den digitale forudgående kontrol af årsregnskaber efter årsregnskabslovens § 159 a eller den efterfølgende kontrol efter § 159 b. For virksomheder der har aflagt et årsregnskab, men fravalgt revision, vil eventuelle konstaterede fejl og mangler bl.a. kunne indgå som risikoindikatorer og dermed selvstændigt eller i forbindelse med andre risikofaktorer danne grundlag for udvælgelsen af virksomheder.

Også konkrete oplysninger fra andre kontrolområder i Erhvervsstyrelsen eller fra andre myndigheder eller private, herunder fra pressen vil kunne føre til, at Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er øget risiko for, at en nyregistreret virksomhed eller en virksomhed, der har fravalgt revision, har overtrådt bestemmelser i bogføringsloven eller regler fastsat i medfør af loven, og at overtrædelserne er væsentlige.

Efter den foreslåede bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen indlede en kontrolsag ved at kræve oplysninger indtil virksomhedens første årsrapport er modtaget i Erhvervsstyrelsen. Når en virksomhed har indsendt første årsrapport, kan Erhvervsstyrelsen udføre kontrol og anmode om oplysninger efter bestemmelserne herom i årsregnskabsloven.

Har Erhvervsstyrelsen besluttet at iværksætte en kontrol af virksomhedens bogføring efter det foreslåede stk. 1, kan kontrollen dog gennemføres, uanset at virksomheden indberetter sin årsrapport under forløbet af kontrollen. Styrelsen vil ud fra en konkret vurdering tage stilling til, hvorvidt kontrollen skal fortsættes eller afsluttes. Er årsrapporten revideret, og har revisor ikke anført forhold om overtrædelse af bogføringsloven, kan det tale for, at kontrollen afsluttes. Er årsrapporten ikke revideret, kan kontrollen derimod fortsættes.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger efter fra virksomheder, der har fravalgt revision, dvs. styrelsen kan anvende bestemmelsen fra det tidspunkt, hvor styrelsen får kendskab til, at virksomheden har fravalgt revision. Hvis virksomheden f.eks. på sin generalforsamling i marts 2023 fravælger revision af årsregnskabet for kalenderårsregnskabet for 2023, så kan styrelsen indlede en kontrol i henhold til stk. 1 og 2, når årsrapporten er indberettet til styrelsen, da det vil fremgå af årsrapporten, at virksomheden har fravalgt revision.

Kontrollen efter stk. 1 vil også omfatte virksomhedens overholdelse af pligten efter forslagets § 16, stk. 1, til at registrere virksomhedens transaktioner og opbevare registreringerne og bilag, der dokumenterer disse i et digitalt bogføringssystem. Kontrol med virksomheder, der anvender et bogføringssystem, som ikke er registreret efter forslagets § 20, stk. 1, vil dog skulle udføres efter forslagets § 24.

Det foreslås i stk. 2, at en virksomhed omfattet af stk. 1, dens nuværende ledelse eller revisor, eller dens tidligere ledelse eller revisor efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen har pligt til at meddele styrelsen oplysninger og stille regnskabsmateriale til rådighed for styrelsen, som er nødvendige for at gennemføre kontrollen efter stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil, som følge af det almindelige proportionalitetsprincip, alene kunne kræve, at en virksomhed udleverer den del af regnskabsmaterialet, der er relevant for styrelsens kontrol. Det er styrelsen, der afgør, hvilke dele af virksomhedens regnskabsmateriale, der anses for relevant for den pågældende kontrol. Bestemmelsen udelukker ikke, at styrelsen kan kræve, at virksomheden udleverer alt regnskabsmateriale for en given periode, men dette forudsættes kun meget sjældent at blive relevant.

Styrelsens beslutning om at kræve, at virksomheden indsender oplysninger kan ikke indbringes for Erhvervsankenævnet efter den foreslåede § 32.

I almindelighed vil formålet med Erhvervsstyrelsens kontrol være at få berigtiget forhold i tilknytning til overholdelse af bogføringslovens krav til bogføringen. Oplysningspligten over for Erhvervsstyrelsen har afgørende betydning for at sikre, at myndigheder og private kan have tillid til rigtigheden af oplysninger om virksomheders økonomiske forhold, da lovmæssig bogføring er en forudsætning for at virksomheden kan aflægge retvisende årsrapport og afgive retvisende lovpligtige indberetninger til Skatteforvaltningen. Henset hertil vil det ikke i almindelighed stride med hensynet til virksomheders retssikkerhed at håndhæve den foreslåede oplysningspligt.

