Beskyttelse af politipersonale i visse særlige sager

4. Domsforhandlingen ved retten

4.1 Straffesager

Samtidig med indleveringen af anklageskriftet på rettens kontor indleveres en udskrift af de i sagen foretagne retslige undersøgelses- og bevishandlinger, sammen med sagens øvrige dokumenter mv. og en bevisfortegnelse. Polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger som nævnt i retsplejelovens § 754 a (om agentvirksomhed), og polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion, hvor det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, kan i den forbindelse betegnes med et andet navn end deres eget og uden angivelse af bopæl, jf. nærmere nedenfor.

I straffesager kan retten træffe bestemmelse om dørlukning, når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion og når det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde den pågældendes identitet.

Hvis politipersonale indkaldes som vidner i en straffesag, kan anklagemyndigheden – i forbindelse med forberedelsen af domsforhandlingen – give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes navn, stilling og bopæl til tiltalte, hvis anklagemyndigheden – efter de generelle regler om anonyme vidner – agter at anmode retten om at træffe bestemmelse om, at disse oplysninger ikke må meddeles tiltalte.

Fremsætter anklagemyndigheden under domsforhandlingen en sådan anmodning om anonymitet, kan retten, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, eller at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet.

Hvis retten på grund af afgørende hensyn til vidnets sikkerhed har bestemt, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, kan retten yderligere bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afhøres, hvis der er grund til at antage, at vidnet eller vidnets nærmeste vil blive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet.

En polititjenestemand, der har udført agentvirksomhed, kan under domsforhandlingen altid afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn og bopæl.

Rettens formand kan endvidere bestemme, at navn og bopæl på en polititjenestemand, der afgiver forklaring som vidne, ikke skal oplyses, hvis afgørende hensyn til vidnets særlige tjenestefunktion taler for det, og oplysningerne må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Hertil kommer, at rettens formand kan bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, når en polititjenestemand, der har udført foranstaltninger som nævnt i retsplejelovens § 754 a, eller en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af polititjenestemandens identitet, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Bestemmelserne om anonymisering af politipersonale er en del af den lovændring fra sommeren 2003, som havde til formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet.

Retten kan endelig efter begæring forbyde offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede eller andre personer, der nævnes under sagen.

4.2 Civile sager

De administrative myndigheders endelige afgørelse om erstatning som følge af politiets dispositioner uden for strafferetsplejen kan af den erstatningssøgende ved civilt søgsmål indbringes for retten. Sagen behandles i så fald i den borgerlige retsplejes former, og Kammeradvokaten repræsenterer staten. Tilsvarende gælder for sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a, men hvor erstatningssøgende ikke ønsker sagen behandlet efter disse regler.

I en civil proces gælder i så fald forhandlingsmaksimen, hvilket vil sige, at sagen oplyses af parterne.

Det bemærkes, at det følger af formuleringen af erstatningsansvarslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., at den erstatningssøgende kan vælge, om han vil rejse sit erstatningskrav mod arbejdsgiveren (i denne sammenhæng politimesteren) eller mod arbejdstageren (den eller de involverede polititjenestemænd).

I sager om erstatning som følge af politiets dispositioner vil det dog i praksis være myndigheden (politimesteren eller Justitsministeriet), der bliver sagsøgt, men den erstatningssøgende vil principielt ikke være afskåret fra at sagsøge den eller de involverede polititjenestemænd.

Det skal imidlertid fremhæves, at den eller de involverede polititjenestemænd, der ved simpel uagtsomhed forvolder en skade som et led i tjenesten, ikke ifalder erstatningsansvar. I sådanne tilfælde påhviler erstatningsansvaret kun arbejdsgiveren (staten).

Det skal endvidere fremhæves, at erstatning, som arbejdsgiveren (politimesteren eller Justitsministeriet) har måttet udrede som følge af den eller de involverede polititjenestemænds uforsvarlige adfærd, i det indbyrdes forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager kun kan kræves betalt af polititjenestemanden, hvis det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, den eller de involverede polititjenestemænds stilling og omstændighederne i øvrigt.

Den eller de involverede polititjenestemænds erstatningsansvar over for skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under hensyn til de ovennævnte omstændigheder og til skadelidtes interesse.

Det skal i øvrigt bemærkes, at parten under en domsforhandling af en civil sag kan forlange at få udleveret kopi af dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, medmindre andet er bestemt. Anmodningen om aktindsigt indgives i så fald til den ret, der i øvrigt behandler sagen.

For så vidt angår andre end sagens parter, skal det bemærkes, at den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, under domsforhandlingen kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, hvis dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål. Retten til aktindsigt omfatter dog ikke interne arbejdsdokumenter, ligesom retten til aktindsigt i en række nærmere angivne tilfælde kan begrænses, hvorved hensynet til beskyttelse af politipersonalet kan varetages.