I bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1338 af 28. november 2013 og bekendtgørelse nr. 74 af 22. januar 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 24, stk. 2, 2. pkt., ændres »Ministeren for by, bolig og landdistrikter« til: »Skatteministeren«.
2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., udgår », jf. § 2, stk. 2,«.
3. I § 8, stk. 2, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-5«.
4. I § 8, stk. 4, ændres »ministeren for by, bolig og landdistrikters« til: »skatteministerens«.
5. I § 8 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Gylletanke, ajlebeholdere, ensilageanlæg, planlagre, siloer, halmfyr og biobrændselsanlæg skal optages i BBR.«
6. § 9 affattes således:
»§ 9. Ved en enhed forstås et sammenhængende areal i en bygning, der er fysisk adskilt fra andre enheder. En enhed skal have mindst én selvstændig adgang fra en opgang/indgang.
Stk. 2. Alle enheder skal optages i BBR. Hvis der er tvivl om, hvorvidt det pågældende areal er at betragte som bolig eller erhverv, lægges kommunalbestyrelsens eventuelle afgørelse i henhold til byggeloven til grund for registreringen.«
7. I § 18, stk. 1, udgår », § 9, stk. 5«.
8. Efter § 18 indsættes i kapitel 3:
»§ 18 a. Ejere af bygninger, enheder, tekniske anlæg m.v. skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen meddele relevante oplysninger til brug for registrets drift, jf. bilag 1.«
9. I § 22, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunen har dog ikke pligt til at tilrettelægge en aktiv indsats for systematisk kontrol af erhvervsbygninger i perioden fra og med den 15. november 2016 til og med den 31. december 2018.«
10. I § 25, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 14-17« til: »§§ 14-17 eller 18 a«.
11. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2016.
Skatteministeriet, den 11. november 2016
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
Bilag 1
»Bilag 1
Oplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR:
Afløbsforhold | Om den enkelte grund |
---|---|
Grundens afløbsforhold registreres medmindre afløbsforholdene for de bygninger, der har afløb er indbyrdes forskellige. I givet fald oplyses afløbsforholdene for hver enkelt bygning på grunden. | |
Vandforsyning | Grundens vandforsyningsforhold registreres medmindre vandforsyningsforholdene for de bygninger, der har vandforsyning er indbyrdes forskellige. I givet fald oplyses vandforsyningsforholdene for hver enkelt bygning på grunden. |
Bygningens anvendelse | 1. | Ved bygninger opført før 1961 eller ved bygninger, hvor oplysninger om byggesagsbehandling mangler, accepteres en angivelse af bygningens omtrentlige alder. |
---|---|---|
Bygningens hovedanvendelse beskrives ved: | 2. | Ved bygninger opført efter 1961, herunder nybyggeri, er opførelsesåret det årstal, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse (alt efter hvilket år, der er det tidligste). |
Bygningens anvendelse | - | Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten). |
Bygningens anvendelse |
- |
Letbeton (lette bloksten, gasbeton). |
Bygningens anvendelse | - | Plader af fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.). |
Bygningens anvendelse | - | Bindingsværk (med udvendig synligt træværk). |
Bygningens anvendelse | - | Træbeklædning. |
Bygningens anvendelse | - | Betonelementer (etagehøje betonelementer). |
Bygningens anvendelse | - | Metalplader. |
Bygningens anvendelse | - | Plader af fibercement (asbestfri). |
Bygningens anvendelse | - | PVC. |
Bygningens anvendelse | - | Glas. |
Bygningens anvendelse | - | Ingen. |
Bygningens anvendelse | - | Andet materiale. |
Bygningens anvendelse | - | Består ydervæggene af flere forskellige slags materiale, angives den type, der er mest anvendt (dækker størst vægareal). |
Bygningens anvendelse | - | Registreres hvis en større del af ydervægsmaterialet afviger fra det hovedsagelige materiale. Der anvendes samme koder, som for den overvejende del af ydervægsmaterialet. |
