I bekendtgørelse nr. 285 af 1. marts 2022 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, som ændret ved bekendtgørelse nr. 129 af 30. januar 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Naturalydelser, der anses for støtteberettigede efter stk. 2, nr. 1, omfatter alene tilfælde, hvor SMV-ejere eller iværksættere ikke udtager eller udbetaler løn til sig selv fra egen virksomhed, samt underhold.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 33, stk. 1, affattes således:
»For projekter, hvori der ikke indgår statsstøtte, skal alle rapporter og alt regnskabsmateriale m.v. opbevares i seks år efter den dato, hvor der er foretaget slutafregning over for tilsagnsmodtager på baggrund af det endelige projektregnskab.«
3. Efter kapitel 8 indsættes:
§ 35 a. Tilskud kan bortfalde helt eller delvis, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvis, eventuelt med tillæg af renter, hvis det konstateres, at
projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og betingelser, herunder at projektet ikke når de forudsatte resultater,
de gældende regler ikke overholdes, herunder betingelserne i denne lov og administrative bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne lov eller de gældende forordninger og programmer på området, eller
forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændrede, herunder at tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, tages under rekonstruktionsbehandling eller der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager.
§ 35 b. Erhvervsstyrelsen kan kræve tilbagebetaling fra tilsagnsmodtager indtil seks år efter den dato, hvor der er foretaget slutafregning over for tilsagnsmodtager på baggrund af det endelige projektregnskab. Ved slutafregning forstås den endelige udbetaling til tilsagnsmodtager i henhold til udbetalingsbrevet.
Stk. 2. Fristen i stk. 1 kan afbrydes ved enhver handling fra Erhvervsstyrelsens side, som tilsagnsmodtager gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning, herunder udenretligt påkrav om tilbagebetaling.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juni 2023.
/ Pernille von Lillienskjold