I medfør af § 17, stk. 2, i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. og § 25, stk. 2, i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015, fastsættes efter bemyndigelse:
Vejmyndigheden for en offentlig vej og en offentlig sti skal føre et vejregister, jf. § 17, stk. 1, i lov om offentlige veje.
Stk. 2. Vejmyndigheden for private fællesveje og private fællesstier og udlagte private fællesveje og udlagte private fællesstier i byer og bymæssige områder skal føre et vejregister, jf. § 25, stk. 1, i lov om private fællesveje.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de i stk. 1 og stk. 2 nævnte registre skal føres som ét register.
Vejregistret for de i § 1, stk. 1 og 2, nævnte vejarealer skal indeholde følgende oplysninger for hele vejen:
Det 7-cifrede administrative vejnummer tildelt af Vejdirektoratet.
Vejbetegnelse.
Om vejen/stien er planlagt, i brug eller nedlagt.
Stk. 2. Vejen opdeles i vejstrækninger, hvor nedennævnte oplysninger skifter langs vejen. Mindre fysiske udvidelser til vejen, som kan opfattes som en del af vejen, f.eks. til- og frakørselsramper, rundkørsler, opdeling med delt tracé eller sideveje i et boligkvarter, oprettes også som vejstrækninger. For hver vejstrækning registreres:
Vejmyndighed.
Forgrening.
Kommune.
Beskrivelse.
Vej eller sti.
Vejstatus: Offentlig vej, offentlig sti, privat fællesvej, privat fællessti, udlagt privat fællesvej eller udlagt privat fællessti.
Stedfæstelsesmetode (kilometrering eller stationering). Rutenummererede veje skal være kilometrerede.
Stationering eller kilometrering for vejstrækningens begyndelses- og endepunkter.
Længde i meter.
Geografisk forløb i form af koordinater for vejmidten inklusive koordinater for vejens begyndelses- og endepunkt samt angivelse af, om koordinatfølgen er med eller mod stationerings/kilometreringsretningen.
Angivelse af, om den offentlige vej eller offentlige sti overvejes nedklassificeret, jf. § 124, stk. 3, i lov om offentlige veje.
Stk. 3. De i stk. 1-2 nævnte oplysninger skal registreres digitalt og oplysningerne skal indrapporteres til den Centrale Vej- og Stifortegnelse i Vejdirektoratet.
Stk. 4. Vejdirektoratet kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvorledes indrapporteringen efter stk. 3 skal ske.
Vejregistret for de i § 1, stk. 1 og 2, nævnte vejarealer kan indeholde følgende oplysninger for hele vejen:
Beskrivelse af nulpunktet for kilometreringen eller stationeringen af vejen, hvis vejen ikke starter på »nul«.
Bemærkninger.
Stk. 2. For hver vejstrækning kan følgende registreres:
Startpunkt (beskrivelse).
Tidligere identifikation.
Medtag længde. Angiv om længden af vejstrækningen indgår helt, halvt eller slet ikke ved beregning af samlede vej- og stilængder.
Vejtype: motorvej, motortrafikvej eller øvrig vej.
Bemærkninger.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, og § 6 finder anvendelse, når de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger registreres.
Den nærmere forståelse af de i §§ 2-3 angivne oplysninger fastsættes af Vejdirektoratet.
Private fællesveje og private fællesstier på landet og private veje, der ønskes optaget i vej- og stiregistret, registreres af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
De i § 1, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder skal sørge for, at registrene er ajourførte.
Stk. 2. Registrene skal offentliggøres og være offentlig tilgængelige.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2016.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 454 af 23. maj 2012 om vej- og stiregister ophæves.
/ Karsten Ole Knudsen