I bekendtgørelse nr. 1244 af 26. november 2019 om taxikørsel foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 3, stk. 10 og 11, § 5, stk. 8, § 6, stk. 4, § 7, stk. 6, § 9, stk. 3, § 11, stk. 2, § 20, stk. 10 og 11, § 21, stk. 5, § 30, stk. 2, § 34, stk. 2, § 35, stk. 3, og § 36, stk. 7, i taxiloven, lov nr. 1538 af 19. december 2017, som ændret ved lov nr. 433 af 16. marts 2021 og lov nr. 2395 af 14. december 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 2635 af 28. december 2021 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang:«
2. I § 3, nr. 1, ændres »underskrevet« til: »gennemgået«.
3. § 4 affattes således:
»§ 4. Færdselsstyrelsen indhenter straffeattest til offentlig brug til brug ved bedømmelsen af, om en virksomhed, der ansøger om tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport eller tilladelse til at drive kørselskontor, kan sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 3, stk. 2, nr. 6 og § 5, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen indhenter straffeattest til offentlig brug til brug ved bedømmelsen af, om den ansøgende ansvarlige leder ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, og om den ansøgende ansvarlige leder kan sandsynliggøre, at denne kan udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 3, stk. 3, nr. 4 og 5 og § 5, stk. 3, nr. 4 og 5.
Stk. 3. En ansøger, der har eller har haft bopæl i udlandet i en eller flere perioder forud for ansøgningen, skal selv tilvejebringe straffeattest fra tidligere opholdslande.
Stk. 4. En virksomhed, der ansøger om tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport eller tilladelse til at drive kørselskontor skal, på anmodning fra Færdselsstyrelsen, afgive enhver oplysning, der er nødvendig til bedømmelsen af, om ansøgeren kan sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 3, stk. 2, nr. 6 og § 5, stk. 2, nr. 6.
Stk. 5. En ansøgende ansvarlig leder skal, på anmodning fra Færdselsstyrelsen, afgive enhver oplysning, der er nødvendig til bedømmelsen af, om den ansøgende ansvarlige leder ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, og om den ansøgende ansvarlige leder kan sandsynliggøre, at denne kan udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 3, stk. 3, nr. 4 og 5 og § 5, stk. 3, nr. 4 og 5.«
4. Efter § 4 indsættes:
§ 4 a. Færdselsstyrelsen indhenter oplysninger fra skatteforvaltningen om forfalden gæld til det offentlige til brug ved bedømmelsen af, om den ansøgende virksomhed og den ansvarlige leder opfylder kravene i taxilovens § 3, stk. 2, nr. 4, § 3, stk. 3, nr. 3, § 5, stk. 2, nr. 4 og § 5, stk. 3, nr. 3, om ikke at have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.«
5. § 7, stk. 1, affattes således:
»Færdselsstyrelsen indhenter straffeattest til offentligt brug til brug ved bedømmelsen af, om den person, der ansøger om chaufførkort, ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af chaufførkortet, og om ansøgeren kan sandsynliggøre, at erhvervet kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 7, stk. 2, nr. 4 og 5.«
6. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En ansøger skal, på anmodning fra Færdselsstyrelsen, afgive enhver oplysning, der er nødvendig til bedømmelsen af, om ansøgeren ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af chaufførkortet, og om ansøgeren kan sandsynliggøre, at erhvervet kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 7, stk. 2, nr. 4 og 5.«
7. § 10 affattes således:
»§ 10. Et kørselskontor skal indsamle og opbevare detaljerede kørselsdata i overensstemmelse med taxilovens § 20, stk. 1 og 2, i mindst 5 kalenderår samt det indeværende år i overensstemmelse med specifikationer på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Kørselskontoret skal hvert kvartal indsende nøgletal for kørsel og indtjening til Færdselsstyrelsen. Indsendelsen skal ske i overensstemmelse med vejledning om kørselskontorers indsamlings- og indberetningspligt, der findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Kørselskontoret skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen indsende oplysninger omfattet af stk. 1 til brug for Færdselsstyrelsens tilsyn eller til statistiske formål. Indsendelsen skal ske i overensstemmelse med vejledningen som nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Kørselskontorets administrative system revideres en gang årligt af en statsautoriseret eller registreret revisor, som afgiver en erklæring om, hvorvidt kørselskontorets administrative system er i overensstemmelse med ISAE 3000 standard. Revisorerklæringen sendes til Færdselsstyrelsen senest den 30. september.
