Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1175 af 17/12/2002

Kulturministeriet

Biblioteksafgiftsloven § 2

Berettigede til at modtage afgift efter denne lov er

  1. forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, medmindre der er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse fra fremmedsprog,

  2. oversættere samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger til dansk,

  3. illustratorer, billedkunstnere, fotografer og komponister, hvis frembringelser indgår i de i nr. 1 nævnte bøger eller selvstændigt er udgivet i bogform i Danmark,

  4. illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmedsprogede værker til dansk, og

  5. andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger, såfremt det over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, som omfatter redaktionelt arbejde.

Stk. 2. Der ydes kun afgift efter stk. 1, nr. 5, for bidrag, der er godkendt som væsentlige bidrag til en titel inden udgangen af 2002.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for litteratur indlæst på lydbånd m.v. Kulturministeren kan fastsætte, at stk. 1 også skal finde anvendelse på digitale frembringelser, der udelukkende består af litterært materiale.