I bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar 2013 om skibspassagerers rettigheder foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til bekendtgørelsens titel indsættes:
»1) Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser vedrørende anvendelsen her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 1-16.«
2. § 5 affattes således:
»§ 5. Den, herunder transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere, der overtræder forordningen, straffes med bøde.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan påbyde at den, herunder transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere, der overtræder forordningen, bringer forholdet i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. januar 2015.
Søfartsstyrelsen, den 7. januar 2015
Henriette Bytoft Flügge
/ Krista Risgaard