Stk. 5. Instruks om krav til systemrevision af kørselskontorers systemanvendelse findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside.«
8. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Kørselskontoret skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen og i forbindelse med et tilsyn indsende dokumentation for, at taxilovens kapitel 4 og 5 er opfyldt.«
9. § 24 affattes således:
»§ 24. Optagelse på et af Færdselsstyrelsen godkendt kvalifikationskursus, forudsætter, at ansøgeren opfylder følgende krav:
Ansøgeren kan dokumentere at beherske det danske sprog på niveau med de i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fastsatte mål, i overensstemmelse med bilag 4.
Ansøgeren er fyldt 21 år på tidspunktet for aflæggelse af de afsluttende prøver og har haft kørekort til kategori B i mindst 3 år. Heri indgår ikke perioder, hvor kørekortet måtte være frakendt.
Stk. 2. Ansøgeren skal forevise gyldigt, originalt kørekort til kategori B, og uddannelsesstedet skal opbevare kopi af kørekortet i mindst 2 år efter afslutningen af uddannelsen.
Stk. 3. Er ansøger undtaget krav om chaufførkort, jf. taxilovens § 7, stk. 5, kan der ses bort fra kravene i stk. 1, nr. 2. Ved optagelse på kurset skal ansøger overfor uddannelsesstedet kunne dokumentere sin optagelse på redder- eller ambulancebehandleruddannelsen.
Stk. 4. Dokumentationen som nævnt i stk. 1, nr. 1, skal opbevares af det godkendte uddannelsessted i mindst 2 år efter afslutningen af uddannelsen.
Stk. 5. Færdselsstyrelsen kan i helt særlige tilfælde meddele dispensation fra kravet om skriftlig dokumentation af ansøgers danskkundskaber i henhold til stk. 1, nr. 1, hvis ansøgeren
kan sandsynliggøre at opfylde kravet om at beherske det danske sprog og
ikke er i besiddelse af nogen form for relevant dokumentation for sine danskkundskaber som omfattet af bilag 4.
Stk. 6. Opfylder ansøgeren kravene i stk. 5, skal ansøgeren endeligt dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber ved aflæggelse af en prøve, der afholdes af Færdselsstyrelsen efter de retningslinjer, der findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 7. Færdselsstyrelsen oplyser uddannelsesstedet om, at ansøgeren har dokumenteret sine danskkundskaber efter stk. 5.«
10. Efter kapitel 6 indsættes:
§ 24 a. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med, at betingelserne for opretholdelse af chaufførkort, tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport og til at drive kørselskontor fortsat er til stede, jf. taxilovens § 11.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan anmode chaufførkortindehaveren, den ansvarlige leder og tilladelsesindehaveren om enhver oplysning, som er nødvendig for at vurdere, om kravene i taxilovens § 3, § 5, § 6, stk. 1, og § 7, fortsat er opfyldt.
Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan indhente enhver oplysning fra offentlige myndigheder, herunder politiet og Skattestyrelsen, som er nødvendig for at vurdere, om tilladelsesindehaveren fortsat kan sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 3, stk. 2, nr. 6, og § 5, stk. 2, nr. 6.
Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan indhente enhver oplysning fra offentlige myndigheder, herunder politiet og Skattestyrelsen, som er nødvendig for at vurdere, om den ansvarlige leder fortsat ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, og om den ansvarlige leder kan sandsynliggøre, at denne kan udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 3, stk. 3, nr. 4 og 5, og § 5, stk. 3, nr. 4 og 5.
Stk. 5. Færdselsstyrelsen kan indhente enhver oplysning fra offentlige myndigheder, herunder politiet, som er nødvendig for at vurdere, om chaufførkortindehaveren fortsat ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af chaufførkortet, og om chaufførkortindehaveren kan sandsynliggøre, at erhvervet kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 7, stk. 2, nr. 4 og 5.
