I bekendtgørelse nr. 2236 af 29. december 2020 om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår »i løbende sager om sygedagpenge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge,«.
2. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »selvstændigt erhvervsdrivende, modtager førtidspension« til: »selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension«, og »eller modtager sygedagpenge og er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge« udgår.
3. I § 1, stk. 4, sidste pkt., udgår »sygedagpenge visiteret til kategori 3 og«.
4. I § 2, stk. 1 og 2, udgår »i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge«.
5. I § 4, stk. 1, nr. 1, udgår »og i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge«.
6. I § 4, stk. 1, nr. 3, udgår »samt vurdering i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge«.
7. I § 5, stk. 1, 1. pkt., og i § 16, stk. 1, udgår »og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge«.
8. § 11, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter til nr. 3 og 4.
9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »samt i løbende sager om sygedagpenge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge«.
10. I § 22, 1. pkt., ændres »i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension« til: »i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension«, og »og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og« udgår.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
/ Thomas Dahl Werlauff