I bekendtgørelse nr. 253 af 11. april 2000 om konvertering af realkreditlån i støttet byggeri foretages følgende ændringer:
1. Overalt i bekendtgørelsen ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«
2. Overalt i bekendtgørelsen ændres »by- og boligministeren« til: »social og boligministeren«.
3. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Finansstyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
4. I § 5, stk. 2, ændres »jf. dog stk. 3 6« til: »jf. dog stk. 3-6«.
5. § 5, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Undtaget herfra er dog prioritetslån og andre lån, der har været optaget til finansiering af anskaffelsessummen, jf. § 47, stk. 1, i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.«
6. I § 5, stk. 6, ændres »Såfremt det nye fastforrentede lån ved afkortning med yderligere ét år, udover afrunding efter stk. 3« til: » Såfremt det nye fastforrentede lån ved afkortning med yderligere ét eller flere år, ud over afrunding efter stk. 3«.
7. § 9, 3. pkt., affattes således:
»Ved påbudt konvertering dækkes konverteringsomkostningerne dog af boligafdelingens afskrivningskonto.«
8. § 12, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Er der tale om kommunale garantier på realkreditlån m.v. optaget på grundlag af Landsbyggefondens tilsagn efter § 91, vedstår Landsbyggefonden sin regaranti over for kommunen.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2023.
/ Lise Aaen Kobberholm