I bekendtgørelse nr. 951 af 19. august 2015 om supplerende bestemmelser for 20-årige tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 74 af 19. januar 2017 og bekendtgørelse nr. 946 af 5. juli 2017, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 2, stk. 2, i lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 4. januar 2017, og § 3, stk. 2, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 4. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:«
2. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen« til: »Landbrugsstyrelsen«.
3. Efter kapitel 2 indsættes:
§ 3 a. Suspension af tilskud, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. 640/2014, anvendes for 20-årige tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften med mulighed for tilførsel af gødning og for 20-årige tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer med afgræsning, rydning eller høslæt og med mulighed for tilførsel af gødning, og hvor tilsagn er meddelt i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002, bekendtgørelse nr. 221 af 28. marts 2001, bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 eller bekendtgørelse nr. 198 af 27. marts 1998. Suspension af tilskud anvendes i tilfælde, hvor der fastslås manglende opfyldelse af
betingelsen i § 27, nr. 2, jf. § 41, § 50, § 53, stk. 1 og 2, og § 54, i bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002,
betingelsen i § 27, nr. 2, jf. § 41, § 50, § 53, stk. 1 og 2, og § 54, i bekendtgørelse nr. 221 af 28. marts 2001,
betingelsen i § 17, nr. 2, jf. § 31, § 40, § 43, stk. 1 og 2, og § 44, i bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 eller
betingelsen i § 17, nr. 2, jf. § 31, § 40, § 43, stk. 1 og 2, og § 44, i bekendtgørelse nr. 198 af 27. marts 1998.
Stk. 2. Landbrugsstyrelsen sender i tilfælde af manglende opfyldelse af betingelsen, jf. stk. 1, nr. 1-4, et brev til tilsagnshaver om afhjælpning af situationen med en frist hertil på 14 dage.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.
Landbrugsstyrelsen, den 26. november 2018
Jette Petersen
/ Steen Bonde