Stk. 6. Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra skatteforvaltningen om forfalden gæld til det offentlige til brug ved bedømmelsen af, om tilladelsesindehaveren og den ansvarlige leder fortsat opfylder kravene i taxilovens § 3, stk. 2, nr. 4, § 3, stk. 3, nr. 3, § 5, stk. 2, nr. 4, og § 5, stk. 3, nr. 3, om ikke at have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.
§ 24 b. Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen og til brug for tilsyn indsende dokumentation for, at virksomheden overholder taxilovens § 10.«
11. I § 26, stk. 1, ændres »§ 10, stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2-4«.
12. I § 27, stk. 3, indsættes efter »ombyttes«: », jf. dog stk. 4.«
13. I § 27 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan i særlige tilfælde efter ansøgning fra en indehaver af en tilladelse efter § 1, stk. 1, i lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, tillade, at taxilovens § 10 om løn- og arbejdsvilkår først opfyldes senere end den 1. juli 2022, hvis tilladelsesindehaveren
kan dokumentere, at tilladelsesindehaveren vil blive ramt atypisk hårdt af at skulle opfylde taxilovens § 10 fra den 1. juli 2022 og
har indgivet ansøgningen til Færdselsstyrelsen senest den 30. april 2022.«
14. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
15. Bilag 4 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.
Færdselsstyrelsen, den 28. december 2021
Stefan Søsted
/ Lisa Sode
Bilag 1
»Bilag 1
Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til ansøgere om chaufførkort
Kravene i ”Gruppe 1” gælder for ansøgere, der er indehaver af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B udstedt før den 1. juli 1996.
Kravene i ”Gruppe 2” gælder for alle andre ansøgere.
A. Synet
Gruppe 1
a) Ansøgeren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen.
b) Ansøgerens synsfelt skal i det horisontale plan være mindst 120°, og synsvinklen skal være mindst 50° til venstre og højre og 20° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 20° fra det centrale synsfelt.
c) Ved fremadskridende øjensygdom kan chaufførkort kun udstedes eller fornyes efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.
d) Ved monokulært syn (blindhed på det ene øje, dobbeltsyn mv.) skal synsstyrken på det seende øje være mindst 0,5 eventuelt med korrigerende linser. Egen læge eller speciallæge i øjensygdomme skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at den pågældende har vænnet sig hertil, samt at synsfeltet på det (bedst) seende øje opfylder kravene i litra b.
e) Et nyligt konstateret tilfælde af dobbeltsyn eller tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en individuelt fastsat periode, hvor kørsel ikke er tilladt. Kørsel kan genoptages på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme.
f) I ganske særlige tilfælde kan chaufførkort udstedes og fornyes, selvom ansøger ikke lever op til kravene for synsfelt og synsstyrke, hvis der foreligger en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme, som har konstateret, at der ikke er andre nedsættelser af synsfunktionen som eksempelvis blænding, kontrastfølsomhed og synsevne i tusmørke.
Gruppe 2
a) Ansøgeren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste øje. Optisk korrektion med briller må ikke overstige plus otte dioptrier. Korrektionen skal kunne tåles godt.
b) Ansøgerens synsfelt skal i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160°, og synsvinklen skal være mindst 70° til venstre og højre og 30° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 30° fra det centrale synsfelt.
c) Ved fremadskridende øjensygdom kan chaufførkort kun udstedes eller fornyes efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.
d) Ansøgeren må ikke lide af nedsat kontrastfølsomhed eller af dobbeltsyn.
e) Et alvorligt tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en individuelt fastsat periode, hvor kørsel ikke er tilladt. Kørsel kan genoptages på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme.
B. Hørelsen
C. Førlighed
Gruppe 1
Ved fysisk handicap kan chaufførkort udstedes eller fornyes, eventuelt med særlige vilkår, efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale. Udtalelsen skal være baseret på en lægelig vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet. Udtalelsen skal, når det er relevant, suppleres med en angivelse af forslag til, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og/eller om der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det vurderes, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde.
