I bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1029 af 1. september 2015, bekendtgørelse nr. 770 af 21. juni 2016, bekendtgørelse nr. 923 af 30. juni 2017, bekendtgørelse nr. 1230 af 25. oktober 2018 og bekendtgørelse nr. 1238 af 26. november 2019, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
»Medielicens udgør i 2020 halvårligt 676,50 kr. inkl. moms, svarende til 112,75 kr. inkl. moms månedligt. Medielicens udgør i 2021 halvårligt 309,50 kr. inkl. moms svarende til 51,58 kr. inkl. moms månedligt.«
2. § 29 affattes således:
»§ 29. Medielicens, jf. § 2, stk. 1, er fastsat af kulturministeren og tiltrådt af Finansudvalget, jf. akt nr. 20 af 12. november 2020.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2020.
Kulturministeriet, den 12. november 2020
Joy Mogensen
/ Katrine Tarp