I bekendtgørelse nr. 1176 af 8. december 2008 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved professionshøjskoler for videregående uddannelser m.v. foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 33, stk. 4, og § 48, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 27. februar 2018, som ændret ved lov nr. 737 af 8. juni 2018, fastsættes efter bemyndigelse:«
2. § 22 affattes således:
»§ 22. Ved uansøgt afsked af en ansat, der har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen i 12 eller 17 år, skal institutionen ved den ansattes fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1 og 3 måneders løn. Tjenestefrihed med løn medregnes i beskæftigelsesperioden.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor afskeden er begrundet i, at den ansatte som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.«
3. I § 13, stk. 6, § 23, stk. 4, og § 34, stk. 2, ændres »Undervisningsministeriet« til: »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte«.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2019.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, den 9. januar 2019
Nikolaj Veje
/ Eva Ranch Christensen