Bygningens anvendelse | - | Bygningens tagdækningsmateriale beskrives ved: |
Bygningens anvendelse | - | Built-up (fladt tag). |
Bygningens anvendelse | - | Tagpap (med taghældning). |
Bygningens anvendelse | - | Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifereternit). |
Bygningens anvendelse | - | Cementsten. |
Bygningens anvendelse | - | Tegl. |
Bygningens anvendelse | - | Metalplader (bølgeblik, aluminium o. lign.). |
Bygningens anvendelse | - | Stråtag. |
Bygningens anvendelse | - | Fibercement (asbestfri). |
Bygningens anvendelse | - | Ingen. |
Bygningens anvendelse | - | Andet materiale. |
Bygningens anvendelse | - | Er der anvendt flere forskellige slags tagdækningsmateriale, angives den type, der er mest anvendt (dækker størst tagareal). |
Bygningens anvendelse | - | Registreres hvis en større del af tagdækningsmaterialet afviger fra det hovedsagelige materiale. Der anvendes samme koder, som for den overvejende del af tagdækningsmaterialet. |
Bygningens anvendelse | - | Bygningens placering på grunden, angivet ved ét simpelt koordinatsæt, der ligger indenfor bygningens geografiske udbredelse. |
Bygningens anvendelse | - | Alle arealer opgøres som bruttoetagearealer, dvs. målt til yderside af ydermur. |
Bygningens anvendelse | - | Det bebyggede areal omfatter sædvanligvis stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager sker opmålingen af det bebyggede areal i plan med stueetagens gulv, dvs. ved bygningens projektion på grundarealet. |
Bygningens anvendelse | - | Det samlede antal etager i bygningen - bortset fra kælder- og tagetage. Stueetage, mansardetage og eventuelle åbne etager indgår således i »antal etager«. |
Bygningens anvendelse | - | Det samlede bygningsareal indeholder summen af etagernes arealer. Arealet af kælder- og tagetage indgår ikke. |
Bygningens anvendelse | - | Areal, der anvendes til garage og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion. |
Bygningens anvendelse | - | Areal, der anvendes som carport og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion. |
Bygningens anvendelse | - | Areal, der anvendes som udhus og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion. |
Bygningens anvendelse | - | Areal af lukket overdækning i bebygget areal. |
Bygningens anvendelse | - | Areal af bygningen, der anvendes som affaldsrum og som ligger i samme niveau som det omgivende terræn. |
Bygningens anvendelse | - | Areal af efterisolering tilført på bygningens yderside, fremkommet som led i en renovering af bygningen. |
Bygningens anvendelse | - | Areal, der hverken er erhverv eller beboelse. F.eks. kælderareal eller loftrum, der er tinglyst på ejerlejlighed. |
Bygningens anvendelse | - | Det oplyses, om bygningens etager afviger arealmæssigt fra hinanden, eller om der er forskelligt antal etager i bygningens opgange. |
Bygningens anvendelse | - | Bygningens primære varmeinstallation beskrives ved: |
Bygningens anvendelse | - | Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg). |
Bygningens anvendelse | - | Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller varmluftanlæg). |
Bygningens anvendelse | - | Ovne (kakkelovn, kamin, brændeovn o. lign.). |
Bygningens anvendelse | - | Varmepumpe. |
Bygningens anvendelse | - | Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas). |
Bygningens anvendelse | - | Gasradiatorer. |
Bygningens anvendelse | - | Ingen varmeinstallationer. |
Bygningens anvendelse | - | Blandet (kræver specifikation på enhedsniveau). |
Bygningens anvendelse | - | Arten af det opvarmningsmiddel, der anvendes af bygningens primære varmeinstallation: |
Bygningens anvendelse | - | Elektricitet. |
Bygningens anvendelse | - | Gasværksgas. |
Bygningens anvendelse | - | Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas). |
Bygningens anvendelse | - | Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.). |
Bygningens anvendelse | - | Halm. |
Bygningens anvendelse | - | Naturgas. |
Bygningens anvendelse | - | Andet. |
Bygningens anvendelse | - | Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, registreres det opvarmningsmiddel, der bidrager med mest energi. |
