Bestemmelser om krav til leverandører af lufttrafiktjeneste vedrørende procedurer om misbrug mm. (BL 7-3, 1. udgave) 1)
I medfør af § 54, § 73 og § 149, stk. 10 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2007, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Transportministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 18. december 2007 om Statens Luftfartsvæsens opgaver og beføjelser, om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet fastsatte forskrifter og om klageadgang, følgende:
1.1 BL 6-03, Bestemmelser om certificering, generelt, seneste udgave.
1.2 BL 6-70, Bestemmelser om flyveleder- og flyvelederelevcertifikat, seneste udgave.
1.3 BL 7-71, Bestemmelser om FIS- og FIS-elevcertifikat, seneste udgave.
1.4 BL 7-99, Bestemmelser om godkendte personer ved ATS-uddannelser, seneste udgave.
1.5 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 - 1.4, findes på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside www.slv.dk og på Retsinformations hjemmeside www.retsinformation.dk. Dokumenterne kan endvidere fås ved henvendelse til
Statens Luftfartsvæsen
Servicecentret
Postboks 744
Ellebjergvej 50
2450 København SV
Tel.:
3618 6000
Fax:
3618 6001
E-post:
En betegnelse for alkohol, opioider, cannabinoider, beroligende midler og sovemidler, kokain, andre stimulanser der påvirker psyken, hallucinerende midler og flygtige opløsninger, herunder tændvæske, med undtagelse af kaffe og tobak og lignende nydelsesmidler.
Se i øvrigt BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste.
Anm : Militære lufttrafiktjenesteudøvere, der udøver lufttrafiktjeneste til civile luftfartøjer eller til militære luftfartøjer, som flyver i luftrum, hvor der forekommer både civil og militær flyvning, efterlever tilsvarende bestemmelser.
a) have fastlagte procedurer for overvågning af certificeret lufttrafiktjenestepersonale for eventuelt misbrug af substanser, der påvirker psyken, samt kunne rådgive personalet i tilfælde af misbrug,
b) have fastlagte procedurer for at søge at afværge, at en certifikatindehaver udøver sine certifikatmæssige rettigheder - herunder procedurer om, at certifikatindehaveren skal give meddelelse til lufttrafiktjenesteenheden - hvis dennes sundhedstilstand er svækket, eller hvis den pågældende certifikatindehaver er under indflydelse af substanser, der påvirker psyken og således ikke er i stand til at udøve sine certifikatrettigheder på betryggende vis, og
c) have fastlagte procedurer for at søge at afværge, at en certifikatindehaver udøver sine certifikatrettigheder, hvis der foreligger en situation – herunder en lufttrafikhændelse eller begivenhed – som giver anledning til tvivl om certifikatindehaverens kompetence. Statens Luftfartsvæsen skal, hvis der på baggrund af den efterfølgende behandling af det indtrufne fratage, suspendere eller ændre den pågældendes certifikatrettigheder.
4.2 Leverandører af lufttrafiktjeneste skal sikre, at certificeret lufttrafiktjenestepersonale
a) har et gyldigt certifikat, der indeholder de kategorier og enhedspåtegninger, der svarer til den tjeneste, der udøves,
b) er medicinsk godkendt til at yde den tjeneste, der er godkendt under 4.2 a., og
c) er kompetent til at yde den tjeneste, der fremgår af certifikatet.
Anm.: Ved kompetent forstås i denne sammenhæng, at den pågældende certifikatindehaver er kvalificeret til at udøve den pågældende tjeneste, dvs. har gyldige certifikatrettigheder til den pågældende tjeneste, har modtaget den krævede efteruddannelse og er ajourført med gældende operative bestemmelser.
4.3 Statens Luftfartsvæsen skal underrettes, når der er tvivl om en certifikatindehavers kompetence, eller hvis lufttrafiktjenesteenheden bedømmer, at en certifikatindehaver ikke længere er i stand til at yde den tjeneste, der fremgår af den pågældendes certifikat.
4.4 Statens Luftfartsvæsen kan i den periode, hvor det overvejes at fratage, suspendere eller ændre et certifikat, bestemme, at vedkommende certifikatindehaver kun må udøve certifikatets rettigheder på nærmere fastsatte vilkår.
/ Niels Remmer
Officielle noter