Biblioteksloven § 29

Bestemmelsen er ny.

Et flertal i UBIS-udvalget anbefalede, at alle biblioteker får hjemmel til at opkræve vederlag i de tilfælde, hvor der til en ydelse er knyttet forbrugsafgifter til en leverandør eller rettighedshaver.

Anbefalingen er navnlig begrundet i, at forskningsbibliotekernes indkøb, benyttelsesmønstre og i stigende grad publiceringsformer gradvis skifter fra trykte materialer til elektronisk formidling af materialerne. Især udenlandske tidsskrifter vil fremover primært være elektronisk tilgængelige.

Adgangen til elektroniske informationsressourcer er underlagt andre ophavsretslige regler end trykte medier og etableres oftest gennem licensaftaler, der giver studerende og forskere på de institutioner, der er omfattet af aftalen, adgang.

Det vil ikke være økonomisk hensigtsmæssigt at indgå licensaftaler på en sådan måde, at de dækker alle potentielle brugere. Aftaler vil ofte blive indgået sådan, at væsentlige brugergrupper tilgodses typisk en afgrænset kreds af forskere og studerende ved et universitet eller højere læreanstalt. Derfor vil der kunne være interesserede borgere, der ikke er omfattet af aftalerne.

For at fremme den bredest mulige adgang til disse informationsressourcer - både for mindre uddannelsesinstitutioner og den bredere offentlighed - vil det bibliotek, som indgår en licensaftale, kunne søge at sikre, at andre brugere kan få adgang til informationsressourcerne eventuelt mod særlig betaling.

Kulturministeriet kan tilslutte sig UBIS-udvalgets anbefaling.

Muligheden for at pålægge brugeren at betale det forbrugsbestemte licensgebyr skal medvirke til at sikre, at bibliotekerne fortsat kan styre udgiftsniveauet på grundlag af bevillingen til biblioteket.

Betalingsordningen vil således give mulighed for, at et bibliotek kan indgå aftaler om materialelevering til en afgrænset brugerkreds uden at andre brugere dermed udelukkes fra adgangen til materialerne, og uden at den udvidede adgang betyder merudgifter for det pågældende bibliotek.

Betalingsordningen vedrører levering af materialer i såvel fast som elektronisk form. Den afgrænsede brugerkreds kan for eksempel være borgere, der har bopæl i en kommune, eller en afgrænset kreds af forskere og studerende.

Til § 30

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen giver kulturministeren adgang til efter forhandling med de kommunale parter at bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, DanBibbasen.

Forslaget vil give mulighed for at adfærdsregulere brugernes benyttelse af den elektroniske bestillingsfunktion, idet brugerne får adgang til at søge og bestille materialer i stort set samtlige danske biblioteker i ét og samme system.

Under hensyn til, at bestillingsgebyret som hovedregel bør være ens for alle, vil det såfremt det indføres være obligatorisk for bibliotekerne at opkræve gebyret. Gebyret påregnes fastsat til 5 kr. pr. materialeenhed, der bestilles.

Tilbuddet om internetadgang til DanBibbasen forventes etableret i løbet af år 2000. Gebyret påtænkes indført så snart, at der er åbnet for adgangen til at bestille materiale. I første omgang vil gebyret blive indført for borgernes bestilling af materiale fra hjemmecomputeren til levering på et folkebibliotek, idet det først og fremmest er den almene benyttelse, bestillingsgebyret er rettet imod. Afhængigt af hvordan brugernes benyttelse udvikler sig, vil gebyret kunne indføres for bestillinger via de statslige og statsstøttede biblioteker.

Det skal understreges, at bestillingsgebyret ikke vedrører borgernes benyttelse af DanBibbasen ved personligt fremmøde på et bibliotek samt benyttelsen af bibliotekernes øvrige bestillingsfunktioner for eksempel bestilling via et særskilt Internetbaseret system.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at opkrævningen af det i stk. 1 omtalte bestillingsgebyr i givet fald foretages af det bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren.

