Bestemmelser om praktisk uddannelse til FIS-certifikat m.m.
(BL 6-97, 3. udgave)
I medfør af af § 73 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende:
1. Referencedokumenter
1.1 BL 6-03, Bestemmelser om certificering, generelt, seneste udgave .
1.2 BL 6-71, Bestemmelser om FIS- og FIS-elevcertifikat, seneste udgave .
1.3 BL 6-96, Bestemmelser om teoretisk uddannelse til FIS-elevcertifikat m.m., seneste udgave .
1.4 BL 6-99, Bestemmelser om godkendte personer ved ATS-uddannelser, seneste udgave.
1.5 Statens Luftfartsvæsens publikation ”Danish CAA ATS CCC Unit Training”, seneste udgave.
1.6 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 - 1.4, findes på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside www.slv.dk og på Retsinformations hjemmeside www.retsinfo.dk . Dokumenterne kan endvidere købes ved henvendelse til
Statens Luftfartsvæsen
Servicecentret
Postboks 744
Ellebjergvej 50
2450 København SV
Tlf.: 3618 6000
Fax: 3618 6001
E-post: ais@slv.dk
1.7 Det dokument, der er nævnt i pkt. 1.5, findes på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside www.slv.dk og kan endvidere købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, jf. pkt. 1.6.
2. Anvendelsesområde
Denne BL fastsætter bestemmelser for
a. tilladelse til lufttrafiktjenesteenheder til praktisk uddannelse i flyveinformationstjeneste,
b. lufttrafiktjenesteenhedens og chefinstruktørens ansvar,
c. praktisk uddannelse for udstedelse af FIS-certifikat, jf. BL 6-71, og
d. vedligeholdelse af uddannelsen ved lufttrafiktjenesteenheden.
3. Ansvar
3.1 Lufttrafiktjenesteenheden skal sikre,
a. at de ressourcer, der er nødvendige, for at uddannelsen kan forestås i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL, er til stede, og
b. at bestemmelserne i pkt. 4.4 overholdes.
3.2 Chefinstruktøren skal sikre,
a. at hver elev til stadighed er behørigt certificeret under uddannelsen, jf. BL 6-71,
b. at der for hver elev foreligger dokumentation for den uddannelse, eleven har gennemgået ved lufttrafiktjenesteenheden, samt for de resultater, der er opnået herunder,
c. at dokumentationen opbevares af lufttrafiktjenesteenheden i mindst 2 år efter uddannelsens afslutning,
d. at Statens Luftfartsvæsen omgående underrettes, hvis forudsætningerne for lufttrafiktjenesteenhedens tilladelse ikke længere er til stede,
e. at undervisningen foretages i egnede lokaler,
f. at uddannelsesprogrammer (UTP) udarbejdes, ajourføres og indsendes til Statens Luftfartsvæsen, og lektionsplaner udarbejdes,
g. at undervisningen foretages af kvalificerede instruktører, jf. BL 6-99,
h. at undervisningen tilrettelægges således, at eleven får maksimalt udbytte af denne,
i. at undervisningens indhold og omfang i øvrigt er i overensstemmelse med de godkendte uddannelsesprogrammer (UTP) og de bestemmelser, der er fastsat af Statens Luftfartsvæsen for den pågældende uddannelse,
j. at bedømmelser i forbindelse med duelighedscheck og enhedspåtegninger foretages af kvalificerede assessorer, og
k. at Statens Luftfartsvæsen omgående underrettes, hvis chefinstruktøren ikke længere opfylder betingelserne for at udøve sit certifikats rettigheder, jf. BL 6-71, afsnit 6.
4. Tilladelse
4.1 Praktisk uddannelse til FIS-certifikat må kun foregå ved en lufttrafiktjenesteeenhed, der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen.
4.2 Ansøgning om tilladelse til praktisk uddannelse skal være vedlagt en uddannelseshåndbog, der beskriver enhedens
a. navn og adresse, samt hvem der er økonomisk ansvarlig for uddannelsesenheden. Er denne et aktieselskab eller anpartsselskab, skal udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister vedlægges. Drives uddannelsesenheden i anden selskabsform eller i form af et sameje, skal dokumentation herfor vedlægges,
b. fysiske beliggenhed og indretning,
c. organisation,
d. administration,
e. målsætning/standard,
f. program for standardisering og
g. kvalitetssikringssystem.
