I bekendtgørelse nr. 400 af 26. maj 2009 om administration af tilskud til grøn ordning foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 20, stk. 2, nr. 1, 3 og 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:«
2. I § 1, stk. 1 og 4, § 2, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, § 5, 1. pkt. og § 6, stk. 1, ændres »Energinet.dk« til: »Energistyrelsen«.
3. I § 1, stk. 2, og § 2, stk. 3, ændres »Energinet.dk’s« til: »Energistyrelsens«.
4. I § 1, stk. 2, og § 2, stk. 3, ændres »www.energinet.dk« til: »www.ens.dk«.
5. I § 2, stk. 4, nr. 4, indsættes efter »revisorerklæring«: », jf. dog stk. 6.«
6. I § 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Hvis udbetalingen af tilskuddet er på 25.000 kr. eller derunder pr. aktivitet, stilles der ikke krav om revisorerklæring.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den. 1. januar 2018.
Energistyrelsen, den 26. december 2017
Janni Torp Kjærgaard
/ Marie Louise Hede