I medfør af § 2, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 4, i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:
Bekendtgørelsen finder anvendelse for følgende:
Ansøgninger og tilsagn om tilskud i medfør af nærværende bekendtgørelse og forhold vedrørende disse.
Ansøgninger og tilsagn om tilskud for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2016 eller senere, i medfør af bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud, og forhold vedrørende disse, herunder sager, der ikke er færdigbehandlet efter den nævnte bekendtgørelse inden nærværende bekendtgørelses ikrafttræden. For de nævnte tilsagn finder nærværende bekendtgørelse anvendelse for hele den periode, hvor der er betingelser for tilsagn om tilskud, der skal overholdes, herunder perioden forud for nærværende bekendtgørelses ikrafttræden.
Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til aktive landbrugere til at omlægge til og opretholde økologisk jordbrugsproduktion på landbrugsarealer. Økologisk arealtilskud omfatter basistilskud for økologisk jordbrugsproduktion, der kan suppleres med de i nr. 1-3 anførte tillæg således, at bekendtgørelsens betingelser for tilsagn om basistilskud tillige er betingelser for tilsagn om tillæg:
Omlægningstillæg, der er et tillæg for arealer, der er under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion.
Frugt/bær-tillæg, der er et tillæg for arealer med produktion af nærmere fastsatte typer af frugter og bær.
Tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, der er et tillæg for arealer på bedrifter med begrænset tilførsel af kvælstof.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Aktiv landbruger: Aktiv landbruger som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013, som den finder anvendelse i grundbetalingsordningen, jf. bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., jf. dog § 44, stk. 3, i nærværende bekendtgørelse.
Landbrugsareal: Areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal og permanent græsningsareal eller areal med permanente afgrøder, som defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1307/2013.
Bedrift: Bedrift, som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b, i forordning (EU) nr. 1307/2013.
Tilsagnsareal: Areal, der er omfattet af tilsagn om basistilskud.
Tilsagnsperiode: Periode for tilsagn om tilskud, der begynder den 1. september i det kalenderår, hvori den pågældende ansøgningsperiode for ansøgning om tilsagn om tilskud begynder. Tilsagnsperioden slutter den 31. august tre år senere, hvis tilsagnsperioden begynder i 2021 eller senere, og den 31. august fem år senere, hvis tilsagnsperioden begynder før 2021.
Tilsagnsår: Det enkelte år i tilsagnsperioden. Tilsagnsåret begynder den 1. september og udløber den 31. august det efterfølgende år.
Ansøgt areal: Areal, for hvilket der er ansøgt om tilsagn om basistilskud og eventuelt om tilsagn om tillæg.
Mark: Et sammenhængende jordstykke, som i tilsagnsskema anmeldes med et marknummer, og et sammenhængende jordstykke, som i fællesskema anmeldes med et marknummer og en afgrødekode.
Frist for indgivelse af fællesskema: Den frist for Landbrugsstyrelsens modtagelse af fællesskema, der er fastsat i de regler herom, der er gældende på det pågældende tidspunkt, og som ved nærværende bekendtgørelses ikrafttræden er fastsat i bekendtgørelse nr. 1737 af 27. november 2020 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer.
Overdragelse af arealer: Det økonomiske ansvar for driften af arealerne overdrages til en anden fysisk eller juridisk person ved salg, bortforpagtning, ophør af forpagtning eller en tilsvarende form for overdragelse.
Erhverver: En fysisk eller juridisk person, som overtager det økonomiske ansvar for driften af et eller flere arealer fra en anden fysisk eller juridisk person ved køb, forpagtning, ophør af forpagtning eller en tilsvarende form for erhvervelse.
Areal, der er støtteberettiget efter grundbetalingsordningen: Areal, der er støtteberettiget efter reglerne for grundbetalingsordningen, idet der dog for tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud, eller nærværende bekendtgørelse gælder følgende:
Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Landbrugsstyrelsen foretager kontrol i forbindelse med administrationen efter denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Landbrugsstyrelsen forestår kontrol på stedet.
Stk. 4. Landbrugsstyrelsen kan til brug for kontrollen indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i fornødent omfang i overensstemmelse med lovens § 10.
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal være indgivet på et særligt skema, tilsagnsskema. Tilsagnsskema skal være indgivet efter bestemmelserne i bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For ansøgninger om tilsagn om tilskud, der er indgivet i 2018 eller tidligere, finder § 44, stk. 4, anvendelse.
Hvis et ansøgt areal overdrages, inden der er truffet afgørelse om tilsagn om tilskud, kan erhververen indtræde helt eller delvis i ansøgningen på betingelse af, at der indsendes en erklæring herom til Landbrugsstyrelsen.
Stk. 2. Erklæringen skal indgives på et særligt skema, der fås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen.
Hvis de afsatte midler ikke giver mulighed for at imødekomme alle ansøgninger om tilsagn om tilskud, prioriterer Landbrugsstyrelsen ansøgningerne i følgende rækkefølge:
Ansøgninger fra private.
Ansøgninger fra det offentlige.
Stk. 2. Ved ansøgninger fra private forstås i forbindelse med prioritering, at ansøgningerne ikke er fra offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber.
Stk. 3. Ved ansøgninger fra det offentlige forstås i forbindelse med prioritering, at ansøgningerne er fra offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber.
Inden for hver af de i § 7, stk. 1, anførte prioriteringsklasser prioriteres ansøgningerne i følgende rækkefølge:
Ansøgninger, hvor mindst 100 m2 af de ansøgte arealer er beliggende inden for nitratfølsomme indvindingsområder.
Ansøgninger, hvor mindst 100 m2 af de ansøgte arealer er beliggende inden for områder med særlige drikkevandsinteresser.
Ansøgninger, hvor mindst 100 m2 af de ansøgte arealer er beliggende inden for områder med drikkevandsinteresser.
Øvrige ansøgninger.
Stk. 2. Ved de i stk. 1 anførte 100 m 2 forstås i forbindelse med prioritering et sammenhængende areal, der er beliggende i samme markblok. Ved de i stk. 1 anførte områder forstås i forbindelse med prioritering de områder med samme benævnelse, der fremgår af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort den 1. februar i ansøgningsåret.
