I bekendtgørelse nr. 427 af 5. april 2022 om ret til barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022, som ændret ved bekendtgørelse nr. 181 af 24. februar 2023 og bekendtgørelse nr. 1239 af 17. oktober 2023, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 14 a, stk. 8, § 21, stk. 4 og 5, § 21 a, stk. 3, § 21 b, stk. 4, § 21 c, stk. 5, § 22, stk. 3, § 24, § 25 b, stk. 8, § 25 d, stk. 6, § 26, stk. 6, § 30, stk. 1 og 8, § 31, stk. 2, § 33, stk. 3, § 37, stk. 3, § 39, stk. 4, og § 40, stk. 7, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 27. februar 2024, som ændret ved lov nr. 321 af 2. april 2024, fastsættes efter bemyndigelse:«
2. § 2 affattes således:
»§ 2. Til lønmodtagere ydes nedsatte ugentlige barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark ved graviditet under delvis fravær fra arbejdet før 4-ugers perioden før forventet fødsel,
når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvist på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fosteret,
når to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet, eller
når fraværet skyldes, at arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret.
Stk. 2. Lønmodtagere, der arbejder på nedsat tid i de sidste 4 uger før forventet fødsel, er berettiget til barselsdagpenge for det antal timer, det ugentlige fravær omfatter.
Stk. 3. Nedsatte barselsdagpenge efter stk. 1-2 kan udbetales, når fraværet fra arbejdet udgør mindst 4 timer pr. uge.
Stk. 4. Lønmodtagere, der under fravær efter barselsloven påbegynder arbejde på nedsat tid, er berettiget til barselsdagpenge for det antal timer, det ugentlige fravær omfatter, jf. dog barselslovens § 12, stk. 5.
Stk. 5. Lønmodtagere, der efter aftale med en arbejdsgiver påbegynder arbejde på nedsat tid, og som aftaler forlængelse af fraværsperioden efter barselslovens § 12, stk. 2, § 14 a, stk. 5, § 23 b, stk. 4, og § 23 c, stk. 3, kan få udbetalt barselsdagpenge for fravær på ned til 1 time inden for en uge.
Stk. 6. Det ugentlige fravær efter stk. 1, 2 og 4 opgøres som det maksimale ugentlige timetal, som lønmodtageren har ret til barselsdagpenge for efter barselslovens § 33, med fradrag for det antal timer i ugen, hvori lønmodtageren har været i beskæftigelse.
Stk. 7. Modtagelse af rådighedsvederlag, personligt tillæg m.m. for hverv i hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn, kystredningsberedskabet, digeberedskabet og lignende, sidestilles ikke med genoptagelse af arbejdet.
Stk. 8. Modtagelse af vederlag for hverv som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd efter kommunestyrelsesloven og regionsloven, sidestilles ikke med genoptagelse af arbejdet.«
3. § 4 affattes således:
»§ 4. En selvstændig erhvervsdrivende, der under fravær efter barselsloven genoptager arbejdet med op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, kan få udbetalt nedsatte ugentlige barselsdagpenge efter stk. 2 og 3, jf. dog barselslovens § 12, stk. 5.
Stk. 2. Til en selvstændig erhvervsdrivende, der i en uge genoptager arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til tre fjerdedele af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.
Stk. 3. Til en selvstændig erhvervsdrivende, der i en uge genoptager arbejdet med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.«
4. § 6 affattes således:
»§ 6. Barselsdagpenge for en periode, der er forlænget ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter barselslovens § 7, eller § 8, stk. 6, kan udbetales som barselsdagpenge under en forlænget periode, hvor arbejdet fortsat er genoptaget delvist.
Stk. 2. Hvis arbejdet er genoptaget på fuld tid i en uge, hvor der er ret til fravær efter barselslovens § 7 eller § 8, stk. 6, bortfalder retten til barselsdagpenge for denne uge, jf. dog barselslovens § 7 a, stk. 1. Det samme gælder, hvis arbejdet er genoptaget på fuld tid i en uge under den forlængede orlovsperiode.
