I bekendtgørelse nr. 1358 af 15. december 2005 om udlevering af naturalieydelser til asylansøgere m.fl., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1647 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 42 b, stk. 13, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, og § 15, stk. 1, i lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fastsættes:«
2. I § 7, stk. 3, indsættes efter »§ 42 c«: »eller § 16 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller den med Hjemrejsestyrelsen indgåede hjemrejsekontrakt, jf. hjemrejselovens §§ 5 og 6«.
3. Efter § 7 indsættes:
»§ 8. § 1, § 2, stk. 1 og 3, og §§ 3, 4 og 7 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. april 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for alle udlændinge omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, uanset om udlændingen allerede er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. § 14, stk. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, inden den 9. april 2022.
Udlændinge- og Integrationsministeriet, den 6. april 2022
Mattias Tesfaye
/ Brit Gotthard Jensen