Stk. 3. Hvis en ansøgning kan henføres til flere af de i stk. 1 anførte områder, henføres ansøgningen til det område, der har højst prioritet.
Stk. 4. Hvis der ikke er midler til at give tilsagn om tilskud for alle de ansøgninger, der er henført til en af de i stk. 1, nr. 1-4, anførte prioriteringsklasser, prioriterer Landbrugsstyrelsen ansøgningerne efter størrelsen af det samlede ansøgte areal, idet et større areal går forud for et mindre areal.
Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af følgende:
Tilsagnshavers bedrift skal ved tilsagnsperiodens begyndelse være autoriseret af Landbrugsstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller være omfattet af en ansøgning herom.
Tilsagnshaver skal som ejer eller forpagter drive arealet ved tilsagnsperiodens begyndelse.
Tilsagnshaver skal være aktiv landbruger i hele tilsagnsperioden.
Arealet skal være et landbrugsareal i hele tilsagnsperioden.
Det ansøgte areal omfattet af samme tilskudssats eller samme tilskudssatser skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha, medmindre der er tale om arealer i lukkede væksthuse.
Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af,
at der for arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for tilsagnsperioden foreligger forpligtelse til at opfylde betingelserne for økologisk jordbrugsproduktion eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil, som følge af tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning end Landbrugsstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug, som følge af aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering, som følge af servitut eller som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning,
at der for arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for tilsagnsperioden foreligger forpligtelse til at undlade brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil, som følge af tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning end Landbrugsstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug og bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., som følge af aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering, som følge af servitut eller som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning,
at der for arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for tilsagnsperioden foreligger regulering, der tillader tilførsel af gødning, men ikke brug af handelsgødning, eller regulering, der i hovedsagen svarer hertil, som følge af tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning end Landbrugsstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug, som følge af aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering, som følge af servitut eller som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning end reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, eller senere regler, der måtte afløse de nævnte regler, dog reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., hvis disse regler var gældende ved tilsagnsperiodens begyndelse**,**
at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder i medfør af bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder eller tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i medfør af bekendtgørelse nr. 84 af 12. februar 2004 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger,
at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, til miljøbetinget tilskud, til fastholdelse af vådområder, til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold, til pleje af vådområder eller til opretholdelse af ændret afvanding i medfør af landdistriktsloven,
Tilsagn om omlægningstillæg for et areal er betinget af,
at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud i medfør af en af Landbrugsstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug, og
at arealet forud for den omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, der ansøges om tilsagn om omlægningstillæg til, har været drevet uden for autorisation til økologisk jordbrugsproduktion i en periode, der er på mindst 2 år, hvis tilsagnsperioden begynder før den 1. september 2018, og på mindst 5 år, hvis tilsagnsperioden begynder den 1. september 2018 eller senere.
Tilsagn om omlægningstillæg kan kun omfatte 1. og 2. tilsagnsår.
Stk. 2. Tilsagn om omlægningstillæg for et areal for 1. tilsagnsår er betinget af, at omlægning af arealet til økologisk jordbrugsproduktion er påbegyndt den 2. september i kalenderår k-2 eller senere.
Stk. 3. Tilsagn om omlægningstillæg for et areal for 2. tilsagnsår er betinget af, at omlægning af arealet til økologisk jordbrugsproduktion er påbegyndt den 2. september i kalenderår k-1 eller senere.
Stk. 4. Tilsagn om omlægningstillæg for et areal, for hvilket tilsagnsperioden begynder den 1. september 2019 eller senere, er betinget af følgende:
Ansøgning om autorisation af bedriften til økologisk jordbrugsproduktion skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen i det kalenderår, hvor tilsagnsperioden begynder, eller i det umiddelbart forudgående kalenderår.
I det første tilsagnsår for ansøgning om omlægningstillæg skal arealer med tilsagn om omlægningstillæg i perioden fra tilsagnsårets begyndelse til den førstkommende frist for indgivelse af fællesskema udgøre mindst 50 pct. af bedriftens areal, som er omfattet af tilsagn om økologisk arealtilskud.
Ansøgning om tilsagn om omlægningstillæg skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen i det kalenderår, hvor tilsagnsperioden begynder, jf. § 5, stk. 1. Det kalenderår, hvor tilsagnsperioden begynder, skal være det kalenderår, hvor Landbrugsstyrelsen modtager ansøgning om autorisation af bedriften til økologisk jordbrugsproduktion, eller det umiddelbart efterfølgende kalenderår.
Hvis der i det kalenderår, hvor Landbrugsstyrelsen modtager ansøgning om autorisation af bedriften til økologisk jordbrugsproduktion, er indgivet ansøgning om tilsagn om omlægningstillæg, hvortil der er givet tilsagn, som kan henføres til bedriften, må der i det umiddelbart efterfølgende kalenderår ikke indgives ansøgning om tilsagn om omlægningstillæg for arealer under bedriften. Ansøgning om tilsagn om omlægningstillæg kan dog indgives i det umiddelbart efterfølgende kalenderår, der er nævnt i 1. pkt., hvis tilsagn om omlægningstillæg, som omhandlet i 1. pkt., er bortfaldet ved begyndelsen af ansøgningsperioden for ansøgning om tilsagn om tilskud i kalenderåret.
Stk. 5. For en erhververs indtræden i tilsagn om omlægningstillæg, jf. § 25, for et areal, for hvilket tilsagnsperioden begynder den 1. september 2019 eller senere, gælder følgende:
Ansøgning om autorisation af erhververs bedrift til økologisk jordbrugsproduktion skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen i et af de kalenderår, der er anført i stk. 4, nr. 1, eller i et senere kalenderår.
Tilsagn om frugt/bær-tillæg for et areal er betinget af, at de i § 17, stk. 2-5, anførte betingelser er opfyldt for arealet for det første af de tilsagnsår, som tilsagnet omfatter, og at det i fællesskema er angivet, at der anmodes om udbetaling af frugt/bær-tillæg for arealet.
