I medfør af § 3 b, stk. 5, i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3, som ændret ved lov nr. 657 af 8. juni 2016, og efter forhandling med miljøministeren fastsættes:
Denne bekendtgørelse vedrører vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet omfattet af lov om letbane på Ring 3.
Stk. 2. Ved anlægsprojektet forstås i denne bekendtgørelse det projekt, som er fastlagt i § 2 i lov om letbane på Ring 3.
Stk. 3. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse, indtil anlægsprojektet i sin helhed er gennemført.
Ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, skal af Hovedstadens Letbane I/S anmeldes skriftligt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 2. Anmeldelsen, der kan indsendes digitalt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 1, der vedrører anlægsprojektets potentielle indvirkninger på miljøet som følge af ændringerne eller udvidelserne.
Stk. 3. Ved anmeldelse efter stk. 1 kan Hovedstadens Letbane I/S fremlægge en beskrivelse af særkender ved projektet eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
En ændring eller udvidelse af anlægsprojektet, som er omfattet af § 2, må ikke påbegyndes, før Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
har vurderet, at ændringen eller udvidelsen kan gennemføres uden yderligere miljømæssige vurderinger, jf. § 4, stk. 1, eller
har meddelt tilladelse til ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet.
Stk. 2. I tilladelser efter stk. 1, nr. 2, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætte vilkår om, at Hovedstadens Letbane I/S skal udføre bestemte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe eller neutralisere væsentlige skadelige virkninger på miljøet samt, hvis det er relevant, overvågningsforanstaltninger.
Vurderer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at de miljømæssige virkninger af ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet ligger inden for rammerne af de hidtil udførte vurderinger af anlægsprojektets virkninger på miljøet, meddeler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Hovedstadens Letbane I/S, at ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet kan gennemføres uden yderligere miljømæssige vurderinger.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens meddelelse om, at ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet kan gennemføres uden yderligere miljømæssige vurderinger, offentliggøres umiddelbart efter, at dette er meddelt Hovedstadens Letbane I/S.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 2 kan ske på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside eller lignende hjemmesider.
For ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, hvor sagsbehandlingen ikke afsluttes efter § 4, stk. 1, afgør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, om der skal udarbejdes en supplerende miljøkonsekvensvurderingsrapport, inden der kan meddeles tilladelse efter § 3, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Hovedstadens Letbane I/S skal udarbejde en supplerende miljøkonsekvensvurderingsrapport, hvis
ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i VVM-direktivets bilag I, eller
ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet på grund af dens art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved vurderingen skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tage hensyn til kriterierne i bilag 2.
Stk. 3. Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en supplerende miljøkonsekvensvurderingsrapport, offentliggøres umiddelbart efter, at afgørelsen er meddelt Hovedstadens Letbane I/S. Offentliggørelsen skal stille følgende oplysninger til rådighed for offentligheden, så snart disse med rimelighed kan gives:
Anmeldelsen efter § 2.
Den trufne afgørelse med begrundelse.
Angivelse af, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger.
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 3 kan ske på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside eller lignende hjemmesider.
Stk. 5. Afgørelse om, at der skal udarbejdes en supplerende miljøkonsekvensvurderingsrapport, skal meddeles Hovedstadens Letbane I/S.
Efter anmodning fra Hovedstadens Letbane I/S skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgive en udtalelse om, hvilke oplysninger den supplerende miljøkonsekvensvurderingsrapport skal indeholde.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hører andre myndigheder, hvis områder berøres af ændringen eller udvidelsen, inden udtalelsen afgives til Hovedstadens Letbane I/S.
Stk. 3. Uanset, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har afgivet en udtalelse efter stk. 1, kan styrelsen kræve oplysninger af Hovedstadens Letbane I/S efter reglerne i § 17.
For ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, hvor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter § 5, stk. 1, har truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes en supplerende miljøkonsekvensvurderingsrapport, udarbejder Hovedstadens Letbane I/S en sådan redegørelse, der indeholder en vurdering af ændringen eller udvidelsens virkning på miljøet. Hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har afgivet en udtalelse efter § 6, stk. 1, skal redegørelsen udarbejdes på grundlag af denne udtalelse.
