I bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 8, stk. 1, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, og § 10, stk. 1, § 12 og § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 4, 9 og 14, og § 7, nr. 12 og 57, i bekendtgørelse nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddanneses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:«
2. I § 16, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »det relevante fagområde«: », jf. dog § 27, nr. 2, og § 28, stk. 2«.
3. § 25, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Udpegning af hovedvejleder, jf. § 8, stk. 1, og eventuelt yderligere vejledere, jf. § 8, stk. 2, § 27, nr. 1, og § 28, stk. 1.«
4. § 28 affattes således:
§ 28. Er den ph.d.-studerende ansat ved en erhvervsrettet videregående uddannelsesinstitution, udpeger universitetet eller den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution en hovedvejleder, jf. § 8, stk. 1, og yderligere en vejleder, som skal være tilknyttet den erhvervsrettede institution. Vejlederen skal være kvalificeret inden for det relevante fagområde på docentniveau.1)
Stk. 2. Et af bedømmelsesudvalgets medlemmer skal have erhvervsrelevant forskningserfaring på docentniveau2) inden for det relevante fagområde.«
§§ 28-30 bliver herefter §§ 29-31.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.
Uddannelses- og Forskningstyrelsen, den 24. juni 2021
Niels Christian Beier
/ Charlotte Løchte
Officielle noter
Om de faglige krav til udnævnelse til docent, se bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner.
Om de faglige krav til udnævnelse til docent, se bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner.