I bekendtgørelse nr. 1083 af 7. september 2015 om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1264 af 21. november 2017 og bekendtgørelse nr. 112 af 30. januar 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 11, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »afgiftsforhold i datahubben«: », jf. dog 2. pkt.«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:
»I perioden fra og med den 15. marts 2019 til og med den 31. maj 2019 kan en elhandelsvirksomhed dog indmelde et særligt afgiftsforhold for et aftagenummer i datahubben med virkning fra og med den 1. februar 2019.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2019.
Skatteministeriet, den 11. marts 2019
Karsten Lauritzen
/ Claus Hansen