Stk. 2. Den supplerende miljøkonsekvensvurderingsrapport skal påvise, beskrive og vurdere ændringen eller udvidelsens væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:
Befolkning og menneskers sundhed.
Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF.
Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima.
Materielle goder, kulturarv og landskabet.
Samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.
Stk. 3. Virkningerne nævnt i stk. 2 på de deri fastsatte faktorer omfatter de forventede virkninger af et projekts sårbarhed over for de risici for større ulykker og/eller katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Stk. 4. Miljøkonsekvensvurderingsrapporten skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 3.
Stk. 5. Hvor ændringen eller udvidelsen ikke medfører nye eller ændrede miljøpåvirkninger i forhold til indholdet af de hidtil udførte vurderinger af anlægsprojektets virkninger på miljøet, kan oplysningerne efter stk. 2 og 3 gives ved at henvise til, hvor disse oplysninger fremgår i de hidtil udførte vurderinger.
Hvis ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet har væsentlig skadelig indvirkning på miljøet, fastsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vilkår om overvågning heraf i tilladelsen til ændringen eller udvidelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Vilkårene fastsættes konkret under hensyn til ændringen eller udvidelsens væsentlige indvirkninger på miljøet.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter i vilkårene de relevante mål og parametre samt perioden for overvågningen, herunder om overvågningen skal foretages i intervaller. Vilkårene skal stå i et rimeligt forhold til ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektets art, placering, økonomi og dimensioner samt omfanget af dets væsentlig skadelige indvirkninger på miljøet.
Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at eksisterende overvågningsordninger omfatter ændringen eller udvidelsen af projektets væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen orienterer i disse tilfælde de ansvarlige for den pågældende overvågning om, at resultaterne af den eksisterende overvågning skal indberettes til Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.
Hovedstadens Letbane I/S varetager overvågningen.
Stk. 2. Hovedstadens Letbane I/S indhenter relevante oplysninger til brug for overvågningen.
Hovedstadens Letbane I/S skal, hvis der pålægges vilkår om overvågning, indberette resultaterne af overvågningen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter de nærmere krav til hyppigheden og arten af indberetning konkret i vilkåret om overvågning, jf. § 8, stk. 1.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen påser, at vilkår fastsat efter § 3, stk. 2, i tilladelsen, som meddelt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i medfør af § 3, stk. 1, nr. 2, overholdes samt at påbud efter denne bekendtgørelse efterkommes.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan efter en konkret vurdering, blandt andet på baggrund af resultater fra overvågning, genoptage en afgørelse om tilladelse meddelt i henhold til § 3, stk. 1, nr. 2, og om nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår til en eksisterende tilladelse, såfremt
der fremkommer nye oplysninger om ændringens eller udvidelsens væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,
ændringens eller udvidelsens væsentlige skadelige indvirkninger ikke kunne forudses ved Trafik-, Bygge- og Boligstyrelens meddelelse af tilladelsen, eller
ændringens eller udvidelsens væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens meddelelse af tilladelse.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens beslutning om at genoptage en afgørelse om at tillade en ansøgt ændring eller udvidelse har ikke opsættende virkning, medmindre særlige forhold taler herfor.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen offentliggør supplerende miljøkonsekvensvurderingsrapporter med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.
Stk. 2. Materialet skal sendes i høring i mindst 30 dage, hvilket skal fremgå af offentliggørelsen, jf. stk. 1.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder kan ske på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside eller lignende hjemmesider.
Tilladelse efter § 3, stk. 1, nr. 2, kan ikke meddeles, jf. dog § 15, hvis ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet kan
beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, som er nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a, eller
ødelægge de plantearter, som er nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra b, i alle livsstadier.
Stk. 2. Vurderingen skal fremgå af tilladelsen efter § 3, stk. 1, nr. 2.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan fravige § 14, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske for at
beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,
forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, fiskeri, vand og andre former for ejendom,
sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller
fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter.
Stk. 2. Før der træffes afgørelse om at fravige § 14, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indhente en udtalelse fra Miljøstyrelsen.
Stk. 3. Afgørelser om at fravige § 14 skal meddeles Miljøstyrelsen med henblik på underretning af Europa-Kommissionen.
