I bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018 om ret til barselsdagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 120 af 29. januar 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 2 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Modtagelse af vederlag for hverv som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd efter kommunestyrelsesloven og regionsloven, sidestilles ikke med genoptagelse af arbejdet.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2021.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 19. maj 2021
Maria Schack Vindum
/ Kirsten Brix Pedersen