I bekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 2020 om videregående kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, som ændret ved bekendtgørelse nr. 395 af 10. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 10, stk. 1-3 og 5, § 13, stk. 6, og § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, som ændret ved lov nr. 492 af 15. maj 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 4-7, 11 og 14, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:«
2. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Den studerende kan under ulønnet praktik modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må svare til højst 3.375 kr. om måneden (2023-niveau) og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.«
3. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Beløbsgrænsen for en erkendtlighed, jf. stk. 3, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
/ Charlotte Løchte