Stk. 2. For eksisterende beplantninger kan Landbrugsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om tilsagn om frugt/bær-tillæg i særlige tilfælde dispensere fra de i § 17, stk. 2, anførte antal planter pr. hektar. Ansøgning om dispensation skal være skriftlig og være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest ved udløb af fristen for indgivelse af ansøgning om tilsagn.
Stk. 3. Stk. 2 finder anvendelse for ansøgninger om tilsagn om frugt/bær-tillæg, der er indgivet i 2020 eller indgives senere.
Tilsagn om tillæg for reduceret kvælstoftilførsel for et areal er betinget af, at der for arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for tilsagnsperioden foreligger forbud mod tilførsel af gødning eller forbud, der i hovedsagen svarer hertil, eller forpligtelse til, at der på arealet tilføres mindre end 100 kg udnyttet kvælstof pr. ha**, **dog mindre end 107 kg udnyttet kvælstof pr. ha, hvis tilsagnsperioden begynder den 1. september 2020 eller senere, som følge af
tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning,
aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering,
servitut eller
pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning end reglerne i og i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag og reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning**, **eller senere regler, der måtte afløse de nævnte regler, dog reglerne i og i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., hvis disse regler var gældende ved tilsagnsperiodens begyndelse.
Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af,
at tilsagnshavers bedrift i hele tilsagnsperioden er autoriseret af Landbrugsstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller er omfattet af en ansøgning herom,
at plantebeskyttelsesmidler, der tilføres arealet inden for tilsagnsperioden, kun omfatter plantebeskyttelsesmidler, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark, og
at gødning, der tilføres arealet inden for tilsagnsperioden, kun omfatter gødning, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark.
Tilsagn om omlægningstillæg for et areal er betinget af, at arealet er under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion ved tilsagnsårets begyndelse.
For tilsagn om frugt/bær-tillæg for et areal gælder de i stk. 2-5 anførte betingelser for arealet for tilsagnsår,
der følger efter det første af de tilsagnsår, som tilsagnet omfatter, og
for hvilke det i fællesskema er angivet, at der anmodes om udbetaling af frugt/bær-tillæg for arealet.
Stk. 2. Senest ved udløb af fristen for indgivelse at fællesskema i det kalenderår, hvor det pågældende tilsagnsår udløber, skal der på arealet være etableret en eller flere af følgende frugter og bær og med mindst det anførte antal planter pr. ha for hovedafgrøden, jf. stk. 3:
Surkirsebær (Prunus cerasus) 300 planter pr. ha.
Æble (Malus domestica) 400 planter pr. ha.
Pære (Pyrus communis) 400 planter pr. ha.
Blommer (Prunus domestica) 400 planter pr. ha.
Sødkirsebær (Prunus avium) 400 planter pr. ha.
Trækvæde (Cydonia oblonga) 400 planter pr. ha.
Hyld (Sambucus nigra) 600 planter pr. ha.
Hasselnødder (Corylus maxima) 600 planter pr. ha.
Morbær (Morus spp.) 600 planter pr. ha.
Brombær og brombær-krydsninger (Rubus plicatus eller Rubus fruticosus) 1.200 planter pr. ha.
Bærmispel (Amelanchier laevis eller Amelanchier alnifolia) 1.200 planter pr. ha.
Havtorn (Hippophae rhamnoides) 1.200 planter pr. ha.
Solbær (Ribes nigrum) 1.500 planter pr. ha.
Ribs (Ribes rubrum) 1.500 planter pr. ha.
Stikkelsbær (Ribes uva-crispa) 1.500 planter pr. ha.
Blåbær (Vaccinium myrtillus eller Vaccinium corymbosum) 1.500 planter pr. ha.
Hyben (Rosa rugosa eller Rosa canina) 1.500 planter pr. ha.
Surbær (Aronia melanocarpa) 1.500 planter pr. ha.
Japansk kvæde (Chaenomeles speciosa eller Chaenomeles speciosa x japonica) 1.500 planter pr. ha.
Vindruer (Vitis spp.) 1.500 planter pr. ha.
Tilsagn om tillæg for reduceret kvælstoftilførsel for et areal er betinget af, at der i planperioder, der udløber inden for tilsagnsperioden eller den 30. september i det kalenderår, hvor tilsagnsperioden udløber, på bedriften i gennemsnit maksimalt tilføres
60 kg udnyttet kvælstof pr. ha harmoniareal i planperioder, der begynder før den 1. august 2020, og
65 kg udnyttet kvælstof pr. ha harmoniareal i planperioder, der begynder den 1. august 2020 eller senere.
Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af følgende:
Arealet skal i hele tilsagnsperioden være omlagt til økologisk jordbrugsproduktion eller være under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion.
Arealet skal være støtteberettiget efter grundbetalingsordningen i de kalenderår, hvor tilsagnsårene udløber. For det kalenderår, hvor tilsagnsperioden udløber, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse for den del af kalenderåret, der ligger efter tilsagnsperiodens udløb.
Arealet må i hele tilsagnsperioden ikke være et areal, som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b, i forordning (EU) nr. 1307/2013.
Stk. 2. Et tilsagnsareal, der er et permanent græsareal eller med græs i omdrift, og for hvilket det i fællesskema er angivet, at der anmodes om udbetaling af tilskud for det pågældende tilsagnsår, skal anvendes til slæt, til afgræsning eller til slæt og afgrænsning inden for perioden fra den 1. juni til den 15. september i det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber. Hvis der ikke er taget mindst et slæt på arealet inden for den nævnte periode, skal arealet inden for den nævnte periode være omfattet af en drift med afgræsning, således at arealet i dets helhed den 15. september i kalenderåret har været omfattet af afgræsning og fremstår som synligt afgræsset. Et areal anses for synligt afgræsset, når mere end 50 pct. af plantedækket fremstår afgræsset og under 40 cm højt.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan et tilsagnsareal, der er med græs i omdrift, og for hvilket det i fællesskema er angivet, at der anmodes om udbetaling af tilskud for det pågældende tilsagnsår, anvendes til grøngødning i stedet for slæt eller afgræsning, når arealet er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver. Tilsagnshaver skal i hele det kalenderår, hvor arealet anvendes til grøngødning, opbevare dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og dokumentation for, at der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealet i det forudgående kalenderår.