Bygningens anvendelse | - | Registreres når bygningen udover den primære varmeinstallation tillige opvarmes af en supplerende varmekilde. Supplerende flytbare ovne skal ikke registreres. |
Bygningens anvendelse | - | Varmepumpeanlæg. |
Bygningens anvendelse | - | Ovne til fast brændsel (brændeovn o. lign.). |
Bygningens anvendelse | - | Ovne til flydende brændsel. |
Bygningens anvendelse | - | Solpaneler. |
Bygningens anvendelse | - | Pejs. |
Bygningens anvendelse | - | Gasradiatorer. |
Bygningens anvendelse | - | Ingen. |
Bygningens anvendelse | - | Andet. |
Bygningens anvendelse | - | Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, registreres det opvarmningsmiddel, der bidrager med mest energi. |
Bygningens anvendelse | - | Afløbsforhold og vandforsyning registreres for de enkelte bygninger, hvis der ikke er samme forhold for alle bygninger på grunden. Der anvendes samme værdier som for grunden. |
Bygningens anvendelse | - | Antal boliger med køkken. |
Bygningens anvendelse | - | Antal boliger uden køkken. |
Bygningens anvendelse | - | Antal sikringsrumspladser i bygningen. |
Bygningens anvendelse | - | Forsikringsselskabets navn og dato for forsikringens ikrafttræden. |
Om den enkelte opgang | Elevator |
---|---|
Det oplyses om der findes person- eller vareelevator i forbindelse med opgangen. |
Om den enkelte etage | |
---|---|
Samlet areal af etage | Til etagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal der, f.eks. på grund af blokering med spær i tagetagen eller for lav loftshøjde i kælderetagen (krybekælder og lignende), ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke. I tagetagen og andre etager med skråvægge måles arealet til ydersiden af tagbeklædningen i et vandret plan 1,5 meter over færdigt gulv. |
Areal af udnyttet del af tagetage | Det udnyttede areal i tagetagen angiver den del af tagetagens areal, som er indrettet med henblik på udnyttelse til beboelse eller erhverv. |
Kælderareal med loft mindre end 1,25 m over terræn | Den del af kælderen hvor loftet ligger mindre end 1,25 m over terræn. |
Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder | Den del af kælderen, der er lovligt indrettet til beboelse ifølge byggelovgivningens regler. |
Etagetype | Det oplyses hvorvidt den pågældende etage er en tagetage eller en kælderetage. |
Teknisk anlæg | Beskrivelse |
---|---|
Om det enkelte tekniske anlæg | |
Olietanke | Forekomsten af aktive og sløjfede olietanke skal registreres. For nærmere regler om, hvilke oplysninger, der skal afgives, henvises til bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. |
Vindmøller | Vindmøllen angives som minimum ved sin placering, f.eks. et matrikelnummer eller vindmøllens koordinat. |
Gyllebeholder | Alle gyllebeholdere skal registreres, og om den enkelte gyllebeholder angives som minimum dens etableringsår, placering, rumfang samt om gyllebeholderen er i drift. |
Ajlebeholder | Alle ajlebeholdere skal registreres, og om den enkelte ajlebeholdere angives som minimum dens etableringsår, placering, rumfang samt om ajlebeholderen er i drift. |
Ensilageanlæg | Alle ensilageanlæg skal registreres, og om det enkelte ensilageanlæg angives som minimum etableringsår samt om ensilageanlægget er i drift. |
Planlager | Alle planlagre skal registreres, og om det enkelte planlager registreres som minimum etableringsår, areal samt om planlageret er i drift. |
Silo | Alle siloer skal registreres, og om den enkelte silo registreres som minimum etableringsår, placering, rumfang samt om siloen er i drift. |
Halmfyr | Alle halmfyr skal registreres, og om det enkelte halmfyr registreres som minimum etableringsår, placering, effekt i kW samt om halmfyret er i drift. |
Biobrændselsanlæg/biogasanlæg | Alle biobrændselsanlæg/biogasanlæg skal registreres, og om det enkelte biobrændselsanlæg/biogasanlæg registreres som minimum etableringsår, placering, effekt i kW samt om biobrændselsanlæg/biogasanlægget er i drift. |
«