Stk. 3. Barselsdagpenge for en periode, der er forlænget ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter barselslovens § 9, § 14 a, stk. 1 og 3, overdraget fravær efter barselslovens § 7 a, stk. 2, § 14 a, stk. 2, § 23 b, stk. 2 og 3, og § 23 c, stk. 1, kan udbetales som barselsdagpenge under en forlænget periode, hvor arbejdet er genoptaget delvis, eller udbetales som barselsdagpenge under senere eller udskudt fravær, jf. § 7.
Stk. 4. Den forlængede eller udskudte barselsdagpengeperiode, jf. stk. 1 og 3, kan for lønmodtagere holdes på samme måde som fravær opgjort efter § 1, stk. 1 og 2, og for selvstændige erhvervsdrivende på samme måde som fravær opgjort efter § 3, stk. 1 og 2.«
5. § 7 affattes således:
»§ 7. Barselsdagpenge under fravær efter barselslovens § 9 kan udbetales under udskudt fravær, når der er gået mere end 1 år efter fødslen eller modtagelsen af barnet, hvis barselsdagpengeretten efter barselslovens §§ 21, 21 b, 21 c, og § 23 b, stk. 3, ikke er opbrugt, og barnet ikke er fyldt 9 år, jf. dog barselslovens § 21, stk. 3.
Stk. 2. Barselsdagpenge under fravær overdraget efter barselslovens § 7 a, stk. 2, og § 23 b, stk. 2, kan udbetales under udskudt fravær, når der er gået mere end 1 år efter fødslen eller modtagelsen af barnet, hvis barselsdagpengeretten efter barselslovens § 20 ikke er opbrugt, og barnet ikke er fyldt 9 år.
Stk. 3. Barselsdagpenge under fravær efter § 14 a, stk. 1 og 3, overdraget fravær efter § 14 a, stk. 2, og § 23 c, stk. 1, kan udbetales under senere fravær, hvis barselsdagpengeretten efter barselslovens § 20 eller § 23 c, stk. 1, ikke er opbrugt, og barnet ikke er fyldt 1 år.
Stk. 4. Beregningen af barselsdagpenge i forbindelse med udskudt fravær sker på grundlag af indtægt og ugentligt timetal på det tidspunkt, hvor det udskudte fravær afholdes.
Stk. 5. Barselsdagpenge under udskudt fravær kan for lønmodtagere udbetales for fravær på ned til 1 time inden for en uge.«
6. Efter § 13 indsættes før kapitel 5 som nyt kapitel:
Barselsdagpenge til forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel
§ 13 a. Udbetaling Danmark tildeler barselsdagpenge til forældre omfattet af barselslovens § 14 a, stk. 1, på baggrund af oplysningerne i CPR-registeret. Hvis Udbetaling Danmark ikke kan indhente oplysninger i CPR-registeret om, at der er født to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, eller er adopteret mindst to børn født ved samme fødsel, som er under 1 år ved modtagelsen, kan Udbetaling Danmark anmode forældrene om at indsende dokumentation for børnenes fødsel.
Tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge til sociale forældre eller nærtstående familiemedlemmer
§ 13 b. En forælder, der er omfattet af barselslovens § 14 a, stk. 1, og § 21 c, og som ønsker tildeling af op til 13 ugers fravær med barselsdagpenge til en social forælder eller et nærtstående familiemedlem efter barselslovens § 14 a, stk. 3, jf. § 20, skal søge herom i den digitale selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Hvis forælderen er undtaget fra digital selvbetjening efter § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., skal forælderen søge om tildeling af fravær med barselsdagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 til en social forælder skal forælderen konkret oplyse navn og cpr. nummer på den sociale forælder samt hvilken relation, den pågældende har til forælderen. Forælderen skal desuden på tro og love oplyse, at den sociale forælder på tidspunktet for påbegyndelsen af det tildelte fravær opfylder betingelserne i barselslovens § 23 a, stk. 3, for at være social forælder. Ved ansøgning efter stk. 1 til et nærtstående familiemedlem skal forælderen konkret oplyse navn og cpr. nummer på det nærtstående familiemedlem samt hvilken relation, den pågældende har til forælderen.