Stk. 4. Et tilsagnsareal, for hvilket det i fællesskema er angivet, at der anmodes om udbetaling af tilskud for det pågældende tilsagnsår, må ikke være et braklagt areal i det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber.
Stk. 5. Stk. 2 og 3 gælder ikke for følgende arealer:
Arealer, der er beliggende inden for de 2 meter bræmmer, der gælder efter § 69 i lov om vandløb.
Landskabselementer i form af fortidsminder omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse.
Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af følgende:
a) På bedriften må der i gennemsnit maksimalt tilføres 100 kg udnyttet kvælstof pr. ha harmoniareal i en planperiode, der begynder før den 1. august 2020, og 107 kg udnyttet kvælstof pr. ha harmoniareal i en planperiode, der begynder den 1. august 2020 eller senere.
b) Tilsagnshaver skal udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregnskab samt indsende gødningsregnskab efter reglerne i og i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag**, **dog reglerne i og i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvis disse regler var gældende for den pågældende planperiode. Det skal af gødningsplanlægning og gødningsregnskab fremgå, at den i litra a anførte betingelse henholdsvis er planlagt overholdt og er overholdt.
c) Oplysninger om gødningsplanlægning skal fremgå af et særligt skema »Gødningskvote og Efterafgrøder«, der skal udfyldes og indgives elektronisk ved brug af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Oplysninger om gødningsplanlægning skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den dag, hvor fristen for indgivelse af fællesskema udløber i det kalenderår, hvor den pågældende planperiode udløber.
Gødningsplanlægning og gødningsregnskaber, der skal udarbejdes, jf. nr. 1, litra b, samt skatte-, moms- og driftsregnskaber, der vedrører det tilsagnsår, som udbetaling af tilskud sker for, skal opbevares af tilsagnshaver i mindst 5 år fra udbetalingstidspunktet.
Tilsagnshaver skal overholde de bestemmelser om støttemodtageres ansvarsområder med hensyn til information og offentlig omtale, der er fastsat i bilag III, del 1, punkt 2.1 og punkt 2.2, litra a, og del 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Tilsagnshaver skal give de oplysninger og fremsende de dokumenter, som Landbrugsstyrelsen anmoder om til brug for administrationen af tilsagnet.
Tilsagn om tillæg for et areal er betinget af, at arealet samtidig er omfattet af tilsagn om basistilskud.
Tilsagn om tillæg for reduceret kvælstoftilførsel for et areal er betinget af følgende:
Tilsagnshavers bedrift skal være registreret i Register for Gødningsregnskab. Registreringen skal have virkning for de planperioder, der udløber inden for tilsagnsperioden eller den 30. september i det kalenderår, hvor tilsagnsperioden udløber.
Tilsagnshaver skal for hver af de i nr. 1 anførte planperioder udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregnskab samt indsende gødningsregnskab efter reglerne i og i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, dog reglerne i og i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvis disse regler var gældende for den pågældende planperiode. Det skal af gødningsplanlægning og gødningsregnskab fremgå, at den i § 18 anførte betingelse henholdsvis er planlagt overholdt og er overholdt.
Oplysninger om gødningsplanlægning skal fremgå af et særligt skema »Gødningskvote og Efterafgrøder«, der skal udfyldes og indgives elektronisk ved brug af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Oplysninger om gødningsplanlægning skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den dag, hvor fristen for indgivelse af fællesskema udløber i det kalenderår, hvor den pågældende planperiode udløber.
Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at et tilsagn om økologisk arealtilskud omdannes til et andet tilsagn under landdistriktsprogrammet, hvis
omdannelsen indebærer betydelige fordele for miljøet, og
den eksisterende forpligtelse skærpes væsentligt.
Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen i den ansøgningsperiode, der er gældende for ansøgning om det tilsagn om tilskud, der søges omdannelse til.
Stk. 3. Ved omdannelse til tilsagn om tilskud til skovrejsning udgår arealerne af tilsagn om økologisk arealtilskud med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, inden for hvilket fredskovspligten pålægges.
Stk. 4. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 anførte ansøgningsperiode.
Landbrugsstyrelsen kan ved modtagelse af fyldestgørende dokumentation tillade, at et areal udgår af tilsagnet, hvis arealet er genstand for offentlige eller af myndighederne godkendte indgreb som led i fysisk planlægning.
Stk. 2. Arealet udgår af tilsagnet med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, hvor betingelserne for tilsagnet ikke opfyldes for hele tilsagnsåret.
Hvis tilsagnshaver overdrager et tilsagnsareal med virkning inden tilsagnsperiodens udløb, skal tilsagnshaver indgive en producentskifteerklæring til Landbrugsstyrelsen. For producentskifteerklæringen gælder følgende:
Producentskifteerklæringen skal indgives på særligt skema.
Producentskifteerklæringen skal underskrives af tilsagnshaver og erhverver.
Særligt skema til producentskifteerklæringen fås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen og skal indsendes via e-mail til Landbrugsstyrelsen.
Hvis tidspunktet i det pågældende kalenderår for overdragelsen af det økonomiske ansvar for driften af arealet ligger før udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i kalenderåret, skal producentskifteerklæringen være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest ved udløb af fristen for indgivelse af ændringer til fællesskema i kalenderåret.
Hvis tidspunktet i det pågældende kalenderår for overdragelsen af det økonomiske ansvar for driften af arealet ligger efter udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i kalenderåret, skal producentskifteerklæringen være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest ved udløb af fristen for indgivelse af ændringer til fællesskema i det umiddelbart efterfølgende kalenderår.
Stk. 2. Erhververs underskrift kan dog udelades i producentskifteerklæringen, hvis erhverver ikke indtræder i tilsagnet. Producentskifteerklæringen skal vedlægges dokumentation for overdragelsen af arealet, herunder tidspunktet for overdragelsen af det økonomiske ansvar for driften af arealet.
