Betalingsfristudskydelses- og dagplejerfradragsloven § 2

I kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter ifølge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter reglerne i §§ 43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter reglerne i §§ 49 A-49 D.

Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., indgives til Skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6, idet disse angivelser i januar måned skal indgives senest den 17. januar. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag, jf. stk. 3.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.

I forhold til betalingsfristen for det skønsmæssigt fastsatte beløb efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., følger det af 3. pkt., at betalingsfristen efter § 2 gælder. Det betyder, at betalingsfristen er den samme, som der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning. Bestemmelsen i § 4, stk. 1, 3. pkt., blev nyaffattet ved lov nr. 832 af 14. juni 2022. Ifølge ændringslovens § 19, stk. 5, fastsætter skatteministeren, fra og med hvilken dag opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., med sin nyaffattede ordlyd skal have virkning. Den nyaffattede ordlyd har endnu ikke fået virkning, hvilket betyder, at foreløbigt fastsatte beløb indtil videre skal betales senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I opkrævningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. Det følger af § 5, stk. 1, 2. pkt., at for betalingen af det for lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse.

I § 5, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Det følger af 2. pkt., at har en virksomhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt. Det følger af 3. pkt., at stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis tilsvaret efter stk. 2, 1. pkt., og beløbet efter stk. 2, 2. pkt.

Opkrævningslovens § 5 blev nyaffattet ved § 2, nr. 3, i lov nr. 832 af 14. juni 2022, dvs. samme ændringslov, der som nævnt ovenfor nyaffattede opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt. Efter den tidligere affattelse af § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, skulle et manglende beløb betales senest 14 dage efter påkrav, dvs. samme frist som efter den tidligere affattelse af § 4, stk. 1, 3. pkt. Af ændringslovens § 19, stk. 6, nr. 2, følger, at den nyaffattede ordlyd fra lovens ikrafttræden den 15. juni 2022 anvendes på bl.a. krav på indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, når indberetningen er indgivet for sent, men inden en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, er blevet foretaget. Det følger af ændringslovens § 19, stk. 7, at skatteministeren fastsætter, fra og med hvilken dag opkrævningslovens § 5 med sin nyaffattede ordlyd skal have virkning for bl.a. krav på efterbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som ikke er blevet korrekt indberettet. Indtil denne virkningsdag gælder, hvad der bestemmes i opkrævningslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, dvs. 14-dages fristen i den tidligere affattelse.

For store virksomheder gælder opkrævningslovens § 2, stk. 6. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder ifølge § 2, stk. 6, 2. pkt., tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 4. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

Det foreslås i § 2, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, vil den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for juli 2023 skulle være den 10. november 2023, og for august 2023 vil den sidste rettidige betalingsdag skulle være den 29. februar 2024, jf. dog § 3.

For store virksomheder i henhold til opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal der således efter den foreslåede § 2 gælde følgende betalingsfrister:

| | | | | | ----------------- | ------------------ | ------------------ | | Afregningsperiode | Indberetningsfrist | Betalingsfrist | | Juli 2023 | 31. juli 2023 | 10. november 2023 | | August 2023 | 31. august 2023 | 29. februar 2024 | | | | | |

Der foreslås ingen ændring i betalingsfristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det er nødvendigt at fastholde indberetningsfristerne for at sikre, at oplysningerne i indkomstregisteret er opdateret med, hvad de ansatte har tjent i de enkelte måneder. Hermed vil indkomstregisteret fortsat kunne danne de korrekte elektroniske skattetrækkort, og ordningen med lønindeholdelse over det elektroniske skattetrækkort kan tilsvarende afvikles uden ændringer som følge af forslaget om at udskyde betalingsfristerne for indeholdt A-skat m.v. For lønmodtagere, som via det elektroniske skattetrækkort får inddrevet gæld til det offentlige, vil der således ikke ske nogen ændring i afviklingen af gælden. De vil fortsat blive godskrevet det indeholdte beløb, selv om beløbet ikke er afregnet til staten. Tilsvarende vil staten afregne de beløb, som ifølge indberetningen er lønindeholdt, til de respektive offentlige fordringshavere efter de sædvanlige regler.

Som nævnt ovenfor er betalingsfristerne efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 5 blevet ændret ved lov nr. 832 af 14. juni 2022. Dog er virkningstidspunktet for disse nyaffattelser endnu ikke blevet fastsat af skatteministeren for § 4 og for visse situationer omfattet af § 5. Indtil virkningstidspunktet fastsættes, vil der i disse tilfælde gælde en betalingsfrist på 14 dage efter påkrav, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021.

Der foreslås ingen udskydelse af den 14-dages betalingsfrist i opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, der anvendes for foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, indtil skatteministeren i medfør af § 19, stk. 5, i lov nr. 832 af 14. juni 2022 har fastsat virkningstidspunktet for den nyaffattede ordlyd i opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt. Hvis skatteministeren derimod har fastsat dette virkningstidspunkt, så det skal lægges til grund for foreløbige fastsættelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de måneder, for hvilke betalingsfristen foreslås udskudt, vil det foreløbigt fastsatte tilsvar få samme udskudte betalingsfrist, som skal anvendes ved en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Der foreslås heller ingen udskydelse af den 14-dages betalingsfrist efter opkrævningslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, der anvendes for skyldige beløb, som er fastsat og opkrævet efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, eller er skønsmæssigt fastsat efter § 5, stk. 2, i situationer, hvor der er indberettet for lidt i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvor skatteministeren ikke i medfør af § 19, stk. 7, i lov nr. 832 af 14. juni 2022 har fastsat virkningstidspunktet for den nyaffattede ordlyd i opkrævningslovens § 5. Hvis skatteministeren derimod har fastsat dette virkningstidspunkt, så det skal lægges til grund for efteropkrævningen af krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de måneder, for hvilke betalingsfristen foreslås udskudt, vil efteropkrævningskravet få samme udskudte betalingsfrist, som skal anvendes ved en både korrekt og rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. den nyaffattede ordlyd i opkrævningslovens § 5, stk. 1. Samme udskudte betalingsfrist vil også skulle anvendes på krav på indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, når indberetningen for de måneder, for hvilke betalingsfristen foreslås udskudt, er indgivet for sent, men inden en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, er blevet foretaget. For sådanne situationer har den nyaffattede ordlyd i opkrævningslovens § 5 allerede virkning, jf. § 19, stk. 6, nr. 2, i lov nr. 832 af 14. juni 2022.

Den foreslåede udskydelse af betalingsfristerne vil ikke gælde for offentlige institutioner m.v. For regioner og kommuner, der ville være omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, om store virksomheder, hvis der udelukkende skulle ses på størrelsen af de indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, skyldes dette den i § 2, stk. 6, 5. pkt., bestemte undtagelse, hvorefter 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner. Derudover foreslås i lovforslagets § 3 den afgrænsning, at for indeholdelsespligtige, for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56 har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, skal de bestemmelser, der foreslås i lovforslagets §§ 1 og 2, ikke finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.