Til stk. 3.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre fastsætter nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen.

Til § 31

Bestemmelsen er ny.

En række biblioteker har truffet bestemmelse om at udelukke lånere fra hjemlån på grund af økonomiske restancer, som for eksempel er opstået ved lånernes for sene aflevering af lånt materiale. Der findes ikke i den gældende lov bestemmelser herom, og det er uklart, om bibliotekerne har hjemmel til at udelukke lånere fra hjemlån.

Det foreslås derfor, at bibliotekerne får udtrykkelig hjemmel til at udelukke lånere fra at låne på biblioteket, såfremt forpligtelsen til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand er misligholdt i et væsentligt omfang. Bestemmelsen kan således anvendes i de tilfælde, hvor en låner ikke afleverer materiale, som vedkommende har hjemlånt, eller hvor en låner har forvoldt skade på materiale som afleveres og ikke agter at erstatte dette.

Bibliotekernes mulighed for at udelukke lånere kan ikke bringes i anvendelse i tilknytning til restancer, der er opstået som følge af manglende betaling af forskellige gebyrer og vederlag, idet bibliotekerne har mulighed for at inddrive restancerne ved anvendelse af andre retsmidler.

Til § 32

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 18, stk. 2.

Bestemmelsen er knyttet til folkebibliotekernes og de statslige og statsstøttede bibliotekers mulighed for opkræve gebyr for overskridelse af lånetiden.

Forslaget indebærer, at gebyrer, der pålægges for overskridelse af lånetiden, bliver tillagt udpantningsret, hvis beløbet andrager mere end 200 kr.

Bestemmelsen er indføjet i biblioteksloven i medfør af § 3 i lov nr. 279 af 29. april 1992 om ændring af forskellige love (forbedring af den kommunale restanceinddrivelse).

Bestemmelsen er blandt andet nødvendiggjort, fordi krav om betaling på grund af overskridelse af folkebibliotekernes lånetid ikke antages at være omfattet af den generelle udpantningshjemmel i udpantningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 i lovbekendtgørelse nr. 774 af 18. november 1986.

Udpantningsretten i medfør af denne bestemmelse omfatter ikke andre fordringer, som bibliotekerne kan have i forhold til brugerne - for eksempel erstatningskrav i forbindelse med beskadigede eller bortkomne bøger. For andre fordringer end manglende betaling af gebyret for overskridelse af lånetiden må bibliotekerne anvende almindelige retsmidler for at inddrive sit tilgodehavende.

Det er i bestemmelsen præciseret, at den kun kan finde anvendelse, såfremt det samlede skyldige beløb udgør 200 kr. eller derover. Denne indskrænkning skal dels afskære rene bagatelsager, dels sikre, at størrelsen af de omkostninger, der pålægges skyldner i forbindelse med inddrivelsen, ikke kommer til at stå i misforhold til det skyldige beløb. Renter, gebyrer og omkostninger mv. i forbindelse med inddrivelsen af kravet skal således ikke medregnes ved afgørelsen af, om fordringen er omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Til § 33

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at bibliotekerne skal fastsætte et reglement for brugernes benyttelsen af biblioteket.

Reglementet skal omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum, misligholdelse af forpligtelsen til aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt udpantning.

Biblioteksstyrelsen vil udarbejde vejledende retningslinier for bibliotekernes fastsættelse af et reglement.

Kapitel 4

Afsluttende bestemmelser

Til §§ 34-35

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. § 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar 2003.

Baggrunden herfor er, at den udvidede materialeforpligtelse for folkebibliotekerne, jf. § 1, indføres gradvist frem til år 2003 (jf. bemærkningerne om lovforslagets økonomiske konsekvenser).

Den gældende lov om folkebiblioteker (nr. 1100 af 22. december 1993) ophæves ved denne lovs ikrafttræden.

Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige centralbiblioteker. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden.

Til § 36

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.