Afgørelse om at tillade en ændring eller udvidelse af anlægsprojektet efter § 3, stk. 1, nr. 2, skal offentliggøres, og offentliggørelsen skal indeholde følgende:
Oplysning om indholdet af afgørelsen og alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, herunder, hvor det er relevant, overvågningsvilkår.
De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder proceduren for offentlig deltagelse.
Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget.
Oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 13.
Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen eller på anden måde taget i betragtning.
En beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger af ændringen eller udvidelsen.
Tilladelsen og de vilkår, der eventuelt er knyttet til denne.
Stk. 2. Tilladelsen skal offentliggøres umiddelbart efter, at tilladelsen er meddelt Hovedstadens Letbane I/S.
Stk. 3. Har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen truffet afgørelse om ikke at tillade en ændring eller en udvidelse af anlægsprojektet, skal denne afgørelse og begrundelse herfor offentliggøres samt meddeles Hovedstadens Letbane I/S.
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan ske på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside eller lignende hjemmesider.
Efter anmodning fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal myndigheder samt Hovedstadens Letbane I/S give de oplysninger, der er nødvendige for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet omfattet af denne bekendtgørelse.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om letbane på Ring 3
Med bøde straffes den, der
tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af bekendtgørelsen, eller
undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til bekendtgørelsen, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. april 2020.
/ Merete Rønmos Houmann
Bilag 1
1. En beskrivelse af ændringen eller udvidelsen, herunder navnlig:
a) En beskrivelse af hele ændringen eller udvidelsens fysiske karakteristika og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder.
b) En beskrivelse af ændringen eller udvidelsens placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af ændringen eller udvidelsen.
2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af ændringen eller udvidelsen.
3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, som ændringen eller udvidelsen kan forventes at få på miljøet som følge af:
a) De forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant.
b) Brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet.
4. Der skal, hvor det er relevant, tages hensyn til kriterierne i bilag 2 ved indsamlingen af oplysninger i overensstemmelse med punkt 1-3.
Bilag 2
1. Ændringen eller udvidelsens karakteristika
En ændring eller udvidelses karakteristika skal især anskues i forhold til:
a) ændringen eller udvidelsens dimensioner,
b) kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter,
c) anvendelsen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet,
d) affaldsproduktion,
e) forurening og gener,
f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden, og
g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening).
2. Ændringen eller udvidelsens placering
Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af ændringer eller udvidelser, skal tages i betragtning, under hensyntagen til navnlig:
a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse,
b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarealer, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund, og
c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:
i) vådområder, områder langs bredder, flodmundinger
ii) kystområder og havmiljøet
iii) bjerg- og skovområder
iv) naturreservater og –parker
v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning
vi) områder, hvor det ikke er lykkedes — eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes — at opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet
vii) tætbefolkede områder
viii) landskaber og lokaliteter af historisk, kulturel eller arkæologisk betydning
3. Arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet.
Ændringen eller udvidelsens forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til projektets indvirkning på de i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til:
a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt),
b) indvirkningens art,
c) indvirkningens grænseoverskridende karakter,
d) indvirkningens intensitet og kompleksitet,
e) indvirkningens sandsynlighed,
f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet,
g) kumulationen af ændringen og udvidelsens indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter, og
h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne.
Bilag 3
1. En beskrivelse af ændringen eller udvidelsen, herunder navnlig:
a) En beskrivelse af ændringen eller udvidelsens placering.
b) En beskrivelse af hele ændringen eller udvidelsens fysiske karakteristika, herunder hvor det er relevant, fornødne nedrivningsarbejder, og arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne.
c) En beskrivelse af de væsentligste karakteristika ved ændringen eller udvidelsens driftsfase (navnlig en eventuel produktionsproces), f.eks. energibehov og energiforbrug, typen og mængden af anvendte materialer og naturressourcer (herunder vand, jordarealer, jordbund og biodiversitet).
d) Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (såsom vand-, luft-, jordbunds- og undergrundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling) og mængder og typer af affald produceret i anlægs- og driftsfaserne.
2. En beskrivelse af de rimelige alternativer (f.eks. vedrørende projektets udformning, teknologi, placering, dimensioner og størrelsesorden), som bygherren har undersøgt, og som er relevante for det fremlagte projekt og dets særlige karakteristika, og angivelse af hovedårsagerne til det trufne valg, herunder en sammenligning af miljøpåvirkningerne.
