I bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 26, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019, fastsættes:«
2. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Opfyldes kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse ved brug af private, der administrerer befordringsordninger, kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 26, stk. 5, videregive oplysninger om elevers navn, adresse og cpr-nummer til brug for de privates administration af ordningen. Vedkommende private kan behandle disse personoplysninger som led i opgavevaretagelsen af befordringsordninger for kommunalbestyrelsen.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2019.
Børne- og Undervisningsministeriet, den 15. august 2019
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
kontorchef
/ Kira Gandrup