I medfør af § 42 m, stk. 3, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, fastsættes:
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på indkvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, hvor der er etableret adgangskontrol.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ”beboer” som en udlænding, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7 og 8.
Indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan bestemme, at en beboer, en besøgende eller andre, som ønsker adgang til et indkvarteringssted med adgangskontrol, skal visiteres, jf. § 5, når ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler derfor.
Stk. 2. Indkvarteringsoperatøren kan bestemme, at visitation efter stk. 1 ikke skal omfatte personer, som søger adgang til indkvarteringsstedet som led i udøvelsen af deres erhverv, herunder indkvarteringsstedets personale.
Stk. 3. Indkvarteringsoperatørens personale eller andre, f.eks. vagtvirksomheder, kan bemyndiges til at foretage visitation. Indkvarteringsoperatøren skal sikre, at de personer, der gennemfører visitation, er egnet hertil og har de fornødne forudsætninger for at foretage visitation i overensstemmelse med reglerne herom.
Stk. 4. Opgaver, der overlades til private, herunder vagtvirksomheder, kan alene omfatte varetagelse af praktiske opgaver forbundet med visitation.
Indkvarteringsoperatøren vurderer, hvornår ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler for visitation, jf. § 5, herunder om ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler for, at visitation skal omfatte enhver person, som ønsker adgang til indkvarteringsstedet, om visitationen skal gennemføres som led i stikprøvekontroller, eller om visitation alene skal omfatte enkeltpersoner.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler for visitation, kan indkvarteringsoperatøren lægge vægt på de oplysninger, som indkvarteringsoperatøren modtager i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, herunder oplysninger om enkeltpersoners adfærd, om tidligere episoder i centeret eller andre centre, eller på observationer foretaget af personalet i centeret.
Hvis visitation skal finde sted i medfør af § 2, stk. 1, skal det forinden tilkendegives den pågældende, at undersøgelsen kun kan gennemføres med vedkommendes samtykke.
Stk. 2. Samtykke, jf. stk. 1, skal afgives skriftligt, og det skal fremgå, om den person, der skal undersøges, samtykker til at lade sig visitere af en person af andet køn end vedkommende, jf. § 6, stk. 2. Det skriftlige samtykke skal opbevares af indkvarteringsoperatøren i et år.
Stk. 3. Indkvarteringsoperatøren kan beslutte, at det kan medføre afvisning fra indkvarteringsstedet, hvis den pågældende nægter at lade sig visitere. Det gælder dog ikke personer, der er indkvarteret på indkvarteringsstedet, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7 og 8.
Visitation kan omfatte undersøgelse af det tøj, som den pågældende er iført ved fremmødet, og af medbragte effekter.
Stk. 2. Undersøgelse af tøj, jf. stk. 1, vil skulle ske ved hjælp af scanningsudstyr, f.eks. en metaldetektor. Visitation vil også kunne ske ved at opfordre den pågældende til at aflægge overtøj og til at fremvise genstande, som vedkommende har i lommer mv.
Stk. 3. Undersøgelse kan endvidere foretages ved, at det ved klappen eller beføling uden på tøjet undersøges, om vedkommende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet.
Stk. 4. Undersøgelse af medbragte effekter kan bl.a. ske ved, at tasker mv. tømmes med henblik på eftersyn af indholdet.
Undersøgelse af en person i medfør af § 5 skal i alle tilfælde ske med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke være mere vidtgående, end de konkrete omstændigheder nødvendiggør.
Stk. 2. Visitation i form af klappen eller beføling uden på tøjet, jf. § 5, stk. 3, må ikke foretages af personer af andet køn end den, der skal undersøges, medmindre vedkommende samtykker skriftligt dertil, jf. § 4, stk. 2.
Indkvarteringsoperatørens beslutning om, at en beboer, en besøgende eller andre, som ønsker adgang til et indkvarteringssted med adgangskontrol, skal visiteres, jf. § 2, kan ikke påklages.
Stk. 2. Indkvarteringsoperatørens beslutning om, at en person, som ikke er indkvarteret på det pågældende indkvarteringssted, der nægter at lade sig visitere, skal afvises fra indkvarteringsstedet, jf. § 4, stk. 2, kan ikke påklages.
Stk. 3. En visitations gennemførelse, jf. §§ 5 og 6, kan ikke påklages.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
/ Frederik Gammeltoft