4.2.1 Som en del af uddannelseshåndbogen eller som bilag til denne skal der indsendes uddannelsesprogrammer (UTP) for hver af de ansøgte kategorier med tilhørende kategoripåtegninger. Programmerne skal beskrive, hvordan de enkelte uddannelser agtes gennemført.
4.2.2 Uddannelseshåndbogen skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
4.3 Tilladelsen er betinget af, at ansøgeren
a. har ansat en chefinstruktør (CTI), der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 6-99,
b. har ansat det personale, der er nødvendigt til at forestå de ansøgte uddannelser,
c. råder over passende lokaler og udstyr til de ansøgte uddannelser,
d. råder over funktionsdygtige, syntetiske træningsfaciliteter til de ansøgte uddannelser,
e. råder over de nødvendige tjenestedokumenter,
f. har udarbejdet uddannelsesprogrammer (UTP), hvis indhold mindst opfylder kravene i bilag 1, og som er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og
g. er i stand til behørigt at forestå uddannelsen.
Anm.: Chefinstruktøren kan godkendes til flere kategorier samtidig.
4.3.1 Tilladelsen er endvidere betinget af, at lufttrafiktjenesteenheden skønnes egnet til formålet.
Anm.: I vurderingen af egnetheden indgår enhedens beliggenhed, trafikintensiteten samt enhedens udstyr.
4.4 For tilladelsen gælder følgende vilkår:
a. Virksomheden er undergivet Statens Luftfartsvæsens tilsyn. Indehaveren skal efterkomme påbud fra Statens Luftfartsvæsen og meddele Statens Luftfartsvæsen enhver oplysning, der er relevant for udøvelsen af tilsynet. Statens Luftfartsvæsens tilsynsførende personale skal have uhindret adgang til indehaverens lokaliteter, dokumenter m.v. i den udstrækning, dette er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet.
b. Statens Luftfartsvæsen skal på forhånd underrettes om ændringer i foretagendets juridiske status og om væsentlige ændringer i lufttrafiktjenesteenhedens ejerforhold.
c. De regler, der eventuelt er fastsat af andre myndigheder i forbindelse med undervisningen, skal være opfyldt.
4.5 Tilladelse gives for en eller flere af de praktiske uddannelser, der er krævet af Statens Luftfartsvæsen for at opnå FIS-certifikat.
4.6 En tilladelse udstedes gældende for 1 år og kan derefter fornys for 2 år ad gangen. Tilladelsen kan gøres afhængig af yderligere vilkår, hvis dette skønnes påkrævet. Statens Luftfartsvæsen kan endvidere i tilladelsens løbetid foretage sådanne ændringer i de gældende vilkår og bestemmelser, herunder fastsætte yderligere vilkår og bestemmelser, som anses for nødvendige for at sikre, at uddannelsen forestås på betryggende måde.
4.7 En tilladelse til praktisk uddannelse for opnåelse af FIS-certifikat bortfalder, hvis enheden ikke længere har ansat en chefinstruktør, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 6-99.
4.8 Tilladelsen vil blive tilbagekaldt, hvis
a. indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for opnåelse af tilladelse, og forholdet ikke bliver rettet inden for en frist, der er fastsat af Statens Luftfartsvæsen,
b. det må antages, at indehaveren ikke er i stand til behørigt at opretholde den tilladte virksomhed, eller
c. indehaveren træder i likvidation, undergives konkursbehandling eller standser sine betalinger. Boet, eller i tilfælde af anmeldt betalingsstandsning, botilsynet, kan dog efter tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen midlertidigt fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller finansiel rekonstruktion af virksomheden.
5. Uddannelse og bedømmelse
5.1 Uddannelse til FIS-certifikat omfatter en overgangsfase (Transitional OJT), en indledende praktisk uddannelsesfase (Pre-OJT) og en praktisk uddannelse (OJT) samt en efterfølgende regelmæssig vedligeholdelsesuddannelse (Refresher Training and Training in Unusual Situations).