Ved fremadskridende sygdomstilstand kan chaufførkort udstedes eller fornyes efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning med henblik på at vurdere, om ansøgeren stadig uden risiko kan føre bil, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport.
Chaufførkort kan udstedes eller fornyes uden vilkår om særlig tidsbegrænsning, når handicappet er stabiliseret.
Gruppe 2
D. Hjerte- og karsygdomme
Gruppe 1
a) hjerterytmeforstyrrelser, herunder bradyarytmier (syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser) og takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) som har medført en eller flere synkoper.
b) hjerterytmeforstyrrelser i form af takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) med strukturel hjertesygdom og vedvarende ventrikulær takykardi (VT).
c) symptomer på angina pectoris.
d) defibrillatorimplantation eller udskiftning eller tilsigtede eller ikke-tilsigtede stød fra defibrillator.
e) synkope (pludseligt tab af bevidsthed, kendetegnet ved hurtig indtræden og kort varighed samt spontan bedring), uden tegn på underliggende hjertesygdom.
f) akut koronar-syndrom (ustabil angina pectoris og blodprop ved hjertet).
g) stabil angina, hvis der ikke er symptomer ved let motion.
h) perkutan koronar intervention (PCI, indgreb på hjertets kranspulsårer).
i) koronar bypass (CABG, operation på hjertets kranspulsårer).
j) slagtilfælde/transitorisk iskæmisk anfald (TIA).
k) hjertesvigt, med et funktionsniveau svarende til New York Heart Associations (NYHA) funktionsklasse I, II og III.
l) hjertetransplantation.
m) implanterbar hjerte pumpe eller venstre ventrikel hjælpeenhed.
n) hjerteklapoperation.
o) udtalt blodtryksforhøjelse (hypertension), dvs. forhøjelse af det systoliske blodtryk til ≥ 180 mmHg eller det diastoliske blodtryk til ≥ 110 mmHg samtidig med, at der er truende eller fremadskridende følgesygdomme som følge af blodtryksforhøjelsen.
p) medfødt hjertesygdom.
q) hypertrofisk kardiomyopati, hvis tilstanden ikke har medført synkope (besvimelsestilfælde).
r) særlige hjerterytmeforsyrrelser: Langt QT-syndrom med synkope (besvimelsetilfælde), torsades de pointes eller forlænget QT-interval (QTc på > 500 ms).
a) perifer vaskulær sygdom — herunder thorakale og abdominale aortaaneurismer, når aortas maksimale diameter er af en sådan størrelse, at der er alvorlig risiko for pludselig ruptur og således en pludselig invaliderende hændelse.
b) Hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse IV.
c) Hjerteklapsygdom med aortainsufficiens, aortastenose, mitralinsufficiens eller mitralstenose, hvis funktionsdygtigheden svarer til NYHA klasse IV, eller hvis der har været episoder med synkope (besvimelse).
d) brugadassyndrom med synkope (besvimelse) eller afværget pludselig hjertedød.
Gruppe 2
a) hjerterytmeforstyrrelser, herunder bradyarytmier (syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser) og takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) som har medført en eller flere synkoper.
b) hjerterytmeforstyrrelser, som medfører langsom hjerterytme (bradyarytmier), syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser med andengrads atrioventrikulær blok (AV) (Mobitz type II AV blok), tredje grads AV-blok eller vekslende grenblok.
c) hjerterytmeforstyrrelser i form af takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) med strukturel hjertesygdom og vedvarende ventrikulær takykardi (VT).
d) hjerterytmeforstyrrelser, som medfører hurtig hjerterytme (supraventrikulære eller ventrikulære takyarytmier) med polymorf ikke-vedvarende ventrikulær takykardi (VT), vedvarende ventrikulær takykardi eller med indikation for defibrillator.
e) symptomer på angina pectoris.
f) permanent pacemakerimplantation eller udskiftning.
g) synkope (pludseligt tab af bevidsthed, kendetegnet ved hurtig indtræden og kort varighed samt spontan bedring), uden tegn på underliggende hjertesygdom.
h) akut koronar-syndrom (ustabil angina pectoris og blodprop ved hjertet).