Stk. 3. Det er en betingelse for, at tilsagnet kan opretholdes, at erhverver indtræder i tilsagnet med virkning fra tidspunktet for overdragelsen af det økonomiske ansvar for driften af arealet, og at der rettidigt indgives producentskifteerklæring herom. Ved rettidig modtagelse af producentskifteerklæringen, registrerer Landbrugsstyrelsen erhverver som ny tilsagnshaver.
Stk. 4. Den, der indtræder i tilsagnet, indtræder i rettigheder, jf. dog § 34, stk. 2, og pligter efter tilsagnet, således at Landbrugsstyrelsen kan bestemme, at tilskud, der er udbetalt til en tidligere tilsagnshaver, skal tilbagebetales af den nye tilsagnshaver, medmindre den tidligere tilsagnshaver uretmæssigt har fået udbetalt tilskuddet. Landbrugsstyrelsen kan endvidere bestemme, at tilskud, der er udbetalt til en tidligere tilsagnshaver, skal tilbagebetales af den nye tilsagnshaver i tilfælde, hvor Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud som følge af, at de arealer, der er anmeldt i producentskifteerklæringen, er større end de arealer, der kan fastslås.
Hvis et tilsagn bliver omfattet af revision i medfør af § 32, § 40, § 41 eller § 42, kan tilsagnshaver indgive erklæring om, at revision af tilsagn ikke accepteres. Erklæringen kan kun omfatte tilsagn, hvor et tilsagnsareal bliver omfattet af § 40, § 41 eller § 42 for det tilsagnsår, som erklæringen vedrører, eller af § 32 for det tilsagnsår, som erklæringen vedrører, og der for arealet ikke tidligere har været nedsættelse af tilskud i medfør af § 32.
Stk. 2. Erklæringen skal omfatte alle de tilsagnsarealer, der er omfattet af det eller de tilsagn, som erklæringen vedrører. Erklæringen kan tidligst indgives ved begyndelsen af det tilsagnsår, som erklæringen vedrører. Erklæringen skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i det kalenderår, hvor tilsagnsåret, som erklæringen vedrører, udløber. Erklæringen anses dog som rettidigt modtaget, hvis erklæringen er modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 8 uger efter det tidspunkt, hvor den regulering, der medfører revision af tilsagn, har virkning fra. Hvis de 8 uger udløber på en helligdag, en lørdag eller en søndag, udløber fristen den første arbejdsdag, der følger herefter.
Stk. 3. Erklæringen skal indgives til Landbrugsstyrelsen på et særligt skema, der fås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen. Erklæringen skal indeholde de oplysninger, der forlanges til brug for sagsbehandlingen. Erklæringen skal være vedlagt et markkort, der sikrer en grad af nøjagtighed, som mindst svarer til graden af nøjagtighed i kartografi i målforholdet 1:5.000. De markblokke og markbloknumre, der fremgår af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris markblokregister ved indgivelse af erklæringen, og målforholdet skal fremgå af markkortet.
Stk. 4. Ved rettidig modtagelse af erklæringen bortfalder det eller de tilsagn, der er omfattet af erklæringen, hvis erklæringen er i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Det eller de tilsagn, der er omfattet af erklæringen, bortfalder med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, som erklæringen vedrører.
Stk. 5. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 anførte frist for indgivelse af erklæringen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, med tilhørende gennemførelsesbestemmelser anses at revidere tilsagn om tilskud, jf. § 15, for hvilke tilsagnsperioden begynder den 1. september 2020 eller tidligere. Tilsagnshaver kan for de nævnte tilsagn indgive erklæring om, at revision af tilsagn ikke accepteres.
Stk. 2. Erklæringen skal omfatte alle de tilsagnsarealer, der er omfattet af det eller de tilsagn, som erklæringen vedrører.
Stk. 3. Erklæringen skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen i perioden
1. september 2021 til og med fristen for indgivelse af fællesskema i 2022 eller
1. september 2022 til og med fristen for indgivelse af fællesskema i 2023.
Stk. 4. Erklæringen skal indgives til Landbrugsstyrelsen på et særligt skema, der fås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen. Erklæringen skal indeholde de oplysninger, der forlanges til brug for sagsbehandlingen.
Stk. 5. Ved rettidig modtagelse af erklæringen, jf. stk. 3, bortfalder det eller de tilsagn, der er omfattet af erklæringen, hvis erklæringen er i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Det eller de tilsagn, der er omfattet af erklæringen, bortfalder med virkning fra den 1. september 2021, hvis erklæringen er indgivet i den i stk. 3, nr. 1, anførte periode, og fra den 1. september 2022, hvis erklæringen er indgivet i den i stk. 3, nr. 2, anførte periode.
Stk. 6. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra de i stk. 3 anførte frister for indgivelse af erklæringen.
Der gælder følgende tilskudssatser for det årlige tilskud:
Basistilskud: 870 kr. pr. ha.
Omlægningstillæg: 1.200 kr. pr. ha.
Frugt/bær-tillæg: 4.000 kr. pr. ha.
Tillæg for reduceret kvælstoftilførsel: 500 kr. pr. ha.
Stk. 2. Uanset stk. 1 er der følgende nedsættelser af det årlige basistilskud for det pågældende tilsagnsår:
Nedsættelse til 0 kr. pr. ha for arealer med lavskov, der er anmeldt som miljøfokusområder i fællesskema for det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber.
Nedsættelse på 284 kr. pr. ha for arealer med efterafgrøder, der er anmeldt som miljøfokusområder i fællesskema for det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber.
Uanset § 28, stk. 1, nedsættes det årlige tilskud for det pågældende tilsagnsår til 0 kr. pr. ha for arealer, der i form af frivillige randzoner eller bræmmer er anmeldt som miljøfokusområder i fællesskema for det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber.
Uanset § 28, stk. 1, nedsættes det årlige tilskud for det pågældende tilsagnsår til 0 kr. pr. ha for arealer, der den 1. februar i det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber, er beliggende inden for de 2 meter bræmmer, der gælder efter § 69 i lov om vandløb.