5.1.1 Uddannelsen skal mindst opfylde de krav, der fremgår af publikationen ”Danish CAA ATS CCC Unit Training”.
5.1.2 Hvis den indledende praktiske uddannelsesfase (Pre-OJT) skal foregå på komplicerede enheder, skal der anvendes syntetiske træningsfaciliteter, der er i stand til at simulere trafikafviklingen for den pågældende type af luftrafiktjenesteenhed.
5.1.2.1 Ved komplicerede enheder forstås ATS-enheder med krydsende baner, enheder, der anvender radar, samt flyveinformationscentraler.
5.1.3 Forud for hver lektion skal instruktøren give eleven en briefing om lektionens teoretiske og praktiske aspekter.
5.1.4 Efter hver lektion skal instruktøren give eleven en debriefing.
5.1.5 Efter hver lektion, som eleven har gennemført, skal der føres en daglig log, som skal indeholde oplysning om antal timer på den pågældende position samt bemærkninger om indøvningens forløb. Daglig log skal underskrives af elev og instruktør.
5.2 Uddannelsen skal foretages af en instruktør, der opfylder kravene i BL 6-99.
5.3 Der skal foretages bedømmelse af eleven i form af en daglig vurdering suppleret med standpunktsrapporter for hver væsentlig del af et uddannelsesforløb, som er beskrevet i uddannelsesprogrammerne (UTP).
5.4 Uddannelsen skal slutte med en endelig standpunktsrapport, der skal indeholde en vurdering af, om eleven har opnået de fornødne færdigheder.
5.5 Eleven skal efter endt praktisk uddannelse være i stand på en sikker, smidig og hensigtsmæssig måde og ved anvendelse af det udstyr, som certifikatet giver rettighed til, at udøve den pågældende kategori af flyveinformationstjeneste med tilhørende kategoripåtegninger ved den pågældende lufttrafiktjenesteenhed i overensstemmelse med de bestemmelser, som Statens Luftfartsvæsen har fastsat herfor.
6. Praktisk prøve
6.1 Uddannelsen afsluttes med en praktisk prøve aflagt over for Statens Luftfartsvæsen for hver ny udstedelse af en kategori og/eller en tilhørende kategoripåtegning, bortset fra certifikatkategorierne AFV og FFV.
6.2 Andre uddannelser end de, der er afsluttet med en prøve efter pkt. 6.1, skal afsluttes med en bedømmelse af en person (chefinstruktør eller assessor, jf. BL 6-99), der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.
7. Vedligeholdelsesuddannelse
7.1 Certifikatindehaveren skal gennemgå vedligeholdelsesuddannelsen mindst hvert andet år ved den pågældende lufttrafiktjenesteenhed efter et program, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.
7.1.1 Programmet skal mindst have et indhold som anført i bilag 2 til denne BL.
7.2 Deltagelse i vedligeholdelsesuddannelsen skal dokumenteres, og dokumentationen skal opbevares ved enheden i 2 år.
8. Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.
9. Klageadgang
Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.
10. Straf
10.1 Overtrædelse af bestemmelserne i pkt. 3.2, 4.1, 4.4, 5.1.3, 5.1.4, 5.1.5 og 5.2 straffes med bøde.
10.2 For overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.
11. Ikrafttræden
11.1 Denne BL træder i kraft den 1. december 2004.
11.2 Samtidig ophæves BL 6-97, 2. udgave af 10. juni 2002.
12. Overgangsbestemmelser
12.1 Praktiske uddannelser, der er påbegyndt inden denne BL's ikrafttræden, kan færdiggøres i henhold til de hidtil gældende bestemmelser.
12.2 Praktiske uddannelser, der er påbegyndt inden 1 år efter denne BL's ikrafttræden, kan færdiggøres efter de hidtil gældende bestemmelser, hvis enheden ved uddannelsens påbegyndelse endnu ikke er godkendt efter bestemmelserne i denne BL.
12.3 Praktiske uddannelser, der påbegyndes mere end 1 år efter denne BL's ikrafttræden, skal foregå efter bestemmelserne i denne BL.