i) stabil angina, hvis der ikke er symptomer ved let motion.
j) perkutan koronar intervention (PCI, indgreb på hjertets kranspulsårer).
k) koronar bypass (CABG, operation på hjertets kranspulsårer).
l) slagtilfælde/transitorisk iskæmisk anfald (TIA).
m) ved betydende carotisstenose.
n) den maksimale diameter på aorta overstiger 5,5 cm.
o) hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse I eller II, forudsat at den venstre ventrikels ejektionsfraktion er mindst 35 pct.
p) hjertetransplantation.
q) hjerteklapoperation.
r) udtalt blodtryksforhøjelse (hypertension), dvs. forhøjelse af det systoliske blodtryk til ≥ 180 mmHg eller det diastoliske blodtryk til ≥ 110 mmHg samtidig med, at der er truende eller fremadskridende følgesygdomme som følge af blodtryksforhøjelsen.
s) grad 3 hypertension (det diastoliske blodtryk er ≥ 110 mmHg og/eller det systoliske blodtryk er ≥ 180 mmHg).
t) medfødt hjertesygdom.
a) defibrillatorimplantation (ICD-enheder).
b) perifer vaskulær sygdom — herunder thorakale og abdominale aortaaneurismer, når aortas maksimale diameter er af en sådan størrelse, at der er alvorlig risiko for pludselig ruptur og således en pludselig invaliderende hændelse.
c) hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse III og IV.
d) implanterbar hjerte pumpe eller venstre ventrikel hjælpeenhed.
e) hjerteklapsygdom i NYHA klasse III eller IV eller med ejektionsfraktion (EF) på mindre end 35 pct., mitralstenose og alvorlig pulmonal hypertension eller med alvorlige ekkokardiografiske tegn på aortastenose eller aortastenose, der medfører synkope. Reglen gælder ikke ved fuldstændig asymptomatisk alvorlig aortastenose, hvis kravene om arbejdstest i Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer” er opfyldt.
f) strukturelle og elektriske kardiomyopatier — hypertrofisk kardiomyopati med tidligere synkoper, eller hvor to eller flere af følgende tilstande er til stede: Fortykkelse af venstre ventrikels væg på > 3 cm, ikke-vedvarende ventrikulær takykardi, tilfælde af pludselig død i familien (førstegradsslægtning), ingen forøgelse af blodtrykket ved aktivitet.
g) langt QT-syndrom med synkope (besvimelse), torsades de pointes og forlænget QT-interval (QTc på > 500 ms).
h) brugadassyndrom med synkope (besvimelse) eller afværget pludselig hjertedød.
Andre hjertemuskelsygdomme
E. Diabetes
Gruppe 1
Chaufførkort kan kun udstedes eller fornyes for ansøgere med diabetes på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes.
Chaufførkort udstedes eller fornyes for ansøgere med diabetes, som behandles med medicin, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst fem år. En ansøger, som behandles med medicin, der medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi, skal godtgøre, at den pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde. Chaufførkort kan hverken udstedes eller fornyes for førere med utilstrækkelig erkendelse af tilstanden.
Chaufførkort kan kun udstedes eller fornyes for ansøgere, der lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi, på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. For ansøgere med alvorlig recidiverende hypoglykæmi i vågen tilstand kan chaufførkort først udstedes eller fornyes tre måneder efter sidste tilfælde.
I særlige tilfælde kan chaufførkort udstedes eller fornyes , hvis det er behørigt begrundet af en lægelig vurdering og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning med henblik på løbende at sikre, at personen er i stand til sikker kørsel under hensyntagen til virkningerne af den medicinske tilstand.
Gruppe 2
Chaufførkort kan udstedes eller fornyes for ansøgere med diabetes, som ikke behandles med medicin, der medfører risiko for hypoglykæmi, efter reglerne for gruppe 1, jf. pkt. 2-5.
Chaufførkort kan udstedes eller fornyes for ansøgere med diabetes, som behandles med medicin, som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), på baggrund af en udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes eller egen læge, hvis det er denne, som behandler og kontrollerer ansøgerens eller førerens diabetessygdom.