Stk. 3. Der kan tidligst søges om tildeling af ekstra ugers fravær med barselsdagpenge efter stk. 1, når børnene er født eller modtaget.«
7. § 14 a affattes således:
»§ 14 a. En forælder, der ønsker at overdrage fravær med ret til barselsdagpenge til en social forælder efter barselslovens § 14 a, stk. 2, jf. § 20, og § 23 b, stk. 1-3, eller til et nærtstående familiemedlem efter barselslovens § 23 c, stk. 1, skal søge herom i den digitale selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Hvis forælderen er undtaget fra digital selvbetjening efter § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., skal forælderen søge om overdragelse af uger med barselsdagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 til en social forælder skal forælderen konkret oplyse navn og cpr. nummer på den sociale forælder samt hvilken relation, den pågældende har til forælderen. Forælderen skal desuden på tro og love oplyse, at den sociale forælder på tidspunktet for påbegyndelsen af det tildelte fravær opfylder betingelserne i barselslovens § 23 a, stk. 3, for at være social forælder. Ved ansøgning efter stk. 1 til et nærtstående familiemedlem skal forælderen konkret oplyse navn og cpr. nummer på det nærtstående familiemedlem samt hvilken relation, den pågældende har til forælderen.
Stk. 3. Der kan tidligst søges om overdragelse af fravær med barselsdagpenge efter stk. 1, når barnet er født eller modtaget.
Stk. 4. Forælderen skal på tro og love oplyse, hvilken beskæftigelsesmæssige status pågældende har på det tidspunkt, hvor der søges om overdragelse af fravær med barselsdagpenge efter barselslovens § 23 b, stk. 1-3, eller § 23 c, stk. 1.
Stk. 5. Ved ansøgning om overdragelse af fravær med barselsdagpenge til en social forælder kan Udbetaling Danmark kræve dokumentation for, at den kendte donor har en relation til barnet jf. barselslovens § 23 a, stk. 3, nr. 2 og nr. 3, f.eks. i form af den erklæring om aftalen om det retlige forældreskab, som parterne har indsendt til Familieretshuset.
Stk. 6. En social forælder eller et nærtstående familiemedlem, der har fået overdraget fravær med barselsdagpenge fra en forælder efter stk. 1, kan overdrage barselsdagpengene tilbage til den forælder, som barselsdagpengene er overdraget fra.«
8. Kapitel 5 a ophæves.
9. § 17 affattes således:
»§ 17. Hvis kun den ene af barnets forældre er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og forældrene bor sammen på fødselstidspunktet eller på tidspunktet for modtagelsen af barnet ved adoption, kan Udbetaling Danmark efter ansøgning tildele ekstra 13 uger med barselsdagpenge ved fravær efter barselslovens §§ 9 eller 10 inden for 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse til den forælder, der er socialt sikret i Danmark, hvis det dokumenteres, at den anden forælder, i perioden fra og med den 11. uge til og med den 46. uge efter barnets fødsel eller modtagelse, ikke efter et andet lands lovgivning får udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse under orlov i mere end 9 uger. Får den anden forælder udbetalt mere end 9 uger med en offentlig forsørgelsesydelse under orlov i perioden, fragår antallet af uger ud over 9 uger med en offentlig forsørgelsesydelse i retten efter 1. pkt.«
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1. maj 2024 eller senere, og for forældre til to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hvor mindst et af børnene er født den 1. maj 2024 eller senere, og for adoptanter, som den 1. maj 2024 eller senere modtager to eller flere børn født ved samme fødsel.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 25. april 2024
Jens Erik Zebis
/ Kirsten Brix Pedersen