Hvis tilsagnsperioden begynder den 1. september i årene 2016, 2017 eller 2018, nedsættes det årlige tilskud for det pågældende tilsagnsår uanset § 28, stk. 1, til 0 kr. pr. ha for arealer, der den 1. februar i det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber, er landskabselementer i form af fortidsminder samt små søer og vandhuller omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse.
Uanset § 28, stk. 1, nedsættes det årlige basistilskud for det pågældende tilsagnsår til 55 kr. pr. ha, jf. revisionsklausulen, for arealer, for hvilke der efter tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for det pågældende tilsagnsår foreligger forpligtelse til at undlade brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil, som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning. Der er dog ikke nedsættelse af det årlige basistilskud for det tilsagnsår, der begynder den 1. september 2016.
Tilskud for et tilsagnsår udbetales samlet efter udløb af tilsagnsåret.
Stk. 2. Tilskuddet overføres til tilsagnshavers NemKonto, jf. dog § 34, stk. 2.
Anmodning om udbetaling af tilskud skal indgives på et særligt skema, fællesskema. Fællesskema skal indgives efter de bestemmelser herom, der er gældende på det pågældende tidspunkt, og som ved nærværende bekendtgørelses ikrafttræden er fastsat i bekendtgørelse nr. 1737 af 27. november 2020 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer.
Stk. 2. Anmodning om udbetaling af tilskud for et tilsagnsareal skal indgives af den, der ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema driver arealet som ejer eller forpagter, og som er registreret i Landbrugsstyrelsen som tilsagnshaver eller i tilfælde af producentskifte vil indtræde i tilsagnet, jf. § 25. Tilskud for arealet udbetales til den, der har indgivet anmodningen om udbetaling af tilskud.
Suspension af tilskud, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. 640/2014, anvendes i tilfælde, hvor der fastslås manglende opfyldelse af en eller flere af betingelserne i § 20, nr. 1, litra c, § 20, nr. 3, og § 22, nr. 3.
Stk. 2. Landbrugsstyrelsen sender i tilfælde af manglende opfyldelse af en eller flere af de i stk. 1 nævnte betingelser et brev til tilsagnshaver om afhjælpning af situationen med en frist hertil på 14 dage. Hvis tilsagnshaver ikke afhjælper situationen med den manglende opfyldelse af en eller flere af disse betingelser inden for den nævnte frist, sender Landbrugsstyrelsen et nyt brev til tilsagnshaver om afhjælpning af situationen med en frist hertil på 7 dage.
Ved anvendelse af bestemmelserne i § 37 opgøres afgrødegruppens areal således, at arealer, for hvilke kriterier for støtteberettigelse, jf. kapitel 4, er overtrådt, ikke er medtaget.
Ved overtrædelse af en forpligtelse, jf. kapitel 5, eller anden forpligtelse, jf. kapitel 6, nedsættes årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe med en sanktionsprocent. Sanktionsprocenten beregnes som den samlede procent for alvor og varighed for den pågældende overtrædelse ganget med forholdet mellem størrelsen af det samlede areal, hvor der er konstateret overtrædelse af en forpligtelse eller anden forpligtelse, og størrelsen af den pågældende afgrødegruppe.
Stk. 2. Ved overtrædelse af forpligtelser eller andre forpligtelser, der ikke knytter sig til de enkelte arealer, fastsættes størrelsen af det areal, hvor overtrædelsen er konstateret, som størrelsen af den pågældende afgrødegruppe.
Stk. 3. Ved flere overtrædelser af forpligtelser eller andre forpligtelser inden for den samme afgrødegruppe nedsættes årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe med den samlede sanktionsprocent, der er summen af sanktionsprocenterne for de enkelte overtrædelser. Nedsættelsen kan dog maksimalt udgøre 100 pct. af årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe.
Stk. 4. Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 10 pct., nedsættes årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe yderligere. Ved beregning af nedsættelsen anvendes den samlede sanktionsprocent ganget med en faktor. Nedsættelsen kan dog maksimalt udgøre 100 pct. af årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe. Der anvendes følgende faktor:
Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 10 pct. og højst 20 pct., anvendes en faktor på 1,2.
Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 20 pct. og højst 50 pct., anvendes en faktor på 1,3.
Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 50 pct. og højst 100 pct., anvendes en faktor på 1,4.
Stk. 5. Ved gentagen overtrædelse af en forpligtelse eller anden forpligtelse kan der ved beregning af nedsættelse af årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe anvendes en samlet sanktionsprocent, der er skærpet på følgende måde, idet nedsættelsen dog maksimalt kan udgøre 100 pct. af årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe:
Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 0 pct. og højst 10 pct., anvendes den samlede sanktionsprocent ganget med en faktor på 1,2.
Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 10 pct. og højst 20 pct., anvendes den samlede sanktionsprocent ganget med en faktor på 1,5.
Der gives afslag på eller den søgte støtte trækkes helt tilbage, hvis kriterierne for støtte ikke opfyldes, jf. artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 640/2014. Ved overtrædelse af kriterier for støtteberettigelse for et areal, jf. kapitel 4, bortfalder tilsagn om tilskud for arealet. Ved overtrædelse af kriterier for støtteberettigelse, der særskilt gælder for et tillæg, er det dog alene tilsagn om tillægget, der bortfalder.
Tilsagn om tilskud for et areal bortfalder i følgende tilfælde:
Tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 9, stk. 2.
Tilsagnshaver opfylder ikke sin oplysningspligt efter lovens § 8.
Anmodning om udbetaling af tilskud indgivet på fællesskema ved brug af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv-service er ikke modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 25 kalenderdage efter fristen for indgivelse af fællesskema i det kalenderår, hvor det pågældende tilsagnsår udløber, jf. dog stk. 5. For tilsagn om frugt/bær-tillæg finder 1. pkt. ikke anvendelse for tilsagnsår, der følger efter det første af de tilsagnsår, som tilsagnet omfatter.
Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan bestemme, at tilsagn om tilskud for et areal bortfalder, hvis forpligtelser eller andre forpligtelser er overtrådt.
