I bekendtgørelse nr. 1618 af 15. december 2016 om statstilskud til elintensive virksomheder, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 3, stk. 3 og 4, § 4, stk. 2, § 5, § 6, stk. 4, § 9, stk. 2 og § 11, i lov om statstilskud til elintensive virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 26. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:«
2. § 23, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Når Energistyrelsen har modtaget en hensigtserklæring fra en virksomhed, som ønsker at indgå aftale, jf. § 1, stk. 2, træffer Energistyrelsen afgørelse om, hvorvidt virksomheden er tilskudsberettiget. Såfremt virksomheden er tilskudsberettiget, og der dermed opnås et betinget tilsagn, iværksætter Energistyrelsen udbetalingen af det betingede tilskud.«
3. I § 27, stk. 1, 1. pkt., § 30, stk. 3 og 4, § 31, stk. 1 og 2, ændres »Energinet.dk« til: »Energistyrelsen«.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Energistyrelsen, den 18. december 2017
Stig Uffe Pedersen
/ Henrik Andersen