I bekendtgørelse nr. 1496 af 13. december 2019 om statsgaranti, garantiprovision og aflønningsprovision i forbindelse med finansiering af almene boliger, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 102, stk. 1, § 143, stk. 3, § 177, stk. 2, og § 179, stk. 13, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 876 af 9. juni 2020 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på boligområdet:«
2. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For hjemfaldslån, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og nr. 6, beregnes og opkræves garantiprovisionen dog som 0,12 pct. p.a. af lånets kontantrestgæld i stedet for bidragshovedstolen. Garantiprovisionen beregnes dermed af den samme restgæld, som realkreditinstituttet beregner bidrag på grundlag af.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For hjemfaldslån, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og nr. 6, beregnes og opkræves aflønningsprovision dog som 0,03 pct. p.a. af lånets kontantrestgæld i stedet for bidragshovedstolen. Garantiprovisionen beregnes dermed af den samme restgæld, som realkreditinstituttet beregner bidrag på grundlag af.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 18. november 2020
Carsten Falk Hansen
/ Annette Klint Kofod