Stk. 3. Ved overtrædelse af forpligtelser eller andre forpligtelser, der særskilt gælder for et tillæg, er det dog alene tilsagn om tillægget, der bortfalder.
Stk. 4. Ved bortfald af tilsagn om tilskud, jf. stk. 1-3 og 6, træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af tilskud. Landbrugsstyrelsen træffer endvidere afgørelse om tilbagebetaling af tilskud, hvis Landbrugsstyrelsen fra den 1. januar 2019 ikke rettidigt modtager producentskifteerklæring.
Stk. 5. Hvis der i fællesskema, der er indgivet ved brug af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv-service og modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 25 kalenderdage efter den i stk. 1, nr. 4, anførte frist, ikke er anmodet om udbetaling af tilskud for et areal, kan Landbrugsstyrelsen i følgende tilfælde bestemme, at tilsagn om tilskud for arealet ikke bortfalder:
På det tidspunkt, hvor tilsagnshaver senest indgav fællesskema inden udløb af de nævnte 25 kalenderdage, har tilsagnshaver ikke i fællesskema fået en oplysning, hvoraf det fremgår, at der ikke er anmodet om udbetaling af tilskud for arealet, og arealet var ikke registreret som tilsagnsareal på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort.
Inden udløb af de nævnte 25 kalenderdage har tilsagnshaver i fællesskema indlagt en bemærkning med en begrundelse for den manglende anmodning om udbetaling af tilskud for arealet.
Tilsagn om tilskud bortfalder, jf. revisionsklausulen, for arealer, der inden for det pågældende tilsagnsår er omfattet af § 21 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse. Tilsagnet bortfalder med virkning fra begyndelsen af det pågældende tilsagnsår.
Tilsagn om tilskud bortfalder, jf. revisionsklausulen, for arealer, for hvilke der efter tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for det pågældende tilsagnsår foreligger forpligtelse til at opfylde betingelserne for økologisk jordbrugsproduktion eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil, som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning. Tilsagnet bortfalder med virkning fra begyndelsen af det pågældende tilsagnsår, dog tidligst fra den 1. september 2017.
Tilsagn om tillæg for reduceret kvælstoftilførsel bortfalder, jf. revisionsklausulen, for arealer, for hvilke der efter tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for det pågældende tilsagnsår foreligger forbud mod tilførsel af gødning eller forbud, der i hovedsagen svarer hertil, eller forpligtelse til, at der på arealerne tilføres mindre end 107 kg udnyttet kvælstof pr. ha, som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning end følgende regler:
Reglerne i og i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag**, **dog reglerne i og i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvis disse regler var gældende på det pågældende tidspunkt.
Reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning**, **eller senere regler, der måtte afløse de nævnte regler, dog reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., hvis disse regler var gældende på det pågældende tidspunkt.
Stk. 2. Tilsagnet bortfalder med virkning fra begyndelsen af det pågældende tilsagnsår, dog tidligst fra den 1. september 2017.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.
Bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud ophæves.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger og tilsagn om tilskud for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2014 eller den 1. september 2015, og for forhold vedrørende disse.
Stk. 3. § 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015, med den affattelse, der var gældende den 31. december 2017, finder dog fortsat anvendelse for kontrolsager, der vedrører forhold før 1. januar 2018, og som ikke er færdigbehandlet inden 1. januar 2018.
Stk. 4. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015, med den affattelse, der var gældende den 31. december 2018, finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger om tilsagn om tilskud, der er indgivet i 2018, og § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015, med den affattelse, der var gældende den 31. december 2017, finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger om tilsagn om tilskud, der er indgivet i 2016 eller i 2017.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 24 i bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015, bortset fra de bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i § 25, stk. 3 og 4, i nærværende bekendtgørelse, finder dog fortsat anvendelse for producentskifteerklæringer, hvor fristen for Landbrugsstyrelsens modtagelse er en dato, der ligger før den 27. november 2019, og for producentskifteerklæringer, hvor fristen for Landbrugsstyrelsens modtagelse er en dato, der ligger efter den 27. november 2019, og hvor producentskifteerklæringerne er modtaget inden den 27. november 2019. § 24, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015, med den affattelse, der var gældende fra 1. januar 2019 og til og med den 2. februar 2020, finder dog ikke anvendelse for overdragelse af et tilsagnsareal, for hvilket erhverver ikke ønsker at indtræde i tilsagnet, og hvor Landbrugsstyrelsen senest den 31. december 2018 har modtaget de fornødne oplysninger og den fornødne dokumentation for overdragelse af tilsagnsarealet.
/ Jesper Loldrup
Officielle noter
a) Der er ikke krav om, at ansøger råder over betalingsrettigheder.
b) For tilsagn om tilskud for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september i årene 2016, 2017 eller 2018, finder bestemmelserne i § 15 og § 16, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1377 af 1. december 2015 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser, ikke anvendelse. For tilsagn om tilskud for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2019 eller senere, finder bestemmelserne i § 5 og § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 344 af 2. april 2019 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser, ikke anvendelse.
Braklagte arealer: Braklagte arealer, som defineret i bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 1377 af 1. december 2015 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.
Kalenderår k-1 og k-2: Kalenderår k-1 er det kalenderår, der går forud for kalenderåret, hvor tilsagnsperioden begynder. Kalenderår k-2 er det kalenderår, der går forud for kalenderår k-1.
Planperiode: En planperiode for gødningsplanlægning samt gødningsregnskab i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, dog planperiode, som defineret i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvis denne definition var gældende for den pågældende planperiode.
Revisionsklausul: Revisionsklausul, som omhandlet i artikel 48 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.
Afgrødegruppe: Afgrødegruppe, som fastlagt i artikel 17, stk. 1, litra e, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
Overtrædelse: »manglende opfyldelse« eller »manglende overholdelse«, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 2, litra a, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014.
§ 3-areal: Areal, der er en beskyttet naturtype i medfør af § 3 i lov om naturbeskyttelse.
