I bekendtgørelse nr. 93 af 28. januar 2010 om tilskud til opretholdelse af ændret afvanding, som ændret ved bekendtgørelse nr. 80 af 27. januar 2012, bekendtgørelse nr. 92 af 29. januar 2013, bekendtgørelse nr. 57 af 21. januar 2014, bekendtgørelse nr. 1304 af 9. december 2014 og bekendtgørelse nr. 89 af 28. januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. I indledningen ændres »bekendtgørelse nr. 559 af 28. maj 2014 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser« til: »bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser«.
2. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Uanset § 24, stk. 1, nedsættes det årlige tilskud for det pågældende tilsagnsår til 0 kr. pr. ha for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2012 eller senere, og som er anmeldt som miljøfokusområder i Fællesskema for det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber.«
3. I § 31 b, stk. 4, ændres »Fødevareministeriets« til: »Miljø- og Fødevareministeriets«.
4. Efter § 31 b indsættes:
»§ 31 c. Hvis et tilsagn omfatter et areal, for hvilket tilskuddet skal nedsættes i medfør af § 24 a, og der for arealer omfattet af tilsagnet ikke tidligere har været nedsættelse af tilskud i medfør af § 24 a, kan der indgives erklæring om, at nedsættelse af tilskuddet ikke accepteres.
Stk. 2. Erklæringen skal omfatte alle de tilsagnsarealer, der er omfattet af det eller de tilsagn, som erklæringen vedrører. Erklæringen kan tidligst indgives samtidig med Fællesskema for det kalenderår, hvor tilsagnsåret, som erklæringen vedrører, udløber, og skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest ved udløbet af fristen for indgivelse af Fællesskema i kalenderåret. Erklæringen skal indgives af den, der ved indgivelse af erklæringen som ejer eller forpagter driver de tilsagnsarealer, der er omfattet af erklæringen, og som er registreret i NaturErhvervstyrelsen som tilsagnshaver eller i tilfælde af producentskifte vil indtræde i tilsagnet, jf. § 23.
Stk. 3. Erklæringen skal indgives til NaturErhvervstyrelsen på et særligt skema, der fås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til NaturErhvervstyrelsen. Erklæringen skal indeholde de oplysninger, der forlanges til brug for sagsbehandlingen.
Stk. 4. Ved rettidig modtagelse af erklæringen bortfalder det eller de tilsagn, der er omfattet af erklæringen, hvis erklæringen er i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Det eller de tilsagn, der er omfattet af erklæringen, bortfalder med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, som erklæringen vedrører.
Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 anførte frist for indgivelse af erklæringen.«
5. Kapitel 10 ophæves.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2016.
NaturErhvervstyrelsen, den 28. januar 2016
Jette Petersen
/ Steen Bonde