I bekendtgørelse nr. 1339 af 3. december 2007 om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1167 af 23. september 2010, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 1 a, § 52, § 70, § 70 a, stk. 1-5, § 70 b, stk. 4-6, § 149, stk. 10, og § 153 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 2073 af 21. december 2020 og lov nr. 2399 af 14. december 2021 og efter forhandling med justitsministeren fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2432 af 14. december 2021 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter:«
2. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Statens Luftfartsvæsen« til: »Trafikstyrelsen« og »Statens Luftfartsvæsens« til: »Trafikstyrelsens«.
3. § 6, stk. 2, ophæves.
4. § 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Inden flyvning til/fra eller internt i Danmark påbegyndes, skal der indsendes dokumentation til Trafikstyrelsen for sikkerhedsplanens godkendelse.«
5. I § 10, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Dokumentationen skal være udstedt af den godkendende myndighed.«
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2021.
Stk. 2. Sikkerhedsgodkendelser meddelt i medfør af cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1339 af 3. december 2007 om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1167 af 23. september 2010, bevarer deres gyldighed indtil godkendelsen udløber eller inddrages.
Trafikstyrelsen, den 14. december 2021
Carsten Falk Hansen
/ Anders Windfeldt Jensen