Sammenhængende areal: Et areal betragtes som sammenhængende, hvis der mellem dele af arealet inden for den samme markblok er en passage, for hvilken betingelserne for tilsagn om tilskud kan opfyldes, og som er mindst fire meter bred. Definitionen finder anvendelse for tilsagn om tilskud for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2019 eller senere, og for ansøgninger herom, jf. nr. 12, litra b, 2. pkt.
Register for Gødningsregnskab: Det register, der føres i medfør af § 5, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, og som tidligere blev ført i medfør af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, til fastholdelse af vådområder, til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold, til fastholdelse af lavbundsområder eller til ændret afvanding i medfør af lov om Landdistriktsfonden,
at arealet ikke med virkning inden for tilsagnsperioden er omfattet af aftale eller servitut i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder eller Miljøministeriets bekendtgørelse om genopretning af vådområder, og
at arealet ikke inden for tilsagnsperioden er omfattet af en tilskudsordning til skovbrug.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud for et areal for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2018 eller senere, er betinget af følgende:
Arealet må ved tilsagnsperiodens begyndelse ikke indgå som projektareal i et projekt, for hvilket der er givet tilsagn om tilskud til projekt om etablering af minivådområde i medfør af lov om Landdistriktsfonden.
Arealet må den 1. november forud for tilsagnsperiodens begyndelse ikke være registreret som et § 3-areal på Danmarks Miljøportal. Hvis ansøgning om tilsagn om tilskud er indgivet i 2018, og arealet den 1. november 2017 er registreret som et § 3-areal på Danmarks Miljøportal, kan Landbrugsstyrelsen uanset 1. pkt. give tilsagn om tilskud for arealet, hvis ansøger i fællesskema har erklæret, at kommunen er anmodet om at ændre registreringen af § 3-arealer således, at arealet udgår af registreringen. Tilsagn om tilskud for arealet er betinget af, at arealet den 1. november 2018 ikke er registreret som et § 3-areal på Danmarks Miljøportal.
Stk. 3. Tilsagn om tilskud for et areal for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2019 eller senere, er betinget af, at der på arealet inden for tilsagnsperioden ikke er landskabselementer i form af fortidsminder samt små søer og vandhuller omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse.
Stk. 4. Tilsagn om tilskud for et areal for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2021 eller senere, er betinget af, at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud.
Ved indtræden i tilsagn med virkning inden for den i stk. 4, nr. 2, nævnte periode skal stk. 4, nr. 2, tilsvarende være opfyldt for erhververs bedrift. I det i stk. 4, nr. 2, nævnte tilsagnsår skal stk. 4, nr. 2, dog ikke være opfyldt i perioden fra tilsagnsårets begyndelse til tidspunktet, hvor indtræden i tilsagn har virkning fra.
Hindbær (Rubus idaeus) 2.000 planter pr. ha.
Jordbær (Fragaria ananassa) 20.000 planter pr. ha.
Storfrugtet tranebær (Vaccinium macrocarpon) 20.000 planter pr. ha.
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) 30.000 planter pr. ha.
Almindelig valnød (Juglans regia L.) 100 planter pr. ha. Kan anvendes for tilsagnsår, der begynder den 1. september 2018 eller senere.
Ægte kastanje (Castanea sativa eller Castanea crenata) 100 planter pr. ha. Kan anvendes for tilsagnsår, der begynder den 1. september 2018 eller senere.
Hasselnød (Corylus avellana) 225 planter pr. ha. Kan anvendes for tilsagnsår, der begynder den 1. september 2020 eller senere.
Stk. 3. Hovedafgrøden er den afgrøde, som tilsagnshaver har anmeldt for arealet i anmodningen om udbetaling af frugt/bær-tillæg for arealet. Den anmeldte hovedafgrøde skal være på arealet ved udløb af det pågældende tilsagnsår og med mindst det i stk. 2 anførte antal planter pr. ha for hovedafgrøden.
Stk. 4. Hovedformålet med arealet skal være produktion af frugt eller bær med henblik på høst. Hovedafgrøden skal være jævnt fordelt over arealet. Afgrøden skal fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der muliggør høst af afgrøden og pleje af planterne.
Stk. 5. Ubefæstede arbejdsarealer i udkanten af en mark må på to af markens sider være højst 10 meter brede og på markens øvrige sider være højst 5 meter brede. Bredden regnes fra centrum af planterne i den ydre række af frugt/bær.
Arealer, der i form af frivillige randzoner eller bræmmer er anmeldt som miljøfokusområder.
Stk. 5. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når det af § 44, stk. 5, fremgår, at bestemmelser i bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud, finder anvendelse.
Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 20 pct. og højst 50 pct., anvendes den samlede sanktionsprocent ganget med en faktor på 1,8.
Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 50 pct. og højst 100 pct., anvendes den samlede sanktionsprocent ganget med en faktor på 2.
Stk. 6. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse på overtrædelser, der ikke knytter sig til de enkelte arealer, og på overtrædelser af forpligtelser og andre forpligtelser, der gælder særskilt for tillæg. For de nævnte overtrædelser kan sanktionsprocenten for den pågældende overtrædelse blive forhøjet, hvis der er tale om gentagen overtrædelse.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder også anvendelse i tilfælde, hvor overtrædelsen skyldes en ny tilsagnshavers forhold, og hvor tilskuddet for det pågældende tilsagnsår skal udbetales til en tidligere tilsagnshaver, jf. § 34, stk. 2.
På det tidspunkt, hvor tilsagnshaver senest indgav fællesskema inden udløb af de nævnte 25 kalenderdage, har tilsagnshaver for arealet indberettet således, at der for et eller flere tilsagn om tillæg for arealet ikke anmodes om udbetaling af tilskud.
Stk. 6. Stk. 1, nr. 4, og stk. 5 finder ikke anvendelse ved behandling af anmodninger om udbetaling af tilskud, der er modtaget før den 1. januar 2020. For disse anmodninger kan Landbrugsstyrelsen bestemme, at tilsagn om tilskud for et areal bortfalder, hvis anmodning om udbetaling af tilskud indgivet på fællesskema ved brug af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv-service ikke er modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 25 kalenderdage efter fristen for indgivelse af fællesskema i det kalenderår, hvor det pågældende tilsagnsår udløber.