I bekendtgørelse nr. 821 af 1. august 2012 om Sundhedsstyrelsens opgaver i forbindelse med forskellige ansøgningsprocedurer, samarbejdsprocedurerne om lægemiddelovervågning og procedurerne for voldgiftssager foretages følgende ændringer:
1. I bekendtgørelsens titel ændres »Sundhedsstyrelsens« til: »Lægemiddelstyrelsens«.
2. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 9, stk. 3, § 17, stk. 4, § 34, nr. 5 og 6, og § 56, stk. 1, 2. pkt., i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, fastsættes:«
3. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Sundhedsstyrelsen« til: »Lægemiddelstyrelsen«.
4. I fodnoten til bekendtgørelsens titel udgår:
», samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler, EF-Tidende 2001, nr. L 311, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 188, s. 14«.
5. I § 1 udgår:
», og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fælleskodeks for veterinærlægemidler, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009«.
6. § 3 affattes således:
»§ 3 Lægemiddelstyrelsen er kompetent myndighed vedrørende veterinærforordningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen er ikke kompetent myndighed vedrørende veterinærforordningens artikel 57, 106-109, 112-115, 118 og 158.
Stk. 3. For så vidt angår veterinærforordningens artikel 1-4, 105, 110, 116, 123-124, 129, 135, 137, 147-148, 149-150, 153, 160 og bilag IV, er kompetencen delt mellem Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. januar 2022.
Sundhedsministeriet, den 25. januar 2022
Magnus Heunicke
/ Julie Rendtorff