/Per Veingberg
Bilag 1
Uddannelsesplan (Unit Training Plan - UTP)
En uddannelsesplan (Unit Training Plan - UTP) er et krav fra EUROCONTROL Safety and Regulatory Requirement ESARR 5, der indebærer, at alle ATC-enheder skal have en uddannelsesplan.
Statens Luftfartsvæsen kræver ligeledes, at alle FIS-enheder skal have en sådan uddannelsesplan.
Enhedens uddannelsesfaser
I den europæiske ATC-certificeringsplan er enhedens praktiske uddannelse delt op i 3 faser, overgangsuddannesle (Transitional Training), før-uddannelse på arbejdsstedet (Pre-On-the-Job Training - Pre-OJT) og uddannelse på arbejdsstedet (On-the-Job Training - OJT). Selvom den europæiske håndbog (European Manual) beskriver 3 faser, er Pre-OJT kun nødvendig ved store komplekse enheder, hvor simulatorfaciliteter er til rådighed. Enhedens praktiske uddannelse kan derfor bestå enten af alle 3 faser eller kun af overgangsuddannelse og OJT. Uanset hvilken struktur af praktisk uddannelse der anvendes, skal faserne fremgå af enhedens uddannelsesplan (UTP).
Overgangsuddannelse (Transitional Training)
Målet med overgangsuddannelse er at føre elever fra det niveau af viden og færdigheder, som er opnået ved vellykket gennemførelse af den indledende uddannelse (Initial Training), til et niveau, hvor de kan påbegynde Pre-OJT eller ved mindre enheder uden Pre-OJT fortsætte direkte til OJT.
Overgangsuddannelse består generelt af klasseundervisning eller struktureret selvstudium, hvorigennem eleven lærer om enheden, dens miljø, tilhørende luftrum og procedurer. Træning og vurdering i anvendelsen af ATS-procedurer kan inkludere hel eller delvis anvendelse af simulatorer, som ikke nødvendigvis gengiver det operationelle miljø med en høj grad af realitet. Resultatet af denne træning, dvs. resultatet af skriftlige og mundtlige vurderinger og, hvor nødvendigt, praktiske øvelser, skal være vurderet før fortsættelse til næste fase i uddannelsen.
Før-uddannelse på arbejdsstedet (Pre-On-the-Job Training - Pre-OJT)
Pre-OJT er den fase af uddannelsen, hvorigennem eleven vil integrere alle tidligere indlærte procedurer og rutiner, inklusive nationale ATS-procedurer, i en beslutningstagningsproces samt lære at prioritere opgaverne. Pre-OJT fasen udføres kun, hvor enheden råder over en simulator, som nøjagtigt gengiver det operationelle miljø. Udtrykket “exceptionally high level of achievement” betyder her, at simulatortiden kan erstatte en del af OJT, f.eks. de første 100 timer. At erstatte OJT med simulatortræning har den fordel, at OJT-perioder frigøres operationelt, og det giver eleven mulighed for at operere i et realistisk operationelt miljø, hvor eleven selv i udstrakt grad træffer beslutninger uden indvirkning på den operationelle effektivitet eller sikkerhed. Elever, der har gennemgået Pre-OJT, vil sandsynligvis være bedre til at kunne få udbytte af OJT og til at tilpasse sig det operationelle miljø.
Uddannelse på arbejdsstedet (On-the-Job Training - OJT)
I denne fase vil eleven udøve flyvekontroltjeneste under overvågning af en instruktør i uddannelse på arbejdsstedet (On-the-Job-Training Instructor - OJTI), som har et certifikat gældende for den kategori samt kategoripåtegning for den pågældende tjeneste, som udøves.
Alle uddannelsefaserne skal dokumenteres og vurderes, før eleven påbegynder næste fase og specielt OJT. Referater af disse vurderinger skal fremgå af elevens journal og skal være tilgængelig for Statens Luftfartsvæsen i forbindelse med tilsyn.
Enhedens uddannelsesplan skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen, og indholdet skal fuldt dokumentere følgende:
- Uddannelsens mål.
- Metoder og processer, hvorved uddannelsesmålene vil blive opnået.
