I bekendtgørelse nr. 621 af 14. maj 2020 om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19, som bl.a. ændret ved bekendtgørelse nr. 797 af 8. juni 2020 og senest ændret ved bekendtgørelse nr. 2214 af 26. november 2021, foretages følgende ændring:
1. § 17, stk. 11, affattes således:
»Stk. 11. Opstår der flere krav om tilbagebetaling af kompensation til samme modtager, kan disse lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelsestidspunkt for det samlede tilbagebetalingskrav er sammenfaldende med datoen for Erhvervsstyrelsens seneste udbetaling til NemKonto af kompensation for den kompensationsperiode, tilbagebetalingskravet dækker over. Forældelsestidspunktet beregnes på baggrund af forældelseslovens almindelige regler.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. september 2022.
Erhvervsministeriet, den 22. september 2022
Simon Kollerup
/ Katrine Winding