Erhvervsstyrelsen skal ved indhentelse af oplysninger efter stk. 2 iagttage forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10. Det følger heraf bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende virksomhed har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder pligten til at meddele oplysninger til styrelsen ikke i forhold til virksomheden, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Erhvervsstyrelsen skal i sådanne tilfælde vejlede virksomheden om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen kræve, at en virksomhed, omfattet af stk. 1, indsender en erklæring afgivet af en godkendt revisor om overholdelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.

Bestemmelsen kan anvendes, hvis styrelsen på grundlag af de foreliggende risikoindikatorer vurderer, at der er en øget risiko for manglende overholdelse af væsentlig karakter af bogføringsloven, og virksomheden efter det foreslåede stk. 2 ikke har tilvejebragt de fornødne oplysninger, f.eks. hvis de modtagne oplysninger fra virksomheden ikke har dokumenteret, at bl.a. virksomhedens rutiner for bogføring af transaktioner sikrer en korrekt udarbejdelse og aflæggelse af virksomhedens årsrapport, eller hvis der er indikationer på manglende overholdelse af bogføringsloven.

Erhvervsstyrelsen skal ved indhentelse af en erklæring efter stk. 3 iagttage forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af stk. 3, 1. pkt., kræve, at der indsendes en ISAE 3000 erklæring. En ISAE 3000 erklæring er en betegnelse for en international standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger. Denne type revisorerklæring anvendes i dag f.eks., når Erhvervsstyrelsen i forbindelse med regnskabskontrollen anmoder en virksomhed om at dokumentere, at et ulovligt kapitalejerlån i henhold til selskabslovens § 210, stk. 1, er bragt til ophør.

Virksomheden kan selv vælge, hvilken revisor, der afgiver en erklæring efter stk. 3. Efter revisorlovens § 21, skal en revisor være uafhængig af den virksomhed, som en erklæringsopgave vedrører. Er der indikationer på, at revisor ikke er uafhængig, kan Erhvervsstyrelsen efter revisorloven indlede en undersøgelse af forholdene.

Styrelsens beslutning om i en konkret kontrolsag at stille krav om, at virksomheden indsender en erklæring afgivet af en godkendt revisor, om virksomhedens tilrettelæggelse af dens bogføring, kan ikke indbringes for Erhvervsankenævnet efter det foreslåede § 33.

Udgifter forbundet med revisors erklæringsafgivelse afholdes af den berørte virksomhed. Omkostninger ved fremskaffelse af erklæringen afholdes af virksomheden selv, da virksomheden har undladt at tilvejebringe de fornødne oplysninger, hvorfor der kan rejses begrundet tvivl om rigtigheden af disse. Erhvervsstyrelsen kan helt undtagelsesvis godtgøre udgiften til erklæringen, eksempelvis hvis der er begået fejl fra styrelsens side eller udgiften er åbenlyst uforholdsmæssig.

Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., meddeler Erhvervsstyrelsen virksomheden de forhold, som revisors erklæring skal omfatte.

Styrelsen kan kræve, at erklæringen omfatter virksomhedens overholdelse af krav til bogføringen, men også at den omfatter rigtigheden af virksomhedens egne oplysninger, hvis Erhvervsstyrelsen har krævet oplysninger fra virksomheden efter det foreslåede stk. 2.

Erhvervsstyrelsen vil eksempelvis kunne kræve, at revisor påser, at

– bogføringen kan afstemmes til det seneste årsregnskab, hvis et sådan er aflagt, og eventuelle andre indberetninger til offentlige myndigheder,

– virksomheden har udarbejdet en beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer, jf. forslagets § 6,

– virksomheden opbevarer regnskabsmaterialet efter reglerne i det foreslåede kapitel 4, eller

– virksomhedens besvarelse af eventuelle spørgsmål stillet i henhold til det foreslåede § 23, skt. 2, stemmer overens med de faktiske forhold i virksomheden.

Efter det foreslåede stk. 4, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist for modtagelsen af oplysninger og regnskabsmateriale efter stk. 2 og erklæringer efter stk. 3.

Styrelsen fastsætter fristen under hensyntagen til de konkrete forhold og ved iagttagelse af proportionalitetsprincippet.

Modtager styrelsen ikke inden udløbet af den fastsatte frist oplysningerne, regnskabsmaterialet eller revisorerklæringen, kan Erhvervsstyrelsen beslutte at oversende virksomheden til tvangsopløsning i skifteretten jf. den foreslåede § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, eller slette virksomheden fra styrelsens it-system eller register, jf. den foreslåede § 28, stk. 2 og 3.

Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.