- Bedømmelses-/vurderingsprocessen, der anvendes til bedømmelse af uddannelsesforløbet.
- Den minimum og maksimum tid, indenfor hvilken det er forventet, at eleven når uddannelsens mål.
- Processen, der anvendes ved vurderingen af tilfredsstillende gennemført OJT.
- Vurderingsprocessen for vedligeholdelse af kompetence.
Foreslået minimum indhold af enhedens uddannelsesplan (Unit Training Plan):
- Træningsorganisation og personalets ansvarsområder.
- Uddannelsesplanens struktur og perioder.
- Uddannelse i unormale omstændigheder og luftfartøjers nødsituationer.
- Bedømmelser/vurderinger.
- Duelighedscheck (Proficiency Check).
- Uddannelsesjournal.
Træningsorganisation og personalets ansvarsområder:
- Et organisationsdiagram over uddannelsesstrukturen.
- Stillingsbetegnelser, roller og ansvar for personer, der er involveret i
- uddannelsespolitik og dens anvendelse,
- overgangsuddannelse og Pre-OJT,
- OJT og
- duelighedscheck (Proficiency Checks).
- Detaljeret beskrivelse af processen, hvorved OJTI’er, assessorer og CTI’er opnår og vedligeholder deres kompetence.
- En kort angivelse af særlige enhedspolitikker, hvis disse har indflydelse på enhedstræningen.
- Detaljeret beskrivelse af processen, hvorved UTP, inklusive enhver dokumentation, gennemgås/revideres
Uddannelsesplanens struktur og perioder:
- En oversigt, der beskriver UTP-strukturen med henblik på overgangsuddannelse, Pre-OJT, OJT samt vedligeholdelsestræning og træning i unormale situationer.
- Detaljeret beskrivelse af overgangsuddannelse.
- Detaljeret beskrivelse af Pre-OJT.
- Detaljeret beskrivelse af OJT.
- Detaljeret beskrivelse af vedligeholdelsestræning og træning i unormale situationer.
Uddannelse i unormale omstændigheder og luftfartøjers nødsituationer:
- Stedspecifik nødtræning givet til elever før en enhedspåtegnings eksamination.
- Stedspecifik nødtræning givet rutinemæssigt før hver duelighedscheck for forlængelse af enhedspåtegningen.
Bedømmelser/vurderinger:
- De tilfælde, hvor en elev vil blive vurderet.
- Bedømmelses-/vurderingsmetoderne.
- OJTI’s, Assessor’s and CTI’s enhedsspecifikke ansvarsområder.
- Den proces, der følges, når en elev viser mindre end tilfredsstillende fremgang, især i forhold til støttetræning.
Duelighedscheck (Proficiency Check):
- En PFC oversigt, der indikerer
- anvendte metoder,
- bedømmelses-/vurderingsproceduren og
- kriterier for bedømmelsen bestået/ikke-bestået.
- Den proces, der følges i tilfælde af, at PFC ikke bestås.
- Enhedspåtegningens fornyelsesproces.
Uddannelsesjournal:
- Komplet uddannelsesjournal for elever dækkende alle faser af UTP:
- Overgangs OJT,
- Pre-OJT,
- OJT og
- alle bedømmelser/vurderinger, inklusive PFC.
- Deltagelse i vedligeholdelsestræning og træning i unormale situationer.
Bilag 2
Vedligeholdelsesuddannelse (efteruddannelse og træning i usædvanlige
situationer/nødsituationer - Refresher Training and Training in Unusual/
Emergency Situations)
Efteruddannelse er ikke ment som endnu et kursus. Kvalificerede certifikatindehavere har selvfølgelig modtaget nødvendig træning/uddannelse til pågældende kategori og/eller kategoripåtegning, før de blev certificeret. Hensigten med efteruddannelse er at sikre, at viden og færdigheder bibeholdes og opdateres regelmæssigt. Efteruddannelse kan være af kort varighed og kan være fokuseret og opgavespecifik. Den skal dække såvel praktiske som teoretiske færdigheder.
