I bekendtgørelse nr. 601 af 23. juni 2009 om jernbanetransport af farligt gods, som ændret ved bekendtgørelse nr. 576 af 31. maj 2013, bekendtgørelse nr. 897 af 7. juli 2015, bekendtgørelse nr. 468 af 11. maj 2017, bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2019 og bekendtgørelse nr. 1305 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 56 og § 102, stk. 1, i jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 34 af 15. januar 2025 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter:«
2. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således:
»1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods, EU-Tidende 2008, nr. L 260, side 13, og dele af Kommissionens beslutning 2009/240/EF af 4. marts 2009 om godkendelse af, at nogle medlemsstater indfører visse særlige bestemmelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods, EU-Tidende 2009, nr. L 71, side 23, og dele af Kommissionens direktiv 2012/45/EU af 3. december 2012 om den anden tilpasning af bilagene til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods til de videnskabelige og tekniske fremskridt, EU-Tidende 2012, nr. L 332, side 18, og dele af Kommissionens direktiv 2014/103/EU af 21. november 2014 om tredje tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods, EU-Tidende 2014, nr. L 335, side 15, og dele af Kommissionens direktiv 2016/2309/EU af 16. december 2016 om fjerde tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods, EU-Tidende 2016, nr. L 345, side 48, og dele af Kommissionens direktiv 2018/1846/EU af 23. november 2018 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods af hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling, EU-Tidende 2018, nr. L299, side 58, og dele af kommissionens direktiv 2020/1833/EU af 2. oktober om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF for så vidt angår tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling, EU-tidende 2020, nr. L 408, side 1.«
3. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 8:
»8) Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2025/149 af 15. november 2024 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling (dvs. direktivets bestemmelser, der vedrører jernbanetransport af farligt gods). Dette direktiv er medtaget som bilag 8 til denne bekendtgørelse.«
4. § 2, stk. 1, affattes således:
»Medlemsstaternes kompetencer på jernbaneområdet efter direktiv 2008/68/EF, Kommissionens beslutning 2009/240/EF, dele af direktiv 2012/45/EU, dele af direktiv 2014/103/EU, dele af direktiv 2016/2309/EU, dele af direktiv 2018/1846/EU, dele af direktiv 2020/1833/EU og dele af direktiv 2025/149/EU udøves af Trafikstyrelsen.«
5. I bilag 1, bilag II, del II. 1, ændres »1. januar 2021« til: »1. januar 2025«.
6. Som bilag 8 indsættes bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2025.
/ Laura Meyer Harrison
Bilag 1
»Bilag 8
KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) 2025/149
af 15. november 2024
om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (1), særlig artikel 8, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Bilag I, del I. 1, bilag II, del II. 1, og bilag III, del III. 1, til direktiv 2008/68/EF henviser til bestemmelser i de internationale konventioner om indlandstransport af farligt gods ad vej, jernbane og indre vandveje.
(2) Bestemmelserne i disse internationale konventioner ajourføres hvert andet år. De senest ændrede udgaver finder anvendelse fra den 1. januar 2025 med en overgangsperiode frem til den 30. juni 2025.
(3) Direktiv 2008/68/EF bør derfor ændres —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer
I direktiv 2008/68/EF foretages følgende ændringer:
1. Bilag I, del I. 1, affattes således:
»I. 1. ADR
Bilag A og B til ADR, som finder anvendelse fra den 1. januar 2025, dog således at »kontraherende part« erstattes med »medlemsstat«, hvis det er relevant.«
2. Bilag II, del II. 1, affattes således:
»II. 1. RID
Bilaget til RID, som finder anvendelse fra den 1. januar 2025, dog således at »kontraherende stat til RID« erstattes med »medlemsstat«, hvis det er relevant.«
3. Bilag III, del III. 1, affattes således:
»III. 1. ADN
Reglementet knyttet som bilag til ADN, som finder anvendelse fra den 1. januar 2025, samt artikel 3(f), 3(h), 8(1) og 8(3) i ADN, dog således at »kontraherende part« erstattes med »medlemsstat«, hvis det er relevant.«
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2025. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2024
(1) EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/68/oj.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand«
Officielle noter
EU Noter
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens delegerede direktiv 2025/149/EU af 15. november 2024 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods, EU-Tidende 2008, nr. L 260, side 13, og dele af Kommissionens beslutning 2009/240/EF af 4. marts 2009 om godkendelse af, at nogle medlemsstater indfører visse særlige bestemmelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods, EU-Tidende 2009, nr. L 71, side 23, og dele af Kommissionens direktiv 2012/45/EU af 3. december 2012 om den anden tilpasning af bilagene til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods til de videnskabelige og tekniske fremskridt, EU-Tidende 2012, nr. L 332, side 18, og dele af Kommissionens direktiv 2014/103/EU af 21. november 2014 om tredje tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods, EU-Tidende 2014, nr. L 335, side 15, og dele af Kommissionens direktiv 2016/2309/EU af 16. december 2016 om fjerde tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods, EU-Tidende 2016, nr. L 345, side 48, og dele af Kommissionens direktiv 2018/1846/EU af 23. november 2018 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods af hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling, EU-Tidende 2018, nr. L299, side 58, og dele af kommissionens direktiv 2020/1833/EU af 2. oktober om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF for så vidt angår tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling, EU-tidende 2020, nr. L 408, side 1.