3. En beskrivelse af de relevante aspekter af den aktuelle miljøstatus (referencescenarie) og en kort beskrivelse af dens sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres, for så vidt naturlige ændringer i forhold til referencescenariet kan vurderes ved hjælp af en rimelig indsats på grundlag af tilgængeligheden af miljøoplysninger og videnskabelig viden.
4. En beskrivelse af de i § 7, stk. 2, nævnte faktorer, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet: befolkningen, menneskers sundhed, biodiversiteten (f.eks. fauna og flora), jordarealer (f.eks. inddragelse af arealer), jordbund (f.eks. organisk stof, erosion, komprimering og arealbefæstelse), vand (f.eks. hydromorfologiske forandringer, kvantitet og kvalitet), luft, klima (f.eks. drivhusgasemissioner, virkninger, der er relevante for tilpasning), materielle goder, kulturarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske aspekter, og landskab.
5. En beskrivelse af ændringen eller udvidelsens forventede væsentlige virkninger på miljøet som følge af bl.a.:
a) anlæggelsen og tilstedeværelsen af projektet, herunder, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder,
b) brugen af naturressourcer, navnlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet, så vidt muligt under hensyntagen til en bæredygtig adgang til disse ressourcer,
c) emissionen af forurenende stoffer, støj, vibrationer, lys, varme og stråling, opståelsen af gener og bortskaffelsen og genvindingen af affald,
d) faren for menneskers sundhed, kulturarven og miljøet (f.eks. på grund af ulykker eller katastrofer),
e) kumulationen af ændringen eller udvidelsens virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter, idet der tages hensyn til eventuelle eksisterende miljøproblemer i forbindelse med områder af særlig miljømæssig betydning, som kan forventes at blive berørt, eller anvendelsen af naturressourcer,
f) ændringen eller udvidelsens indvirkning på klimaet (f.eks. arten og omfanget af drivhusgasemissioner) og projektets sårbarhed over for klimaændringer, og
g) de anvendte teknologier og stoffer.
Beskrivelsen af de forventede væsentlige virkninger på de i § 7, stk. 2, angivne faktorer bør omfatte ændringen eller udvidelsens direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, grænseoverskridende, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger. I beskrivelsen bør der tages hensyn til de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på EU- eller medlemsstatsplan, og som er relevante for projektet.
6. En beskrivelse af hvilke metoder eller beviser der er anvendt til identificeringen og forudberegningen af de væsentlige virkninger på miljøet, herunder oplysninger vedrørende eventuelle vanskeligheder (f.eks. tekniske mangler eller manglende viden) i forbindelse med indsamlingen af de krævede oplysninger og vedrørende de vigtigste usikkerheder.
7. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere identificerede væsentlige skadelige virkninger på miljøet og, om relevant, af eventuelle foreslåede overvågningsordninger (f.eks. udarbejdelse af en analyse efter projektets afslutning). Denne beskrivelse bør redegøre for, i hvilken grad de væsentlige skadelige virkninger på miljøet undgås, forebygges, begrænses eller neutraliseres, og bør dække både anlægs- og driftsfasen.
8. En beskrivelse af ændringen eller udvidelsens forventede skadelige virkninger på miljøet som følge af projektets sårbarhed over for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for den pågældende ændring eller udvidelse. Relevante foreliggende oplysninger indhentet via risikovurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF eller Rådets direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, eller relevante vurderinger foretaget i henhold til dansk lovgivning kan bruges til dette formål, forudsat at kravene i nærværende direktiv opfyldes. Beskrivelsen bør, hvor det er relevant, omfatte de påtænkte foranstaltninger til forebyggelse eller afbødning af sådanne begivenheders væsentlige skadelige virkninger på miljøet og oplysninger om beredskabet med henblik på og den foreslåede håndtering af sådanne nødsituationer.
9. Et ikke-teknisk resumé af de på grundlag af punkt 1-8 fremlagte oplysninger.
10. En referenceliste med oplysninger om kilderne til de i rapporten indeholdte beskrivelser og vurderinger.
Officielle noter