I bekendtgørelse nr. 978 af 26. august 2024 om delegation af kompetencen til Færøerne til at træffe afgørelse i visse sager om ophold, foretages følgende ændringer:
1. I indledningen indsættes efter »2020«: »og anordning nr. 666 af 4. juni 2025«.
2. I § 1, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, indsættes efter »religiøs forkynder«: »m.v.«.
3. I § 1, stk. 2, nr. 9, ændres »laissez-passer, og« til: »laissez-passer,«.
4. I § 1, stk. 2, nr. 10, ændres »på Færøerne.« til: »på Færøerne, og«.
5. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 11:
»11) afgørelser om udstedelse af visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Færøerne (langtidsvisum) til en udlænding i forlængelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet af stk. 1.«
6. I § 2, stk. 1, ændres »bortset fra § 1, stk. 2, nr. 1, nr. 3, nr. 6, nr. 8 og nr. 10« til: »bortset fra § 1, stk. 2, nr. 1, nr. 3, nr. 6, nr. 8, nr. 10 og nr. 11«.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
/ Øzlem Akar