Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 187 af 19/02/2025

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Betalingsloven § 3c

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om et spildevandsforsyningsselskabs pligt til at indsende følgende til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af takster, bidrag og betalingsvedtægter, jf. § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 2:

  1. Takster og bidrag.

  2. Betalingsvedtægter.

  3. Oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabets mulighed for eller pligt til at indsende følgende til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte takster, bidrag og betalingsvedtægter, jf. § 3 a, stk. 5, og § 3 b, stk. 6:

  1. Takster og bidrag.

  2. Betalingsvedtægter.

  3. Oplysninger og dokumenter, der er nødvendige til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om frister for indsendelse af takster, bidrag, betalingsvedtægter, oplysninger og dokumenter i medfør af stk. 1 og 2.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud til et spildevandsforsyningsselskab eller et spildevandsforsyningsselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med spildevandsforsyningsselskabet, om at indsende oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse af takster og bidrag, jf. § 3 a, stk. 1.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud til et spildevandsforsyningsselskab om at indsende oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse af betalingsvedtægter, jf. § 3 b, stk. 2.