I bekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2022 om puljer til delvis dækning af kasserede letfordærvelige varer til sociale og faglige arrangementer i december 2021 foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskuddet ydes enten:
som de minimis-støtte i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, som senest ændret ved Europa-Kommissionens forordning nr. 2020/972 af 2. juli 2020, eller
i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak under afsnit 3.1.«
2. I § 2, nr. 1, 2. pkt., indsættes efter »de minimis-forordningen«: »eller under Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak under afsnit 3.1«.
3. I § 4, stk. 2, indsættes efter »tilskud«: »efter § 1, stk. 3, nr. 1«.
4. I § 5, stk. 1, indsættes efter »2022«: », jf. § 1, stk. 3, nr. 1, eller til og med 8. april 2022, jf. § 1, stk. 3, nr. 2.«.
5. I § 6, stk. 2, indsættes efter »Virksomheden«: », der søger tilskud efter § 1, stk. 3, nr. 1,«.
6. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Virksomheder, der søger tilskud efter § 1, stk. 3, erklærer sig på:
At virksomheden er opmærksom på, at virksomheden ikke må modtage støtte på tværs af COVID-19-ordninger godkendt under afsnit 3.1 i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak, som overstiger det maksimale tilladte støttebeløb (2,3 mio. EUR).
At virksomheden er opmærksom på, at virksomheden skal overholde betingelser, herunder bestemmelser om kumulation og maksimale støtteintensiteter, i øvrige støtteordninger i henhold til de minimis-forordningerne eller i henhold til gruppefritagelsesforordningerne.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
7. I § 6, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, ændres »1 og 2« til: »1-3«.
8. I § 8, stk. 1, ændres »ansøgningsperioden« til: »ansøgningsperioderne«.
9. I § 8 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. En virksomhed, der modtager kompensation efter § 1, stk. 3, nr. 2, kan maksimalt opnå kompensation på et beløb svarende til 2,3 mio. EUR indtil den 30. juni 2022. Beregningen af, om loftet på 2,3 mio. EUR er overskredet, skal ske i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 22(a). Virksomheder, der den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, er dog ikke berettiget til kompensation. Virksomheder, der er mikro eller små virksomheder, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 er berettiget til kompensation efter 1. pkt. uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019, forudsat virksomheden på tidspunktet for afgørelse om kompensation ikke er under konkursbehandling, og virksomheden ikke har modtaget redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. marts 2022.
Erhvervsministeriet, den 17. marts 2022
Simon Kollerup
/ Katrine Winding