I bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 519 af 22. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 2 a, stk. 2, § 8 a, stk. 2, § 13, stk. 4, § 14, stk. 3, § 16, stk. 5, og § 17, stk. 2, i lov nr. 1871 af 29. december 2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v., som ændret ved lov nr. 884 af 16. juni 2020, fastsættes efter bemyndigelse:«
2. Efter § 14 indsættes i kapitel 6:
»§ 14 a. Afslag på eller manglende udstedelse af europæisk erhvervspas, jf. § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 14, stk. 2 og 3, kan påklages af den, afgørelsen om afslag på eller manglende udstedelse af det europæiske erhvervspas vedrører (ansøger).
Stk. 2. Klagen indbringes for den myndighed, som øvrige afgørelser truffet af den kompetente myndighed kan påklages til.
Stk. 3. Klagen sendes til den kompetente myndighed. Hvis den kompetente myndighed fastholder afgørelsen om afslag på udstedelse af erhvervspasset, eller hvis den kompetente myndighed fastholder den manglende udstedelse af erhvervspasset, sender den kompetente myndighed klagen sammen med alle sagens akter til den i stk. 2, omtalte myndighed.«
3. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Udsendelse af en advarsel om en person, som har fået begrænset retten til at udøve sit erhverv, eller som har fået dom for benyttelse af forfalsket dokumentation i forbindelse med en ansøgning om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til anerkendelseslovens § 16, kan påklages af den person, som er nævnt i advarslen.
Stk. 2. Personen, som er nævnt i en advarsel, kan anmode om berigtigelse af den udsendte advarsel.
Stk. 3. Klagen over udsendelsen af advarslen eller anmodningen om berigtigelse af en udsendt advarsel indbringes for den myndighed, som øvrige afgørelser truffet af den kompetente myndighed kan påklages til.
Stk. 4. Klagen eller anmodningen om berigtigelse skal sendes til den kompetente myndighed. Hvis den kompetente myndighed fastholder udsendelsen eller afslår en berigtigelse af advarslen, sender den kompetente myndighed klagen med alle sagens akter til den i stk. 3, omtalte myndighed.«
4. Efter § 19 indsættes i kapitel 8:
»§ 19 a. Styrelsen for Forskning og Uddannelse varetager proportionalitetstestdirektivets meddelelsesfunktion, jf. direktivets artikel 11.
Stk. 2. Resultatet af en proportionalitetsvurdering, jf. direktivets artikel 4, registreres af den myndighed, som har ansvaret for den regulering, der har til formål at regulere adgangen til og udøvelsen af de enkelte lovregulerede erhverv (den ansvarlige myndighed) i den database for lovregulerede erhverv, der er omhandlet i anerkendelsesdirektivets artikel 59, stk. 1 (IMI). Den ansvarlige myndighed bør anvende et sprog, som forstås bredt blandt EU- og EØS-medlemsstaterne.
Stk. 3. Styrelsen for Forskning og Uddannelse videresender den i stk. 2, omhandlede proportionalitetsvurdering sammen med de relevante retsregler til Europa-Kommissionen i henhold til artikel 59, stk. 5, i anerkendelsesdirektivet.«
5. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således:
»Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv, EU-tidende 2018, nr. L 173, side 25.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. juli 2020.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse, den 1. juli 2020
Stine Jørgensen
/ Niels Elbæk Larsen
Officielle noter