I bekendtgørelse nr. 1520 af 15. december 2017 om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsoklen foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 3 a, stk. 4, § 4, stk. 2, § 4 d, stk. 1 og § 5, stk. 3, i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018, og i medfør af statens højhedsret over søterritoriet, fastsættes:«
2. § 1, stk. 1, affattes således:
»Denne bekendtgørelse finder anvendelse på
transitelkabler og rørledninger til transport af kulbrinter hen over den danske kontinentalsokkel og det danske søterritorium fra en fremmed stat til en anden fremmed stat,
rørledninger til transport af udenlandsk producerede kulbrinter til Danmark, samt
øvrige rørledninger på dansk søterritorium til transport af kulbrinter.«
3. I § 2, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »nr. 1 eller 2,«.
4. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. For projekter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, finder kontinentalsokkellovens § 6 a og § 6 b om klageadgang tilsvarende anvendelse.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den 25. juni 2021
Dan Jørgensen
/ Martin Hansen