Ved udstedelse eller fornyelse af chaufførkort efter pkt. 7 skal der fastsættes vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på op til tre år og under følgende betingelser:
a) Der har ikke været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder.
b) Ansøgeren kan erkende og reagere på advarselssymptomer på tilstedeværelsen af hypoglykæmi,
c) Ansøgeren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst to gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre.
d) Ansøgeren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi.
e) Der er ikke andre komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati eller kognitiv svækkelse) i forbindelse med diabetessygdommen, som kan medføre betydelig risiko for færdselssikkerheden.
F. Neurologiske sygdomme (obstruktivt søvnapnøsyndrom, epilepsi mv.)
Obstruktivt søvnapnøsyndrom
Moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom kan forårsage udtalt dagtræthed. Moderat obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til et antal af apnøer og hypopnøer pr. time (AHI) mellem 15 og 29, mens svært obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til en AHI på 30 eller mere.
Ansøgere, der lider af udtalt dagtræthed, som formodes at skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i relevant speciale, inden chaufførkort kan udstedes eller fornyes. De kan rådes til at undlade kørsel, indtil diagnosen er blevet bekræftet, hvis det vurderes, at dagtrætheden har indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde.
Chaufførkort kan udstedes eller fornyes for ansøgere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, hvis de med en lægeerklæring kan dokumentere, at de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger en passende behandling og vurderes at kunne køre sikkert.
Gruppe 1
Chaufførkort udstedes eller fornyes for ansøgere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år.
Ansøgere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 3 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert.
Gruppe 2
Chaufførkort udstedes eller fornyes for ansøgere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 1 år.
Ansøgere, der lider af udtalt dagtræthed, der skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 1 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert.
Epilepsi
Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens ansøgeren udfører erhvervsmæssig persontransport i bil.
Epilepsi defineres som en tilstand, hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald inden for et tidsrum på under 5 år. Et provokeret epileptisk anfald defineres som et anfald, der åbenlyst skyldes en kendt årsag, som kan undgås.
Gruppe 1
For ansøgere med epilepsi kan chaufførkort kun udstedes eller fornyes efter 1 år uden yderligere anfald. Dette gælder tilsvarende efter et operativt indgreb til behandling af epilepsi.
For ansøgere med epilepsi kan chaufførkort kun udstedes eller fornyes med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, indtil ansøgeren eller føreren har været anfaldsfri i mindst fem år.
For ansøgere med epilepsi, der kun har haft anfald i sovende tilstand, kan chaufførkort dog udstedes eller fornyes, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 1 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi.
For ansøgere med epilepsi, der kun har haft anfald, som beviseligt hverken har påvirket bevidstheden eller medført nedsat funktionel evne, kan chaufførkort endvidere udstedes eller fornyes, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 1 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi.
For ansøgere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan chaufførkort kun udstedes eller fornyes på grundlag af en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi.
For ansøgere, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan chaufførkort kun udstedes eller fornyes efter en anfaldsfri periode på mindst seks måneder og på grundlag af en lægelig vurdering. Chaufførkort kan dog udstedes eller fornyes på et tidligere tidspunkt, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor.
Ved lægeordineret nedtrapning eller efter lægeordineret ophør af anfaldsforebyggende behandling, kan lægen råde til ikke at køre fra det tidspunkt, hvor den lægeordinerede nedtrapning begynder, og herefter i seks måneder fra det tidspunkt, hvor den anfaldsforebyggende behandling er afsluttet. Chaufførkort kan kun udstedes eller fornyes efter udløbet af den kørselsfri periode, jf. 1. pkt. For ansøgere, der har haft et epileptisk anfald som følge af en lægeordineret medicinændring, lægeordineret nedtrapning eller ophør af anfaldsforebyggende behandling, kan chaufførkort kun udstedes eller fornyes efter en periode på 3 måneder efter, at den tidligere effektive anfaldsforebyggende behandling et genoptaget.
Har en ansøger haft tab af bevidsthed i andre tilfælde end de i pkt. 11-14 nævnte, kan chaufførkort udstedes eller fornyes på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale om risikoen for gentagelse under kørsel.
