I bekendtgørelse nr. 1076 af 7. november 2008 om bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog foretages følgende ændringer:
1. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Vogntog bestående af lastbil og påhængsvogn, hvor vogntoget er længere end 18,75 m som følge af en udtrukket trækstang, men hvor den samlede ladlængde ikke overstiger 15,65 m, anses ikke som modulvogntog.«
2. § 10 affattes således:
»§ 10. Alle køretøjer i modulvogntog skal være forsynet med blokeringsfrie bremser.
Stk. 2. Alle køretøjer i modulvogntog skal være forsynet med EBS (Elektronisk Bremse System).
Stk. 3. Følgende køretøjer kan dog anvendes i modulvogntog, indtil højst seks år efter køretøjernes første registreringsdato, uanset de ikke er forsynet med EBS (Elektronisk Bremse System):
Sættevogn, der ikke kan trække kærre eller sættevogn,
kærre,
påhængsvogn.
Stk. 4. Påhængskøretøj, der kan trække andet påhængskøretøj, skal være forsynet med router, så EBS-bremsesignalet kan anvendes af såvel det trækkende som det trukne påhængskøretøj.
Stk. 5. Dolly, der er registreret første gang før 1. september 2012, kan dog anvendes, uanset den ikke er forsynet med router. En sådan dolly skal være indrettet således, at det elektriske EBS-signal fra lastbilen sendes videre til sættevognen.
Stk. 6. Linktrailer, der er registreret første gang før 1. september 2012, kan dog anvendes, uanset den ikke er forsynet med router.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2012.
Trafikstyrelsen, den 28. juni 2012
Carsten Falk Hansen
/ Ib Rasmussen