I bekendtgørelse nr. 650 af 26. juni 2009 om tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, slettes »i særlige tilfælde«.
2. I § 3 tilføjes nyt stk. 5:
»Stk. 5. Ved fravær, bortset fra ferie i henhold til ferieloven eller til overenskomst, svarende til mere end 10 pct. af alle elementer i turnustjenesten og af den fastsatte varighed, forlænges uddannelsestiden tilsvarende.«
3. § 5, stk. 1, affattes således:
»En tutor skal praktisere på en klinik med ydernummer (tutorpraksis) og have praktiseret for den offentlige sygesikring i mindst 2 år efter endt turnus.«
4. I § 8 ændres »Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB)« til: »Kiropraktorernes Videnscenter«.
5. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til selvstændig virke indsendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, vedhæftet en godkendt indstilling fra uddannelsesrådet.«
6. § 11 affattes således:
»§ 11. Kiropraktorer, der opfylder kravene i direktiv fra den Europæiske Union om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, har tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2022.
Sundhedsstyrelsen, den 5. august 2022
Søren Brostrøm
/ Steen Dalsgård Jespersen