I bekendtgørelse nr. 1408 af 4. december 2017 om vagtvirksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1097 af 21. august 2018 og bekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2021, foretages følgende ændringer:
1. Bekendtgørelsens titel affattes således:
»Bekendtgørelse om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter«.
2. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 1, stk. 2 og 3, § 1 a, stk. 5, § 1 c, § 6, stk. 3 § 7, stk. 2, § 8, § 10, § 11, stk. 1, § 13, § 18, § 20, stk. 3 og § 21, stk. 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1681 af 26. december 2017, ved lov nr. 891 af 21. juni 2022 og lov nr. 715 af 13. juni 2023, fastsættes:«
3. Overalt i bekendtgørelsen ændres »lov om vagtvirksomhed« til: »lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter«.
4. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »bekendtgørelse nr. 150 af 25. februar 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice« til: »bekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2022 om erhvervsuddannelsen til sikkerhedsvagt«.
5. I § 12, stk. 1, ændres »Rigspolitiet« til: »politiet«.
6. I § 12, stk. 4, ændres »den politidirektør, der har godkendt den pågældende« til: »politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi«.
7. I § 13, ændres »de af politiet meddelte betingelser for en tilladelse efter hundelovens § 2 eller § 3 b« til: »de meddelte betingelser for en tilladelse efter hundelovens § 3 b eller § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1749 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde«.
8. Efter kapitel 11 indsættes:
§ 27 a. Ordningen med kommunale tryghedsvagter gælder fra den 1. maj 2024.
§ 27 b. Reglerne i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter § 2, stk. 2, § 7, § 12, stk. 2, § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16 og § 20, stk. 1, nr. 1, finder anvendelse for kommuner, der ansætter tryghedsvagter i medfør af § 1 a, stk. 1, nr. 1, eller indgår aftale med en autoriseret vagtvirksomhed, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter.
§ 27 c. Reglerne i denne bekendtgørelses §§ 5 og 6, § 8, §§ 12-14, § 27 og § 28, stk. 1, finder anvendelse for kommuner, der ansætter tryghedsvagter i medfør af § 1 a, stk. 1, nr. 1, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter.
§ 27 d. Tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, skal opfylde betingelserne i denne bekendtgørelses § 9, stk. 1.
Stk. 2. Tryghedsvagter skal herudover have gennemført det supplerende kursus ”Tryghedsvagt”, der udbydes som en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Den ekstra uddannelse består af 10 dages varighed og har til formål, at vagterne derigennem opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
Sikkerhed, kommunikation og udvidet konflikthåndtering.
Beføjelser, ansvar, identificering af strafbare forhold og håndtering af forstyrrelser af den offentlige orden.
Samarbejde med offentlige myndigheder, herunder politiet.
Udvidet kendskab til love og regler i relevant omfang, herunder ordensbekendtgørelsen og naturbeskyttelsesloven.
Kendskab til visitationszoner, nattelivszoner, bander og grupperinger.
Stk. 3. Politiet kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 1 og 2, hvis en ansøger har de fornødne kvalifikationer.
Stk. 4. Politiet kan efter anmodning fra en uddannelsesinstitution, der udbyder det i stk. 2 nævnte supplerende kursus, foretage en forhåndsvurdering af, om en ansøger, der ønsker optagelse på kurserne, opfylder betingelserne for godkendelse af en ansættelse som tryghedsvagt i § 7, stk. 3, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter.
§ 27 e. Tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, skal uden for vagtvirksomhedens og/eller kommunens egne lokaler under udførelsen af opgaver som tryghedsvagt bære uniform. Alle tryghedsvagter skal bære ensartede uniformer, uanset hvilken kommune de er antaget i.
Stk. 2. Kommuner, der gør brug af tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, er ansvarlige for at anskaffe uniformer til tryghedsvagterne.
Stk. 3. Politiet godkender den uniform, som tryghedsvagter skal gøre brug af, jf. stk. 1. Uniformsdelene må ikke kunne forveksles med tilsvarende dele af politiets uniformer, eller uniformer, der anvendes af vagter, der er ansat i en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter. Uniformen skal fortil og på tydelig måde være forsynet med ordet »TRYGHEDSVAGT«.
§ 27 f. Tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, kan under udførelsen af vagtvirksomhed gøre brug af køretøjer og fartøjer. Alle køretøjer og fartøjer skal på tydelig vis være forsynet med ordet ”TRYGHEDSVAGT”.
Stk. 2. Politiet godkender køretøjer og fartøjer, som tryghedsvagter kan gøre brug af, jf. stk. 1. Køretøjerne mv. må ikke kunne forveksles med køretøjer, som anvendes af politiet eller vagtvirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter.«
9. I § 28, stk. 1, ændres »§ 26, stk. 3, og § 27, stk. 2, 2. pkt.,« til: »§ 26, stk. 3, § 27, stk. 2, 2. pkt., § 27 c, stk. 3 og 4, og § 27 e, stk. 1, og 3,«.
10. I § 29, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 22 og §§ 24-25« til: »§ 22, §§ 24-25, § 27 c, stk. 1 og 2, 27 d, stk. 1 og 2, § 27 e og § 27 f«.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. marts 2024.
/ Maria Carlsson