I medfør af § 372 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 24. april 2019, fastsættes:
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som anvender definitionen af misligholdelse i artikel 178, stk. 1, litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, skal anvende en væsentlighedsgrænse for eksponeringer i restance, jf. Kommissionens delegerede forordning 171/2018/EU af 19. oktober 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for væsentlighedsgrænsen for gældsforpligtelser i restance. Væsentlighedsgrænsen består af en absolut og en relativ komponent.
Stk. 2. Den absolutte komponent er 750 kr. for detaileksponeringer og 4.000 kr. for ikke-detaileksponeringer.
Stk. 3. Den relative komponent er 1 pct. af pengeinstituttets eller realkreditinstituttets, dette instituts moderselskabs eller et af dets datterselskabers samlede balanceførte eksponeringer mod en låntager, bortset fra aktieeksponeringer. Den relative komponent gælder for både detail- og ikke-detaileksponeringer.
Stk. 4. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som anvender definitionen af misligholdelse i artikel 178, stk. 1, litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, skal anvende væsentlighedsgrænsen senest den 31. december 2020.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
/ Mette Tams Kitaj