ATS-udbydere kan vælge at udvikle et kernetræningsprogram passende for alt personel ved enheden, suppleret med træning anvendt for de(n) kategori(er) og påtegning(er), som indehaves af den enkelte certifikatindehaver, eller for den specifikke position eller funktion, der udøves af personalet. Hvis alle certifikatindehavere er indehavere af kategorier og kategori- og enhedspåtegninger for alle positioner ved enheden og udfører samme funktioner, kan et enkelt træningsprogram, der er anvendeligt for alle kategorier og påtegninger ved enheden, være mere passende.
Uddannelsens varighed
Den ideelle træning, som skal være specifik for enheden/kategorien, skal inkludere både teoretisk træning og praktisk træning, hvor simulatorøvelser anvendes.
Programmet, der skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen, skal have en varighed af mindst 2 dage.
Uddannelsens indhold
Teoretisk træning
Målet med vedligeholdelsesuddannelsen er at sikre, at flyvelederen har fuldt opdateret kendskab til alle nødvendige emner i relation til det daglige arbejde.
Følgende emner skal dækkes:
- Vigtige emner fra relevante ICAO Annexer/dokumenter, AIP, nationale og enhedsspecifikke instrukser,
- brug af standard fraseologi,
- ATC-klareringer og -instruktioner,
- ilbagelæsningsprocedurer,
- standard operationelle procedurer,
- koordination,
- LOA,
- faktorer, der påvirker luftfartøjers ydeevne,
- elementer, der er ændret, siden deltageren sidst modtog vedligeholdelsesuddannelse,
- håndtering af unormale situationer/nødsituationer, ASSIST posters indhold,
- meteorologiske fænomener, så som wind shear, isning og turbulens,
- beredskabsplaner,
- nedbrudt udstyr og
- Team Ressource Management som f.eks. situationsforståelse, lederskab og håndtering af spændingssituationer.
Praktisk træning
Målet med den praktiske træning er at sikre, at det personale, der er beskæftiget i udførelsen af flyveinformationstjeneste, bliver trænet i at genkende/erkende og håndtere nødsituationer samt unormale situationer.
De emner, der skal omhandles i den praktiske træning, omfatter følgende:
- Luftfartøjers nødsituationer.
- Hændelses-/konflikt behandling.
- Evakuering af ATS-anlæg.
- Delvis/total personale uarbejdsdygtighed.
- Nedbrud af udstyr.
- Unormale operationer, f.eks. operationer på reducerede banelængder, operationer på lukkede baner, ikke-standard sektor konfigurationer, operationer i ugunstige vejrforhold.
Den ideelle praktiske træning inkluderer forskellige øvelser, hvoraf nogle udvalgte foretages af deltagerne.
Mindst 4 forskellige typer nødsituationer skal trænes af hver deltager, herunder en situation med udstyr, der er brudt ned, og en situation med unormal operation.
Journaler skal klart angive, hvilke øvelser der har været gennemført. Hvor det er muligt, skal fremtidige øvelser vælges, således at gentagelse af samme øvelse eller lignende øvelse udgås og andre udelukkes, samt for at sikre, at det bredeste udsnit af trænings scenarier anvendes.
Kilder
Den praktiske træning kan bestå af simulatorøvelser, praktiske øvelser og simulerede nødsituationer samt unormale situationer, hvor ”live” luftfartøjer anvendes.
Der er forskellige kilder til rådighed som reference og træningsmateriale, f.eks. følgende:
- Videoprogrammer kan være af værdi, især de, der viser luftfartøjers cockpit procedurer.
- Forbindelsesbesøg hos lokale luftfartsselskaber og familiseringsflyvninger.
- Forbindelsesbesøg ved tilstødende lufthavne, ATS-enheder, nød-/redningstjenester.
- Konsultation hos typiske selskaber, der modtager en tjeneste fra enheden.
- Hændelses- og havariredegørelser og -rapporter.
- Deltagelse i line-orientated flying træning (LOFT).
- Simulatorøvelser.
- Bordøvelser.
Uddannelsesplanerne skal gennemgås periodisk med det formål at sikre, at de stadig passer til vedligeholdelsesuddannelsens mål. Erfaringer, der er opnået fra en aktuel unormal hændelse eller nødsituation, skal gennemgås, og uddannelsesplanen skal ændres, hvis nødvendigt.
