I bekendtgørelse nr. 910 af 30. august 2019 om Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift af apotek samt erstatning ved nedlæggelse af apotek m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2, indsættes efter »§ 15, stk. 5«: », jf. dog stk. 3«.
2. I § 6 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen kan godkende en bestyrer, som ikke gennem forudgående beskæftigelse har gjort sig egnet til at lede driften af et apotek på samme niveau, som det kræves for at kunne udnævnes som apoteker, hvis
særlige forhold gør det nødvendigt,
Lægemiddelstyrelsen vurderer, at vedkommende er tilstrækkeligt egnet, og
det er hensigtsmæssigt for driften af apoteket at udnævne den pågældende som bestyrer.
Stk. 4. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte vilkår for en godkendelse efter stk. 3.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juli 2025.
/ Benjamin Nielsen