Gruppe 2
Chaufførkort kan kun udstedes eller fornyes for ansøgere med epilepsi efter en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling. Ansøgeren skal dokumentere, at der har været regelmæssig kontrol hos egen læge eller speciallæge i neurologi. En neurologisk speciallægeundersøgelse må ikke have afsløret nogen form for cerebral patologi, og et elektroencefalografi (EEG) må ikke have vist nogen epileptiform aktivitet. Chaufførkort kan dog udstedes eller fornyes, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor.
For ansøgere, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan chaufførkort udstedes eller fornyes efter en anfaldsfri periode på 5 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling og efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi. Chaufførkort kan dog udstedes eller fornyes på et tidligere tidspunkt, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor.
For ansøgere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, der sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan chaufførkort kun udstedes eller fornyes efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Der skal foreligge et EEG og en neurologisk speciallægeundersøgelse.
For ansøgere, der har haft andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser, herunder tab af bevidsthed, kan chaufførkort udstedes eller fornyes på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale. Risikoen for gentagelse bør vurderes at være højst 2 % om året.
For ansøgere med forstyrrelser, der medfører øget risiko for anfald (f.eks. arteriovenøs misdannelse, intracerebral blødning, strukturel intracerebral læsion, eller andre strukturelle forhold) kan chaufførkort, uanset anfaldsforekomst, kun udstedes eller fornyes efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Risikoen for anfald bør vurderes at være højst 2 % om året.
G. Psykiske sygdomme eller svækkelser
Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord-genkaldelse) skal udføres ved fornyelse af chaufførkort fra indehaverens fyldte 70. år for chaufførkort til gruppe 2. Undersøgelsen skal i øvrigt udføres, hvor der er begrundet mistanke om svækket kognitivt funktionsniveau.
Ved kognitiv svækkelse kan udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi indeholde en anbefaling om afholdelse af en vejledende helbredsmæssig køretest.
Gruppe 1
a) der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb,
b) der er alvorligt mentalt retarderede, eller
c) der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden.
Gruppe 2
H. Alkohol, narkotika og lægemidler
Alkohol
Gruppe 1
Chaufførkort kan hverken udstedes eller fornyes for ansøgere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde kørsel i bil, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, og indtagelse af alkohol adskilt.
For ansøgere, der har været kroniske alkoholikere (alkoholafhængighedssyndrom), kan chaufførkort kun udstedes eller fornyes efter en periode, hvori den pågældende beviseligt har været afholdende, og efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.
Gruppe 2
Narkotika og lægemidler
Misbrug:
Chaufførkort kan hverken udstedes eller fornyes for ansøgere, som er afhængige af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer.
For ansøgere, der har været kronisk afhængige af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre bil, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, kan chaufførkort kun udstedes eller fornyes efter en periode, hvori den pågældende beviseligt har været afholdende, og efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.
Regelmæssig indtagelse:
Gruppe 1
Gruppe 2
I. Nyresygdomme
Gruppe 1
Gruppe 2
J. Andet (organtransplantation mv.)
Organtransplantation
Gruppe 1
Gruppe 2
Bilag 2
»Bilag 4
Dokumentation for beherskelse af dansk for at blive optaget på et af Færdselsstyrelsen godkendt kursus for chauffører
Optagelse af en ansøger på et kvalifikationskursus som nævnt i § 20 forudsætter, at ansøgeren over for uddannelsesstedet kan dokumentere, at § 24, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Kravet anses for opfyldt, såfremt ansøgeren kan fremlægge en af følgende:
– Prøvebevis for bestået Prøve i Dansk 2.
– Bevis for at have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk.
– Bevis for at have bestået anden højere uddannelse på dansk end folkeskolen,
– Bevis for at have bestået andre prøver m.v. nævnt i Cirkulæreskrivelse om naturalisation, bilag 3b.
– Andre former for bevis eller dokumentation på beherskelse af det danske sprog, for eksempel via et andet testresultat, som efter en konkret vurdering dokumenterer, at ansøgeren kan dansk på det niveau eller over det niveau, der kræves for at kunne bestå Prøve i Dansk 2.«
